Sm\u00e5 tekster, om opv\u00e6kst i en “helt almindelig” familie.<\/p>\n\n\n\n

\u201cSe det her Chris – man kan komme med p\u00e5 forskellige vandreture og det er ret billigt bare man er medlem\u201d. <\/p>\n\n\n\n

\u201cHvad koster det\u201d? sp\u00f8rger han – “hvad betaler man for\u201d? \u201cJeg ved det ikke konkret, det m\u00e5 vi unders\u00f8ge\u201d. Det bliver stille lidt og hun ser p\u00e5 beskrivelserne for de forskellige vandreture – “og der er ogs\u00e5 kurser om at bruge kompas og kort – s\u00e5dan et kursus kunne jeg godt t\u00e6nke mig at deltage i,\u201d siger hun, hun t\u00e6nker et \u00f8jeblik p\u00e5 at det altid har v\u00e6ret noget hun har interesseret sig for. Hun ville altid gerne have v\u00e6ret spejder, men hun deltog kun ganske kort tid i de bl\u00e5 spejdere i Vejle som barn. N\u00e5r man startede til spejder skulle man have en m\u00f8rkebl\u00e5 uniform. S\u00e5dan en canvas skjorte med brystlommer med trykknapper, b\u00e6lterstropper, s\u00e5 man kunne have spejderb\u00e6lte og have knob og lommekniv h\u00e6ngende. Et stribet t\u00f8rkl\u00e6de om halsen og en gr\u00f8n hat.  Det gl\u00e6dede hun sig til. De hed bl\u00e5mejserne. Hun syntes s\u00e5 godt om navnet, “bl\u00e5mejser” var s\u00e5dan nogle fine sm\u00e5 fugle med bl\u00e5 h\u00e6tte p\u00e5 hovedet. <\/p>\n\n\n\n

Det var sjovt at lege sammen med de andre b\u00f8rn og lave ting. Men hun kunne godt huske at lederne ikke syntes hun var et af de b\u00f8rn man br\u00f8d sig om\u2026 det kunne man m\u00e6rke. Det var noget hun undrede sig over – det f\u00f8ltes fjendtligt og man var ikke s\u00e5dan rigtigt med i flokken – der var en fraspaltning fra flokken, som de voksne stod for. S\u00e5dan p\u00e5 mikroniveau, husker hun. Man kunne se det i \u00f8jnene, og p\u00e5 ansigtet. De lyttede med forbehold, og det f\u00f8ltes ikke rart n\u00e5r man spurgte om noget.<\/p>\n\n\n\n

Hun husker den dag hun spurgte spejderlederen, om hun ikke ogs\u00e5 kunne f\u00e5 en spejderuniform – og lederen kikkede p\u00e5 hende med skjult v\u00e6mmelse, hun forstod ikke hvorfor, men var vandt til at f\u00f8le sig m\u00e6rkelig, sammen med de voksne.<\/p>\n\n\n\n

En dag i bilen siger hendes far til hende med h\u00f8jt agression, at hun er holdt op med at g\u00e5 til spejder!, han var blevet kontaktet af spejderlederen, som havde refereret at hun havde st\u00e5et og bedt om en uniform – og hendes far siger med vr\u00e6ngende stemme: \u201c S\u00e5 siger hun at du stod med store hunde\u00f8jne og bad om en uniform\u201d og s\u00e5 siger han en hel masse andet som hun ikke husker, men husker godt at faren var vred  som han ofte blev. Hun stod dengang ved bags\u00e6det og hang bag fors\u00e6det, og holdt med h\u00e6nderne i b\u00f8jlerne og kikkede op i bakspejlet for at se om hun havde hunde\u00f8jne. Gad vide hvad det var? og stirrede ud af vinduet – hun husker den stemning af noget der forsvinder ud – bare ud. <\/p>\n\n\n\n

Hun kikker igen p\u00e5 beskrivelserne for vandreture – og husker hele stemningen af sorg, og tab og m\u00e6rker ogs\u00e5 vreden over at blive behandlet p\u00e5 den m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

\u201cHold k\u00e6ft den store kraftidiot \u201c, siger hun imens hun flytter en ting i stuen og stiller den et andet sted, \u201cHan behandlede mig som en hundehvalp, der bare skulle f\u00f8lge med, som det behagede ham\u201d. Efterf\u00f8lgende retter hun sig selv fordi normalt ville man jo behandle en hundehvalp med n\u00e6nsomhed og omsorg, – nej det m\u00e5tte v\u00e6re en hund, retter hun i sine tanker, en gadehund, der er grim og m\u00f8jbeskidt uden \u201cet rigtigt hjem\u201d – hos sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Et hjem uden sted – hvor der ingen er og alle g\u00e5r fordi de har travlt med at have travlt fordi man ikke ved hvem man er eller hvad man i virkeligtheden er.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan et hjem kom hun fra.  Chris kikker ud af vinduet og vender sig om og g\u00e5r hen til hende, \u201cjeg synes det er synd for lille dig\u201d siger han og tager om hende, og idet samme siger hun: \u201c jeg vil ikke v\u00e6re offer, jeg er sgu vred p\u00e5 ham”. <\/p>\n\n\n\n

Hun t\u00e6nker igen tilbage til Spejderhuset p\u00e5 M\u00f8lholmbakken – et lille gammelt r\u00f8dstens hus med en bagsideg\u00e5rd der l\u00e5 ned til skoven, hvor de kunne lege og hvor hun huskede at de legede \u00e6ggel\u00f8b. Hun huskede svagt hvor rart det var at lege med de andre b\u00f8rn. Samtidig husker hun en utryghed og s\u00e5rbarhed omkring det, som er ubestemmelig. Hun husker ikke de andre b\u00f8rn, hun kikkede p\u00e5 n\u00e5r legen var slut. <\/p>\n\n\n\n

Det er sidst i august og hun m\u00e6rker at luften er blevet k\u00f8ligere om morgenen. Solen stikker lidt mere n\u00e5r den er p\u00e5 og de sidste solstr\u00e5ler yder det bedste de kan, inden jordkloden vipper til k\u00f8ligere briser. Tankerne flyder ud og ind af “tidligere” og “nu” og det bliver en blanding af sanser og emotioner og kroppen g\u00e5r rundt i haven og f\u00f8dderne. F\u00f8dderne bev\u00e6ger sig og det er som om at noget bev\u00e6ger sig inden i hende n\u00e5r hun t\u00e6nker “tilbage” og “frem”.\u00a0Det bliver bl\u00f8dere indeni.<\/p>\n\n\n\n