Ansøg om at deltage i efteruddannelsesforløbet
Forløbet vil understøtte dig som terapeut i din praksis samt understøtte dine ressourcer i din praksis. Du vil opleve at få mere kontakt til dine egne tilstande og opdage hvad der er på færde i relationerne når du sidder med klienterne.
Vi træner forskellige lag i nervesystemet og kroppens lag så du bliver mere bevidst om hvad der er hvad hos dig selv. Træningen skaber en praksis der understøtter regulering af tilstande, arausaltilstande og emotioner på en måde så de kommer til at flyde mere frit.
Efteruddannelsesforløbet vil tage udgangspunkt i epigenetikken og emotionsregulerende metoder der er en gennemgående metode i relationel traumeterapi.
Indhold
Vi bevæger os ind i “landskabet” med kropsbevidsthed og nysgerrighed og omsorg til kroppens sansninger og tilstande. Det der dukker op både hos os selv og når vi er sammen med andre. Et arbejde på micro og macroniveau, som understøtter dig selv og dine relationer. Vi bruger kroppen og nervesystemerne, og hjernen til at indhente informationer og forstå hvad der er på færde når noget opstår.
Første del åbner ind til en fælles forståelsesramme omkring emotionernes kraft og indhold samt giver os en fælles træning ind i hvordan vi kan regulerer i emotionerne. Du kommer til at lære mere omkring høj og lav arausal og kende mere til hvordan dit eget nervesystem arbejder i forskellige sammenhænge.
Det er et praksis- og kropsorienteret efteruddannelse som vil understøtte din egen resisiliens og terapeutiske faglighed.
Vi bruger hinandens fagligheder i et fælles ståsted – den fælles faglighed er den terapeutiske rolle som kan have forskellige udtryk og forskellige opgaver men relationerne; klient versus terapeut kan ligne noget vi selv kender til i vores egen praksis. Fælles for os alle er et ønske om at udvikle mere psykisk resiliens og mere og bedre anvendelse af vores ressourcer. Vi kommer til at arbejde med gruppen og det individuelle felt på en nænsom måde.
Så ønsker du at;
- Få bedre kontakt til dine egne ressourcer og emotioner?
- Blive bedre til at regulerer i nervesystemerne og i det emotionelle lag?
- Opbygge mere resiliens i dit eget nervesystem?
- Blive mere kropsbevidst i din terapi i praksis?
- Mærke grænser og tegn på øget arausal i nervesystemet?
Søg om optagelse her for at komme med
Din baggrund for at deltage
Du har sikkert en terapeutisk uddannelse enten som psykoterapeut, biodynamisk kranio sakral terapeut, massør eller anden manuel terapeut.Måske har du forskellige uddannelser og mangler bare lige det sidste som du måske har undret dig over eller bøvlet med i din praksis. Eller du er ikke kommet rigtig i gang med din praksis fordi du mærker at noget er lidt forvirrende når du har klienter, eller du synes der er noget du ikke rigtig kan finde hoved og hale i når du har sessioner. Måske kan du ikke rigtig komme af med egen stress eller uro. Det kan også være at du ved at du skal have mere viden på området og ved med dig selv at det her bare er det rigtige for dig.
Husk når du søger om din deltagelse så er det ikke fordi jeg skal være smagsdommer for hvem der må deltage men det er for at passe på gruppen som et terapeutisk felt, og at vi som mennesker ikke kommer til at arbejde med noget som er alt for langt fra vores egne ressourcer. På den måde passer vi på hinanden og os selv.
Ps. Hav adgang til uddannelsesdokumenter, de skal uploades som dokumentation.
Søg om optagelse her for at komme med
Har du spørgsmål som jeg ikke har besvaret endnu – er du velkommen til at kontakte mig på mail: kontakt@lindacallesen.dk