Podcast – Kvinde, Liv & Lyst

Dette podcast blev til, da jeg beskæftiger mig med kvinders trivsel og livsudfoldelse. Igennem mit arbejde som traumeterapeut er det gået op for mig at mange kvinder ikke får udnyttet sit potentiale og mange kvinder føler sig overset eller misforstået ifht. deres evner; empatiske, emotionelle, sociale, og sexualitet – fagligt og i fht. strategiske evner.

Vi halter bagud som køn, når vi ser på verden og hvad der sker uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt. Min påstand er at kvinder i mange sammenhænge faktisk bliver overuddannet til efterfølgende at passe børn, for så bagefter at forsøge at indsendte det tabte erhvervserfaring på arbejdsmarkedet. Kvinder er i et krydspres imellem den fysiologiske funktion at udvikle, bære og føde børn og den efterfølgende tidlige tid med baby og amning og så være erhvervsaktiv med uddannelse og interesser. Det bliver der stadigt ikke givet tilkendegivelser på erhvervsmæssigt. Det er ikke gjort med en delt barsel, det giver ikke kvinder anerkendelse for deres biologiske funktion, at sikre samfundet får nye sunde og robuste borgere.

Den indignation og opmærksomhed er jeg optaget af og ser dagligt i min praksis skabe konflikter og mistrivsel.

Privat billede Copyright Linda Callesen

Hvis kvinden ikke vælger at passe børn, bliver hun ofte også set skævt til, hvis hun har overladt børneopdragelsen til andre. Med det følger der mængder af skyld og skam til kvinden, for at være mindre “empatiske” eller ikke yde den fulde moderrolle set i et såkaldt traditionelt perspektiv.

Kvinders rolle og sexualitetsudvikling er i et opbrud og for nogen i et sammenbrud og det kræver at vi diskuterer og undersøger hvad det vil sige at være kvinde – før vi tror vi skal ligne alt muligt andet eller arve andre dogmer og konventioner.

Mange kvinder og mænd tænker ikke over hvad det vil sige at være det ene eller andet i normale sammenhæng, men der er så mange forskellige konventioner på kønnenes domæner. Vi ser i erhvervslivet at kvinder er mindre repræsenteret – stadigt – og vi hører også fra mennesker, der foretager kønsskifte fra mand til kvinde at de begynder at forstå hvad det vil sige at være kvinde på et moderne arbejdsmarked. Det er overraskende hvor svært det kan være at se og finde ud af hvad det er der er forskelligt. Men vi ved at mange kvinder har det svært med sine mange roller og vi ved også at mange kvinder er overrepræsenteret i sygedagpenge området på den “forkerte side af skrivebordet” altså i sygestatistikkerne. Det er jeg nysgerrig på at se lidt mere inden omkring og få mere viden frem fra kvinder om kvinder. Det kommer til at handle om Hvad kvindelighed er, hvad det vll sige at være kvinde på et arbejdsmarked og hvad det vil sige at være kvinde i et parforhold. og så ser vi også på kvinder og sundhed og seksualitet.

Læs artiklen om emotioner

EP. 9. Om voldsramte kvinder og voldens væsen – Kvinde, Liv & Lyst taler med Lisbeth Jessen, dir. for Danner Kvinde, Liv & Lyst

Hvis vi skal ændre på kulturer og adfærd der udøver vold mod kvinder – så skal vi tale om det. Det er et meningsfuldt og livsvigtigt emne vi tager op i dette podcast. Lisbeth Jessen er direktør for Danner. Hun har arbejdet med kriminalsager og arbejdet med psykisk vold tidligere og flyttet om på den andens side af "disken" men arbejder i Danner for at forbedre kvinders forhold og muligheder for at komme fri fra volden. Danner er en Non profit organisation, der hjælper kvinder udsat for vold. Man kan flytte ind på Danners krisecenter eller få ambulant hjælp via tilbuddet ’Sig det til nogen’ som findes 6 steder i landet. Danners døgnåbne linje på tlf. 33330047 vejleder kvinder, deres pårørende og fagpersoner, når der er akut brug for hjælp, og der er nu også chat muligheder.Danner er også en stærk politisk stemme i forhold til den vold, kvinder udsættes for, og arbejder for bedre hjælp og rettigheder, sideløbende med, at Danner via Lev Uden Vold har fokus på behandling til de, der udøver volden. Danner arbejder både nationalt og internationalt med at styrke krisecentre og dele viden om vold, traumer og hjælpemuligheder.Lisbeth Jessen siger til mig i løbet af samtalen at det jo slet ikke er hende, der ved alt det her med hvordan man hjælper kvinderne og henviser til sine dygtige faglige medarbejdere rundt omkring i organisationen, der både er psykologer, forskere og andre fagpersoner. Jeg oplever at Lisbeth også tilføjer høj faglighed ind i det her område – Lyt med til det her spændende podcast !
  1. EP. 9. Om voldsramte kvinder og voldens væsen – Kvinde, Liv & Lyst taler med Lisbeth Jessen, dir. for Danner
  2. EP. 8. Kvinde, Liv & Lyst og Katrine Nørgaard taler om kvinder og hjernerystelse
  3. EP. 7 Manifest for kvinder, 2. del af min samtale med Birgitte Baadegaard om kvinder
  4. EP. 6 Manifest for kvinder, om paradigmeskift i verden og imellem kvinder og mænd. Hvad kvinder kæmper med og har som ressourcer
  5. Ep. 5 Hvad er Naturlig Hormonterapi? Jeg besøger Inger Rasmussen en NHT terapeut
Verified by ExactMetrics