august 2021 - Traumeregulerende terapi

Emotionerne kan drive os til vanvid specielt når de ikke bliver mødt eller ikke må eksisterer.

Forrældrer rollen er dybt kompleks – fordi når vi bliver forældre, så dukker vores egne tilknytningsadfærd, mønstre, roller og normer op

Vores traumer bliver sat i spil og vi ved det ikke som udgangspunkt.

Vi kender ikke til kompleksiteten, der spiller sig ud. Den spiller sig ud i relationerne, i familien på arbejdet og imellem vennerne. Den spiller sig ud i vores livsgnist og vores seksualitet og generelle livsførelse. Ofte ved vi ikke hvad der er på færde og hvorfor vores børn mistrives – og i det bliver vi presset af smerten over mistrivslen. Angsten for at vores børn ikke kan leve “normalt” – hvad det mon så indebærer. Tænk over hvad barnet har af historie og hvilken historie du og I har som forældre.

Mærk om der er emotioner du er låst af – er der skam eller vrede, der gemmer sig i historien? Det er normalt. Det normale for et menneske er at livet kan være hårdt, det kan være vanvittigt, det kan være skræmmende og det kan være fantastiskt. Og det er individuelt hvad vi gør med det. Og det har konsekvenser for os selv og vores relationer – måden vi takler det hele på.

Når et øget pres er tilstede- opstår der enten modpres eller kollaps. Det kan man ændre på menneskeligt – og ved et nænsomt møde. Et møde med anerkendelse, omsorg og tydelighed.

Lukker vi for “synapserne” – lukker vi for reguleringen af emotionerne.

Der er stigning i medicinering af børn og unge og for den sags skyld også voksne. Det er set udfra et medmenneskeligt hensyn ikke hensigtsmæssigt – for vi fastlåser traumatisering og retraumatisering i relationerne.

Det er heller ikke hensigtsmæssigt set udfra et samfundsmæssigt perspektiv for vi ved at når medicineringen kommer i spil opstår der et afhængighedsforhold, der er komplekst.
Både kemisk, institutionelt og relationelt.
Der bliver ikke reguleret i emotionerne og tilknytningen igennem medicinen.
Desværre så “let” er det ikke. Der er andre veje. Vejen hvor man selv deltager med sin opmærksomhed, emotioner og sanser. En vej der bliver en nærværende vej.

Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumetreapeut 2021

MAD IN AMERIKA skriver om det øget medicinforbrug til børn og unge og om den manglende evidens bag ( på engelsk).

Er overvågningen gået i blodet?

Hvis vi skal sikre et samfund med dynamik og hvor folket ikke befinder sig i en underkastelse, skal vi turde være mindre i kontrol.

Set med mine øjne (Relationelle traumeteorier og alt derimellem) er en konstant overvågning, nedbrydende for frihedsfølelsen og en øgning af manipulativ adfærd. Vi undergraver ganske simpelt det skønne, det virkelige og det sande.

Sådan er mennesket – et komplekst væsen, der formes af det sande, det skønne og det virkelige.

Hvis vi nedbryder og kontrollerer fjerner vi “Adam og Eva”. Vi nedbryder de sande initiativer og vi øger polariseringerne imellem dominans og underkastelse.

Det er ikke hensigtsmæssigt hvis vi vil have kærligheden imellem mennesker til at blomstre. Hvis den sande kærlighed ikke er en værdi for os bliver vi udsat for forråelse om livet. Det er sådan jeg opfatter livet.

Det er det, der er tema for mange mennesker, der søger hjælp.

For livet er kærligheden – dens forside og bagside – også selvom det indimellem er smertefuldt. Med kærligheden følger smerten og med smerten følger kontakten indad og udad.

Kærligheden til os selv og kærligheden til de andre er en universel følelse og en sansning, der frisætter os fra krænkelser, misundelse og had.

At miste kontakt og at tage kontakt er færdigheder vi kan lære om og lære af.

Ingen fortjener ukærlighed for der i er der kun potentiale for oplevelse af polariseringer, undergravning af det kærlighedsfyldte og omsorgen til relationerne.

Det er kærligheden til mennesket, der skal være vores grundværdi og pejlemærke – for derigennem bliver vi bedre mennesker, der tager os af hinanden og mærker vores egne og andres grænser.

Derigennem tager vi de rigtige beslutninger og vi lader os tilmed bedre informerer, med hjertet på rette sted og mindre fordømmelse før vi ved af det.

Vi ser bedre og lytter bedre når kærligheden er til stede. Prøv en gang at tænke på det menneske du elsker allermest – stop op og mærk dig selv –

Hvordan trækker du vejret, hvordan ser dine øjne, hvordan føles det og er der steder i kroppen du mærker det anderledes?

Jeg er sikker på du mærkede noget blødt og noget livfulgt – ikke sandt?

Det er det vi skal gå efter i livet. Det er det vi skal bruge til at være i livet med. Også som leder, politiker eller bare som menneske imellem mennesker.

Gå efter det skønne, sande og virkelige i livet og dyrk det.

I bogen Skønheden sker af Ole Fogh Kirkeby, Filosof står et citat jeg tillader mig at reciterer:

Fra Intets midte gives vore kroppe liv. At findes dér, hvor Intet er, er meningen med udsagnet “form for tomhed”. At alle ting tages vare på af Intet er meningen med udsagnet #Tomhed er form”. Man bør ikke tro, at der her er tale om to forskellige forhold”
(Fra Yamamoto Tsunetomo: Hagakure. Samuraien Bog)

Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut. Tirsdag den 10. Aug. 2021 – dybt inspireret af Ole Fogh Kirkeby, filosof og meget andet.

Share this:

Share this: