Noget om en terapi og at finde sig selv

For nylig tog jeg på en solotur i sommerhus “for at finde mig selv” – (Jeg tror de fleste mennesker kender til det at man føler man er blevet væk for sig selv.. enten når arbejdet fylder for meget eller der kommer pres på – af den ene eller anden årsag ((o: og så må man på jagt efter sin sjæl igen)

Jeg afsluttede den sidste dag med plads til en klients traumeterapi igennem Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi – det var en god og vigtig proces, der havde brug for at blive grebet og processet.

Tilstanden blev første gang aktiveret af en pludselig åbning med kraft og udtryk i en undervisnings situation i traumeterapi og det åbnede til energier i hele gruppefeltet. Nogle få deltagere havde tydelige tegn på at der var vagt energier og tilstande som kom i bevægelse. Nogen mere tydeligt fysisk end andre og vi tog os af det og så faldt der ro på.

Derefter hvilede processen og det forunderlige var at den fortsatte, da vi mødtes igen efter flere uger. 

Sådan er det med den krop – den er klog, den kan vente til mennesket nærværsmæssigt, og kognitivt er klart og der er tryghed og kontakt , den kan stoppe op og så kan den arbejde videre når den bliver mødt igen. Tænk en gang hvor smart en organisme vi er.. 

orange petaled flowers on person s back
Photo by Life Of Pix on Pexels.com

Vi fandt ud af at lægge en terapi ind i forbindelse med min “finde mig selv rejse”, så impulsen hos klienten kunne blive mødt.
Det slog mig bagefter hvor virksomt og godt det var, også for mig, at være terapeut på denne måde. Det var meningsfuldt både terapeutisk processuelt og for mig som terapeut, det at flytte sig fra de gængse rammer til et andet sted. Et sted hvor der er mennesker, der har brug for at finde frem til egne ressourcer og når processen “banker på”.

“Hvor der er vilje er der en vej” – et ordsprog der nok er anvendt i andre sammenhæng og med anden forforståelse, men det giver så meget mening også i denne sammenhæng på alle planer og på den måde udvider horisonten sig og vi kan  måske åbne til mere i vores bevidsthed.

Hvad skete der?

Processen var dyb og meget godt skete i de forskellige energetiske lag som vi består af – også i de lag, som refererer til tiden før vi fødes, var aktive i terapien. Her tænker jeg på det embryologiske lag.

Inden jeg går videre er det måske vigtigt for dig som læser at får lidt mere indblik i begreberne.

Billede: En zygote, en ægcelle der lige er befrugtet af en sædcelle

Her er en ultrakort kort setting for tilstanden Embryor: 

Før baby i mors mave, er vi en embryor ( Jaap van der Wal, Embryolog og forsker,  i et interview om embryologi) og før det er vi en Zygote (der sker også lidt før vi er en Zygotet, men det venter jeg lidt med at skrive om) og før det en ubefrugtet ægcelle og sædcelle. Det er måske ikke uden grund jeg skriver det i den rækkefølge, for det var i den omvendte rækkefølge klienten arbejdede – fra – fødsel til – embryor og måske også zygote, som en repetition af noget gennemlevet. Jaap van der Wal taler også om at når vi fødes – så dør vi – fordi det allerførste vi består af i mors mave, er placenta – vores moderkage – det er en spændende tanke at have med i vores overvejelser omkring liv, og livsformer. Han taler ligeledes om at liv er en proces – vi er en embryor hele livet – vores krop og krops system udvikler sig hele livet og bliver til mere af det vi udsætter os for og det vi indtager af føde og det vi oplever. Den udfoldelse fortsætter til vi dør. I et traumeperspektiv ser jeg bevægelser og processer, der giver mening når jeg tager Jaap van der Wal´s briller på.

Processen

Processen tog form som en Embryor, der i sin vorden, bliver foldet ud og ind i flere omgange. Kroppen bevægede sig først den ene vej i en sammenfoldning og derefter i en bagudfoldning og igennem flere omgange med samme eller lignende mønstre. Indimellem var det bevægelser, der var horisontale og indimellem vertikale (på langs eller opad og nedad) 

Kroppen lavede små ryk forskellige steder i kroppen og forskellige muskler bevægede sig. Ryk som de ryk vi ser bitte-små tidlige babyer har i mors mave. Først skete det rundt over det hele i kroppen og dernæst så som om det rettede sig mod midtlinjen. Det var så tydeligt for os begge, at der var gang i noget vi ikke kunne sætte ord på og at det var noget meget tidligt for det var en kropslighed, der havde sit eget mønster og bevægelser, der ikke rigtig gav mening, umiddelbart.  Klienten sagde i forløbet: “nu føles det som om det hele retter sig ind mod midten”.  Ja der var en retning af bevægelse og energi mod midtlinjen, jeg sansede det også. Derefter blev der stille igen en dynamisk stilhed – et kort sus og et dybt åndedræt fik plads og så stilhed igen over alt, inden i og omkring os.

Diafragmer blev aktive i flere lag i kroppen. Bækkenet tvistede og vred og strækkede sig, og kæben klikkede, åbnede og strakte sig. Mellemrum opstod med stor stilhed i kroppen og i rummet og alt føltes, som det opløstes og svævede i et vægttomt rum. Ingen modstand, ingen vægt – kun blødhed og svævende energi i kontakten. “Long tide” opstod, en tilstand hvor kroppen bevæger sig mod homøostase, og mere balance. Et sted hvor der er stille og meget langsom energi. Alt foregik i et nærværende rum, i lavt tempo – hvor vi kunne undre os sammen, udveksle viden, grine og samtale imens kroppen arbejdede i lavt tempo, men i eget tempo.

Kroppen fandt sig til rette og fandt ro, hvile og energi og årvågenhed blev vagt.

Det var en god dag

Processing…
Success! You're on the list.

En biodynamisk historie

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

En historie om lille “Mikkel” (synonym) 4 mdr.

Mikkel har fået henvisning til kiropraktor og været afsted 2 gange, hvor første gang var med 3 besøg og 2. gang 2 besøg og han fejler ikke noget mener kiropraktor. Mor er stadig lidt bekymret om Mikkel har noget i ryggen for han vil kun ligge på ryggen og ikke dreje hovedet til den ene side. Hun synes også at hovedet er blevet lidt fladt af det.

Mor ankommer med Mikkel og mormor er chauffør, så hun kommer med. Jeg modtager dem udenfor døren og hilser på. De voksne taler sammen og jeg viser Mikkel jeg har set ham med mit blik, men siger ikke så meget til ham. Ser lidt forbi og hen på mor og mormor. Vi går ind i klinikken og mormor får henvist en stol lidt væk fra mor og Mikkel. 

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

Jeg fortæller mor at lige nu skal Mikkel synes det er ok jeg er til stede, så det er vigtigt at hun sidder med ham lidt endnu. Mikkel synes stadig ikke det er ok at jeg sidder der – hvor jeg troede jeg skulle sidde, så jeg trækker mig længere væk og forklarer at det er ok – også for mor, så hun kan følge med i hvad vi har gang i. 

Jeg beder mor om at fortælle hvordan hendes graviditet har været og imens sidder jeg med en kajdukke og en babydimsebold (o:

Jeg kikker stadig kun i små øjeblikke på Mikkel og ser efter hvordan hans mimik er – er han tilpas eller er han urolig? – har han rynker i panden eller er kroppen spændt? eller bevæger kroppen sig? Eller er den stiv? – imens fortæller mor om graviditeten. Vi taler sammen og jeg spørger hende om hun ved hvordan Mikkel har haft det inden i maven.

Jeg ser efter kommunikationen og genfortæller for Mikkel, det mor lige har sagt. Slipper øjenkontakten og spørger til fødslen – jeg genfortæller det mor har sagt til Mikkel og siger “hold da op du har siddet fast i bækkenet i mange timer” – og spørger: “du blev måske bange”? Slipper kontakten igen.

Mor bliver opmærksom på at der måske netop her var noget vigtigt, for der bliver helt stille i rummet. Mikkel bliver stille og rummet fyldes af stilhed.Ved en indskydelse fortæller jeg om hjertet under fødslen – den transformation, der sker når barnet skal til at trække vejret selv. Jeg spurgte om mor var ok med at der gik så mange timer? “Nej! jeg råbte højt og sagde nu må det stoppe”, svarer hun. Jeg tager igen kontakt til Mikkel og siger: “hold da op mor råbte højt og sagde det skulle stoppe” – Mikkel kikker mere intenst på mig og begynder at bevæge kroppen endnu mere. 

Jeg kan komme tættere på nu og tager let kontakt til fødderne. Han er lidt tilbageholdende igen – så jeg går langsomt tilbage igen og så frem – det tager ca. en halv time med små kontakt-øjeblikke imens Mikkel sidder med mor. Der opstår mere varme på områderne jeg får kontakt til. Mikkel bliver mere og mere aktiv og begynder at savle, hans tunge kommer i bevægelse og nakken bevæger sig mere.

Så spørger jeg Mikkel om jeg må se hvordan han ligger på maven og mor lægger ham på briksen – Kaj og lejedimsen følger med – mor holder øjenkontakt med Mikkel – jeg sanser og tager kontakt til højre side ved maven og nederst på ryggen af Mikkel, der bliver mere bevægelse i kroppen og så stilhed igen. Vi holder den fysiske kontakt et minut eller to, så begynder han at blive træt af at ligge på maven – og jeg siger til Mikkel “nu slipper jeg dig og mor er her”.

Jeg spørger ham igen om jeg må se hvordan han kan ligge på ryggen. Så vender mor Mikkel om på ryggen og mor bliver her ved siden. Mikkel tager kontakt med øjnene – jeg har hænderne på siden og under hans krop og så taler vi sammen Jeg fortæller ham om hans fødsel (jeg ved ikke hvor det kommer fra)- han bliver stille som graven, fødderne er placeret helt stille på underlaget og benene er bøjede så ryggen er helt i underlaget og han bliver mere og mere intens i blikket. Vi taler om at det var hårdt at sidde der i bækkenet i så mange timer – stilhed – så siger jeg imens jeg ser på ham – “Du blev måske bange” – “det kan man godt blive”, jeg siger det på forskellig måde til ham og ser han er i kontakt og så begynder ansigtet i højre side at kramme sammen, somom det ligger i pres. Øjet bliver ligesom mere lukket og det rynker i panden – han trækker ligesom hovedet ned mod skuldren og der bliver fuldstændigt stille i hele rummet – han fastholder mit blik – det føles som en evighed, jeg genkender at øjeblikket er vigtig og det er vigtig med kontakten i øjnene et stykke tid. Derefter begynder han at spejle mit ansigts mimi og sige lyde og tale med mig – jeg mærker intensiteten.

Der går lidt tid og så kan jeg mærke vi skal slippe – jeg siger til ham “jeg kan mærke du synes det er ok og nok nu, så nu slipper jeg dig – men mor er lige her og hun tager dig op når jeg slipper dig” – og da det sker at mor tager Mikkel op, er han træt, varm og mere afslappet i kroppen.

Copyright. Linda Callesen