Bindevævet binder..

Små chock og, eller traume sætter sig på flere måder i vores bevidsthed.

Vi mærker måske ikke helt hvad det er der sket hvis vi bliver overraskede ved ulykker, vi hører ofte folk sige – jamen der skete heldigvis ikke noget. Måske nogle små knups og måske en forskrækkelse men ingen brækkede ben eller arme.

Når vi ser på det hele billede er det ikke helt så enkelt. Nogen gange ved vi ikke om der er sket noget for det kan være sket i lag som vi normalt ikke er opmærksomme på.

For nylig var jeg selv ude for en mindre bilulykke, jeg kom ikke fysisk til skade -min bil blev smadret på hele fronten og måtte på værksted, et hegn skal erstattes og jeg hørte mig selv sige til mine nærmeste, der skete ikke noget med mig sådan rigtigt, kun chock og forskrækkelse.

Billede lånt fra video fra
College Cranio Sacral Therapy

Et chock og en forskrækkelse kan være mange ting, og det kan tricke vores nervesystem og tilknytning på mange måder uden at vi egentlig bemærker det. Det kan sætte sig som stivhed i kroppen eller som små spændinger som vi måske ikke kommer af med lige med det samme eller for nogens vedkommende aldrig. Det er måske i bindevævet det sætter sig – det behøver ikke være der men ofte er det i bindevævet.

Bindevævet er først i de seneste årtier blevet mere åbenbaret af forskere i verden – specifikt i Europa. Derfor er det måske heller ikke så velkendt eller indforstået hvad det egentlig er for noget.

Vil du se hvordan bindevævet bevæger sig? – linket herunder kan give dig en fornemmelse af hvad det er for noget.

https://fb.watch/hUknH8Gsr-/

Selv en relativ lille ulykke kan sætte flere ting igang som vi tænker vi bare skal komme over, eller det forsvinder sikkert af sig selv.

Hvormange kender ikke en eller flere med gener efter en biluheld og uforståelige langvarige gener i nakken eller hovedet og dårlig søvn og trivsel bagefter. Statistikkerne viser også at det er flest kvinder med langvarige skader efter biluheld og at det kan have mange årsager, men en af dem, mener nogle forskere kan være forskellen i progesteronniveauet på ulykkestidspunktet for kvinden. Andre peger på at bilerne ikke er udviklede ifht. køn og derfor ikke understøtter kvindekønnets muskulatur og forhold tilstrækkeligt hvilket kan være årsagen til flere skader fra biluheld.

Med min egen faglighed og den øvrige viden in mente søgte jeg hjælp hos min kollega og kunne komme godt ud af de forskellige tilstande, der dukkede op hen af vejen, som arausal faldt i nervesystemet. Det var en vigtig proces som jeg er overbevidt om ikke ville være kommet så hurtigt ud af uden hjælpen og omsorgen. Traumeterapeuter skal også have hjælp når uheldet er ude. <3


Er du alene og træt af at vente?

Det er jeg også.. Men hvad venter vi på? De fleste venter måske på at det hele bliver som før, men det er nok ikke helt der vi lander, når adskillige vira og alverdens frygt eller angst har lagt sig ned.

Vi kommer til at se på vores hverdag på en hel ny måde, for frygt/angst er ikke lige noget der forsvinder på et sekund. Det skal reguleres i relationerne, på arbejdspladserne, i familierne og hos vennerne.

Jeg taler ikke om den frygt eller angst du og de fleste sikkert har i tankerne.

Jeg tænker at der er flere slags. Vi kan være bange eller frygtsomme over at noget viser sig at være farligt. Den udgave har du sikkert hørt om. Vi får reaktioner som viser sig som at ville flygte, kæmpe, fryse eller vi opfører os irrationelt. De reaktioner sker for at kunne overleve det farlige, der aktiverer angsten eller frygten. Det er et urinstinkt – der stammer helt tilbage hvor vi ikke havde udviklet vores evner mentalt og verbalt.

Vi kan også være bange eller frygtsomme over at noget ikke bliver som det har været og at vi nu ikke kan slippe tankerne eller relationerne som vi kender dem, for vi ved ikke hvad vi får i stedet for. I denne frygt ligger der også en sorg eller ked-af-det-hed. Fordi vi i den frygt – oplever at være fanget af ikke at turde give slip på det kendte. Den frygt er mere kompleks og den tager meget af vores energi fordi vi måske ikke helt forstår hvad der skal til for at ændre på den tilstand. Den slags frygt aktiverer vores tilknytningsadfærd og de mønstre vi har omkring hvordan vi er i vores relationer.

Det er i sig selv næsten uoverskueligt at finde ud af hvad der er hvad. Men hvis du har lyst så kan du undersøge det selv, helst når du er i rimeligt med overskud. Brug lidt tid og stil spørgsmålet til dig selv: Hvad er min impuls når jeg mærker frygten eller angsten? Gå lidt på opdagelse – og skriv det ned for dig selv så du kan holde lidt fast i hvad der er på færde.


Verified by ExactMetrics