Sult for noget – eller fantasi

young couple inside an amusement arcade park seriously looking at the camera

Og nu til noget helt andet – “kussesult”. En omdiskuteret podcast med Kim Leine har fået øget opmærksomhed. Fik du ikke lyttet til den kan du finde den blot ved at søge ordet tænker jeg.

Jeg lyttede til den og det slog mig hvor meget den samtale egentlig lød som en terapeutisk samtale. En samtale i et fordumsfrit rum. Et rum der var rummeligt og derfor kunne rumme alt hvad der dukkede op.
Derfor er det heller ikke usædvanligt at den vækker så meget røre i medierne efterfølgende. Fordi samtaler i et fordumsfrit rum ikke altid egner sig til offentligheden. Der er en årsag til at terapeuter har tavshedspligt – det her er en af dem.
Hvis vi som mennesker ikke kan bearbejde vores egen indre autoritet og styring i et terapeutisk rum får vi ikke reguleret vores lyst, intensioner og vores traumer, så vi kan være med os selv og andre.

Lyst og sult hænger sammen – det er grundlæggende vigtigt for, som individ, at kunne føle disse tilstande for at overleve. Når de bliver overstyret af liderlighed, så kan der være risiko for at de er et udtryk for et manglende regulering fra tidlig barndom og eller traumer i barndommen eller øgede kønshormoner eller bare meget kønsdrift. Der er mange teorier omkring det her emne. Mit ståsted her handler om indre styring og autoritetsudvikling, impulser og resonans. Min træning i relationel traumeterapi er det der skaber rammerne for det ståsted.

Samtalen med Kim Leine om mænds fantasier kom til at handle om Kims konkrete fantasier. Fantasier er ikke altid gode at fortælle til hele verden – hvilket kom til at ske her. En fantasi kan indeholde alt. Både grænseoverskridende ting, farlige og forbudte ting, hvad som helst. Når vi siger dem højt fordufter virkningen måske eller den bliver forstærket, alt efter hvem der lytter til den og konteksten.

I denne her sammenhæng sætter fantasien sig imellem flere fraktioner, den bliver grænseoverskridende, og den sætter alle i en situation der vækker alt muligt. Da jeg lyttede til podcastet – blev jeg først og fremmest urolig, og jeg mærkede en afsky over at høre to mænd have en samtale om overgreb på kvinder. Det blev til rå porno på lyd. Det siger jeg fordi jeg tænker andre kan have haft den samme oplevelse.

Antropolog Christian Groes skriver i POV internationel en interessant artikel og et modsvar til podcastet i en kronik hvor han afviser at mænd er nogle sultne ”sex-hunde”. Det forstår jeg godt at det indlæg kom – det måtte komme.

Han taler om en sund kønskultur – det begreb må vi gerne diskuterer noget mere synes jeg. For hvad er sundhed i kønskultur?

Først og fremmest handler det vel om at vi viser anerkendelse for forskelligheden, og for hinandens grænser. Dernæst er det vigtigt at vi som mennesker har mulighed for at forholde os til de ”skævheder” som vi som mennesker har og kunne udleve vores “lyst” og “sult” på en måde hvor vi også er anerkendende for os selv og andre. Christian Groes giver os en god introduktion til antropoligste aspekter omkring kønskultur – jeg kan varmt anbefale dig at læse artikelen her nedenfor.


“Når en ven svigter”

https://lindacallesen.dk/relationeltraumeterapi/

– En fiktiv historie om venner og om stoffer

Du er ung og er sammen med vennerne efter skole og i weekenderne. Det kan indimellem være hårdt at følge med i det sociale, men du holder dig til og ved du kan klare dig. Du er målrettet og ved hvad du vil – måske er det ikke helt så nemt at finde den rigtige uddannelsesretning, men du slår dig på noget som du i hvertfald kan gøre lige nu og som er et sted hvor du også har nogle venner at være sammen med.

En fredag skal du i byen hos en af vennerne og du tager nogle breezere med og en flaske vodka. I skal bare hygge og ha det sjovt.

I løbet af aftenen bliver det, du har med af forskellig spiritus, drukket og det dine venner har med forsvinder også.

I smutter ned i byen og går lidt rundt på må og få og møder nogle andre og går videre i byen.

I besøger en kammerat og der kommer der nye venner på besøg og de har “noget” med.

De andre synes I skal prøve det og du tager ikke stoffer normalt, men du føler dig forført af stemningen og du er alligevel også fuld og ender med at sige ok til at ryge “noget” – egentlig ved du ikke hvad det helt er men du stoler på dine venner. I løbet af natten sker der det at du ikke aner hvad der sker – men du får voldsomme kramper i maven – du kaster op og ryster over det hele. Du får hallucinationer og bliver meget bange, du råber og skriger noget om det du oplever i halucinationerne – søger om hjælp og ved ikke hvordan du skal klare det. Alt bliver væk.

Du vågner efter 5 timer et sted i byen og aner ikke hvad der er sket. Du føler dig meget forvirret, bange og rystet. Du skynder dig ud og ned på gaden og hjem. Hele dagen ligger du under dynen og har det ad helvede tid. Du ringer til en ven og småsnakker lidt om i går.

Din ven siger “det var en fed aften” og spørger om I skal mødes i aften igen. Du hopper med på snakken – griner med og forsøger at glemme hvad du har oplevet, du fortæller ikke om det og siger, ”nej jeg gider ikke idag” og bliver hjemme under dynen.

Du begynder af få svært ved at sove, du gider ikke rigtigt at komme til timerne og du har ofte hovedpine. Du holder dig mere og mere for dig selv og du får ikke rigtigt afleveret opgaverne og dit fravær er blevet skyhøjt.

De andre synes måske du er blevet mærkelig og trækker sig – ringer ikke så tit og indimellem oplever du at blive glemt når vennerne aftaler at mødes.

Læs om stoffer her.

Se det her er en fiktiv historie. Det er en historie som jeg ved mange unge mennesker kan genkende sig selv i. Det er en historie om hvor farligt det kan være at man som gruppe ikke passer på hinanden og hvor farligt det kan være at blive udsat for gruppepres.

Gruppens pres er et grænseoverskridende fænomen, som vi alle oplever fra tid til anden, både i familier, på uddannelser, på arbejdspladsen og i andre større sammenhænge.

Vi er mere sårbare når vi udsættes for gruppepresset fordi vi er i en situation for at blive ekskluderet fra gruppen hvis ikke vi underkaster os gruppens ønsker. Derfor sker det ofte at man lader sig overtale til noget man egentlig ikke ville gøre hvis bare man var sig selv.

I gruppepresset er der risiko for at vi udsætter hinanden for traumatisering og nedbryder de personlige grænser. Jeg vil gerne pointerer at: Det er ikke en sund relation når vi skal undergrave vores egne grænser og integritet, altså selvforståelse om egen værdi for at være en del af et socialt fællesskab.

Jeg får fra tid til anden et menneske i min praksis, der har været igennem sådanne oplevelser og det slår mig at vi skal være mere opmærksomme på vores unge mennesker. Det nutidige samfund er på mange måder fyldt med ressourcer og grænseløse muligheder og på samme tid er det mindst lige så grænseoverskridende og opslidende for det enkelte menneske og for gruppedynamikkerne.

Hvis du, når du læser det her tænker at du eller en anden måske har brug for at få lagt reaktionerne væk fra sådanne eller lignende oplevelser, så ring til mig på 31388968 og få en tid. Det er altid godt at få gjort noget så hurtigt som muligt – lad være med at gå med oplevelserne for længe alene. Se mere om mig og hvad jeg anvender i min terapi

Vi ses måske!


Tingene sker i hjernen

Det er ofte sådan vi tænker, at hjernen kommer først, når vi skal ændre på noget. Men tænk på at det sted der i sin tid formede hjernen flød ned og formede dit hjerte og dernæst din mave. Det ved man fra embryologien, den forsking der arbejder med at afdække fosterudviklingen i mors mave.

Men det er ikke altid først i hjernen at tingene sker. I min terapi sammen med dig arbejder vi med at skabe det rette kontakt og resonansfelt til dig – dine følelser og nervesystem og dine sanser. Vi ved ikke hvornår det ene sker før det andet – men jeg tror de fleste har prøvet at kunne tænke sig til at ændre på det man gerne ville ændre og så alligevel falde tilbage til de gamle vaner og adfærd.

Hver gang vi oplever at det ikke lykkes, så mærker vi at det føles som en fiasko – på en eller anden måde.

Men husk det er bare fordi man starter med det forkerte sted først. Hvordan gør vi det så? – det er forskelligt fra klient til klient. Med min specialisering i relationel traumeterapi er fokus på at arbejde med relationen og vores kontakt – sanser og følelserne på den måde får vi hele kroppen med og nogen gange skal den inviteres mere ind før vi kan arbejde med alt muligt andet.

Kroppen er vores ven og meget klog

Vi tænker ofte at det er i hovedet vi skal ændre på vores tilstand og det er der, der skal ske forandringer. Men det er ikke altid den lineære vej man skal gå. Det kan være at kimen til forandring ligger i en enkelt lille bevægelse, som vi sammen undersøger og – vubti – så sker der en forandring. Bagefter er det ikke en tanke at man skal ændre på sig selv, det sker af sig selv fordi kroppen har opdaget hvor der lå en blokering. Det kan være at du helt glemmer hvad problemet var eller det ændre sig for dig. Mange af mine tidligere klienter har haft den slags oplevelser og hvis jeg spurgte dem – hvilket jeg ikke gør, ville de fleste nok sige noget om det ”finurlige” der skete. Vil du vide lidt om hvilke terapiformer jeg arbejder med så kik på nogle af linksne herfra på siden.

Vil du af med det der forstyrre dit liv og som gør det svært at leve med glæde og lyst? Så ring og bestil din tid på tlf. 31 38 89 68

Måske ses vi!


Biodynamisk Kranio Sakral Terapi

orange petaled flowers on person s back

Når det gør ondt fysisk og psykisk kan det være svært at finde ud af hvad man skal gribe og gøre i.

Der findes forskellige retninger inden for KST, Kranio-Sakral Terapi – der er mekanisk og biodynamisk overordnet set.

Jeg tilbyder den biodynamiske Kranio Sakral Terapi hvor vi arbejder med kroppens selvhelende kræfter og det omgivende felts ressourcer.

Hvis du vil se lidt om hvordan sådan en behandling foregår så lægger jeg denne video fra KST Instituttet der som den eneste skole i Danmark tilbyder hele KST uddanelsen som Biodynamisk. Anney og Heather står bag skolen og er også praktikerne bag behandlingsformen.

Jeg hjælper mennesker med forskellige kropslige smerter og utilpasheder, som kan være opstået igennem nylige eller tidlige hændelser. Tilstande der gør hverdagen ulidelig og svært at gennemskue hvornår de holder op.

Som Relationel Traumeterapeut har jeg det ekstra lag af kompetence ind i KST behandlingen til dig. Det betyder at du kan være sikker på at vi kommer godt omkring dit behov.

Den biodynamiske KST er en fantastisk metode der indkluderer hele dig, dine følelser og tilstande og så du kommer til at mærke din egen kraft og dine ressourcer.

Giv dig lidt tid til at se filmen her på siden og hold dig ikke tilbage med at stille spørgsmål hvis der dukker nogle op.

Har du slået hovedet eller kroppen og synes det er svært at komme videre så vil jeg anbefale dig at booke din første tid hos mig.

Nænsomhed skal der til for at kroppen søger efter en balance på flere planer.

Hold dig ikke tilbage hvis du har et spørgmål eller er usikker på om dette kan være en hjælp for dig.

Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut


Verified by ExactMetrics