juni 2024 - Traumeregulerende terapi

Om gruppe dynamikker og personligheds mønstre

Hører du historier om “nogen”?

Er der en “venlig” sjæl der fortæller dig om at nogen har en mening om dig, en mening som måske ikke er så rar at høre? Det sker måske i et “venskabeligt lag” som oftest hvor dine egne parader selv er sænkede og snakken flyder og man har det sjovt sammen, måske flyder smalltalken og forsøstringen eller forbrødringen er i gang. Man føler sig set og hørt -og timerne flyder afsted og man har egentligt ikke planlagt at det skulle tage så lang tid, “men det var hyggeligt” siger du til dig selv.

Du føler dig udkørt eller træt efter “kaffeaftalen”

Det kan være når man efter nogle gentagende gange har drukket kaffe sammen eller været til et fælles arrangement hvor personen deltager og virker sjov og hyggelig, omsorgsfuld og hjælper dig faktisk ind imellem. Måske er det noget med at tilbyde sin hjælp. Du føler dig set og tænker på personen, som en der er en ven eller veninde. Det er jo det vi alle gerne vil opleve sammen med andre mennesker.

Så begynder noget at ske, forsøstringen, eller forbrødringen bliver mere intens og personen begynder at fortælle hvad andre har sagt om dig eller om at andre måske ikke bryder sig om dig. Du falder måske i “gryden” og begynder at sige en masse om dem, måske for at beskytte dig selv eller lukke af for det smertefulde i at blive sat udenfor eller blive beskyldt for noget eller blive gjort til skyldig i noget som ikke passer eller som har en anden fortælling. Det kommer måske til at fylde så meget at du efterfølgende ligefrem begynder at lede efter tegn, der bekræfter hvad du har fået fortalt af denne “nogen”. Men husk hvem der kaster terningerne. Husk at der altid er “6 sider” på en terning.

Husk hvem der kaster terningerne

Vi taler ofte om at nogen “støber kuglerne”, men jeg holder af at bruge en anden analogi og fjerne fokus fra at det er kugler, for de kan vælte og de kan skyde nogen, lad os hellere tale om terninger. Terninger bliver kastet i et spil, for at nogen skal vinde og nogen skal tabe. Et spil der sættes op med kendte regler og konsekvenser. Den eneste fejl i dette spil jeg taler om her, er at det kun er terningekasteren, der kender reglerne.

Det er kun terningekasteren der kender reglerne i spillet

Terningekasteren kender vejen – ubevidst eller bevidst

En person, der kaster terningerne, “Terningekasteren”, er en person der har udset sig et “offer” men ser ikke personen som offer, nærmere som en “person”, de ønsker at have for sig selv” eller en de vil bestemme over eller en de udser sig, pga. vrede eller giver skylden for deres egen utilstrækkelighed og spillet er til for at sikre “terningekasteren” endelig kontrol og isolerer personen så andre ikke kan lide personen eller ser skævt til personen. Det kan i sidste ende give “terningekasteren” en fornemmelse af at blive frisat eller have kontrol.

Det kan være et langstrakt forløb, og strække sig over flere år. Planen bliver måske lagt løbende og nogen gange strækker den sig ud og ind af forskellige relationer, for at vedkommende skal sikre sig hvor der er alliancemuligheder. Det kan også opstå uden at der ligger en plan, men som en ubevidst adfærd, der bare involverer andre mennesker og som tiden går bliver der indsamlet data. Denne adfærd bliver oftest aktiveret af triggere. For nogle mennesker er triggere hverdagsudfordringer og for andre sker de når noget overvældende sker.

En trigger kan vare i årevis – og i et sekund

Der vil ofte ikke være nogen vej tilbage – hvis der er en virkelig hård trigger. En trigger kan for eksempel aktiveres, ved at man bliver presset uden at vide det, feks. ved en ferie eller en familie fest. Måske har man lavet en aftale med nogle venner om fælles ferie og når man så er igang med ferien – aktiveres gamle traumer og utrygge tilstande, der så aktiverer overlevelsesmønstre.

Disse overlevelsesmønstre kan være ret potente, og vil involverer gruppedynamikker og gruppedeltagernes øvrige mønstre. Alle mennesker har triggere, nogen er helet og andre ligger og hviler under overfladen. Nogle mennesker er bevidste om sine triggere og andre tænker at “det er sådan livet er”. Det er ikke i almindelighed at man forholder sig til en trigger – hvad skal man også stille op i almindelighed?

Et overlevelsesmønster kan være:

-at overkompenserer og hjælpe andre – uden at hjælpe sig selv, det kan være at gå i kamp og forsvarer andre eller sig selv, det kan også være mere subtilt, som man ikke rigtig opdager, som f.eks. at gå i “meget høj tempo”, så andre ikke kan følge med eller uden tanke for om andre kan følge med. Det kan være at man hele tiden “går væk” fra gruppen og forsvinder så gruppen bliver aktiveret til at lede efter vedkommende og utryghed aktiveres. Hvilket også aktiverer gruppedeltagernes stressniveauer og for nogles vedkommende traumemønstre og triggere. Det vækker ofte vrede, frustration og frygt og meget andet.

Tempoet stiger i gruppen og vedkommende med den aktive trigger begynder synligt at “manipulerer” med sin omverden, måske med vrede, ked-af-det-hed, hovedpine og migræne og når det sker så bliver hele systemet aktiveret i højere og højere grader af stress.

Lav et stop

Stress i nervesystemet på 2. og 3. grads niveauer er noget man er nødt til at tage alvorligt. For hvis man ikke laver et STOP, så fortsætter tiggerne og personlighedsstrukturerne i gruppen og det kan ende helt fatalt og galt i gruppen. Det er at gøre det fysisk – at stoppe op. At sige man har brug for et stop. Alt mærke det og blive i det i den tid man kan mærke man har brug for. I starten kan man måske slet ikke mærke hvorlænge det stop skal være – så giv dig selv lov til at sige det højt, “Jeg ved ikke hvorlænge det skal være – det vil jeg gerne have lov til at mærke efter”. Mærk hvad det gør for dig at sige det, så ved du om du får plads i presset.

STOP`et kan også opleves af den der kaster terningerne som en provokation og så er man måske lige vidt. Men det er afgørende for om konfliktniveauet eskalerer.

Det bedste råd jeg vil give er at afgrænse til personen og have venlighed og åbenhed til at der er et system, der kæmper, indad og udad. Have venlighed og nænsomhed til sig selv fordi man mærker et stop og praktiserer det, og samtidig have bevidsthed om egne mønstre. Du har fået en gave – det er ikke sikkert du ser det sådan men jeg ser det som en foræring at en viser os sine triggere, så vi kan blive klogere på os selv.

Omvendt vil vi gøre det værre ved at “alieniserer” personen med triggeren og så bliver alting værre og giver kraft til de energier, der er rodløse hos personen og som aktiverede ikke-regulerede tilstande i gruppefeltet.

“Hvis man ikke kan holde sine grænser – må man gå væk “

Hvis man ikke kan holde sine grænser må man gå væk.

Det kan betyde at man må fravælge kontakten til relationen. Melde sig ud af vennegruppen, holde sig væk fra familierelationen, stoppe ferieaktiviteten eller finde sig en anden fritidsaktivitet og for manges vedkommende finde et andet job. Næste er at have venlighed og nænsomhed til sig selv for at gøre dette fordi man passer på sig selv og håbe på at de der er impliceret får mere ro på i nervesystemet til at kunne orienterer sig og måske nå til en form for anerkendelse for situationen. Men du skal ikke regne med at det er det første, der sker og lykkes. Måske lykkes afgrænsningen kun for dig selv. Men det er afgørende for at man bliver trukket med ind i de energier, der er desorganiserede. Når desorganiserede energier er igang – trækker de endnu mere med sig på individniveau og gruppe niveau – hvis gruppen ikke er funderet godt nok. Hvis du ønsker at se lidt mere omkring disse emner kan jeg anbefale et par forskellige film og bøger.

Anbefalinger

Christian Jungersteds bog – “Undtagelsen” er værd at læse en gang til hvis du ikke har læst den, så kan jeg anbefale dig den – den viser et godt billede af hvad der nogen gange foregår under hverdagslivet i en arbejdsgruppe.

Eller den seneste Serie på Apple TV – BAD SISTERS, Viser hvor voldsomme sårede mennesker kan være og agerer i en familiestruktur. Et tip, når du ser den! Kik efter “klistret” det der gør det muligt at udøve manipulationen.

Jeg holder af at “se” mønstre – det er her vi kan få øje på forskelle og hvad der faktisk sker, se denne animation om mønstre.

View this post on Instagram

A post shared by patternseeing (@patternseeing)

Jeg tror Steen Hildebrandt er det menneske indenfor ledelse jeg har lyttet mest til igennem årene. Nok fordi jeg tidligere har arbejdet som proceskonsulent, coach og supervisor i offentlige organisationer og større mellemstore virksomheder.

Charlotte Toft og Steen Hildebrandt har en samtale om at lytte med udgangspunkt i Otto Scharmers teori “U”. Det er et digert værk – en betonklods af en bog om teorien. Som nok skræmte mange fra at læse den i starten.

Her er der en god lille appetizer (her eller på linket nederst i teksten), om det at lytte med udgangspunkt i Scharmers teori.

Da jeg læste om teorien – var den hypet som noget helt fantastisk og nyt i ledelsessammenhæng, og når jeg sanser og reflekterer ind i det handler teorien om at integrere mere terapeutisk forholden i ledelse.

Når Otto Schamer taler om at vi kan lytte til fremtiden – så er det ikke det samme som at fremsige hvad vi tror der bliver fremtiden, i min optik. Schamer er Senior Lektor på MIT og stifter af Presenning Institute som bygger på Teori U.

Ud fra min position som Traumeterapeut – så giver det mening for hvis vi som mennesker og ledere arbejder med vores eget homøostasesystem så bliver vi også i stand til at opdage når fremtiden fortæller os hvad der er på færde.

Det manifesterer sig i vores krop, nervesystem og sanser. Når vi er i balance så forstår vi at vi får besked fra det kollektive felt. På den måde er det også som om tid opløses eller kalder på en ny definition. Fremtid bliver til nutid på et gruppedynamisk felt og påvirker individet på sanser, følelser, kroppen og hjernen arbejder med at forstå.

For at du måske kan følge med i min tankegang og erfaringer vil jeg dele med dig hvad der skete for mig for to dage siden. Jeg opdager pludselig at jeg får mere og mere kraft i kroppen og mit fokus bliver meget intenst. Vi er hos min mor, der er syg og hjælper lidt med aftensmaden og rydder op. Pludselig bliver jeg meget klar i mine tanker og jeg kan mærke vrede som en klar information og energien er lineær – og forstår ikke i første omgang hvad det betyder – men sidder efterfølgende på vejen hjem og brokker mig over det sædvanlige mellem mig og min mor, til min mand der kører bilen (o:. Han siger til mig at han også lagde mærke til at jeg var vred. Da vi kommer hjem er det sent og jeg lægger mig til ro og tror jeg skal sove – men kroppen er vågen og benene er urolige, specielt skinnebenet, og jeg kan ikke sove og ligger hele natten for at finde lidt ro i mit system. Jeg ved at det måske kan være meget andet end mit eget og begynder at undersøge, hvad der er på færde. Som jeg mærker ind i det begynder det at gå det op for mig at det føles som energier fra et gruppefelt. Når jeg spørger mig selv, “er det gruppefeltet”? Så forsvinder og reduceres symptomerne og jeg ved med min træning at så er det gruppefelts information, der er på færde. Det gruppefelt jeg skal mødes med om 14 dage – hvor vi skal arbejde med seksualitet og traumer i gruppefelts sammenhæng. Og pludselig giver alt mening.

Vi er ikke alene – vi er et hele og gruppedynamisk er vi forbundne, på godt og ondt. Med eller uden grænser.
Det er både en god og dårlig nyhed. For hvis vi begynder at integrere denne bevidsthed – må vi uvægerligt blive mere opmærksomme på eget ansvar og andres ansvar, vel at mærke når empatien er til stede.