Små tekster, om opvækst i en “helt almindelig” familie.
“Se det her Chris – man kan komme med på forskellige vandreture og det er ret billigt bare man er medlem”.
“Hvad koster det”? spørger han – “hvad betaler man for”? “Jeg ved det ikke konkret, det må vi undersøge”. Det bliver stille lidt og hun ser på beskrivelserne for de forskellige vandreture – “og der er også kurser om at bruge kompas og kort – sådan et kursus kunne jeg godt tænke mig at deltage i,” siger hun, hun tænker et øjeblik på at det altid har været noget hun har interesseret sig for. Hun ville altid gerne have været spejder, men hun deltog kun ganske kort tid i de blå spejdere i Vejle som barn. Når man startede til spejder skulle man have en mørkeblå uniform. Sådan en canvas skjorte med brystlommer med trykknapper, bælterstropper, så man kunne have spejderbælte og have knob og lommekniv hængende. Et stribet tørklæde om halsen og en grøn hat. Det glædede hun sig til. De hed blåmejserne. Hun syntes så godt om navnet, “blåmejser” var sådan nogle fine små fugle med blå hætte på hovedet.
Det var sjovt at lege sammen med de andre børn og lave ting. Men hun kunne godt huske at lederne ikke syntes hun var et af de børn man brød sig om… det kunne man mærke. Det var noget hun undrede sig over – det føltes fjendtligt og man var ikke sådan rigtigt med i flokken – der var en fraspaltning fra flokken, som de voksne stod for. Sådan på mikroniveau, husker hun. Man kunne se det i øjnene, og på ansigtet. De lyttede med forbehold, og det føltes ikke rart når man spurgte om noget.
Hun husker den dag hun spurgte spejderlederen, om hun ikke også kunne få en spejderuniform – og lederen kikkede på hende med skjult væmmelse, hun forstod ikke hvorfor, men var vandt til at føle sig mærkelig, sammen med de voksne.
En dag i bilen siger hendes far til hende med højt agression, at hun er holdt op med at gå til spejder!, han var blevet kontaktet af spejderlederen, som havde refereret at hun havde stået og bedt om en uniform – og hendes far siger med vrængende stemme: “ Så siger hun at du stod med store hundeøjne og bad om en uniform” og så siger han en hel masse andet som hun ikke husker, men husker godt at faren var vred som han ofte blev. Hun stod dengang ved bagsædet og hang bag forsædet, og holdt med hænderne i bøjlerne og kikkede op i bakspejlet for at se om hun havde hundeøjne. Gad vide hvad det var? og stirrede ud af vinduet – hun husker den stemning af noget der forsvinder ud – bare ud.
Hun kikker igen på beskrivelserne for vandreture – og husker hele stemningen af sorg, og tab og mærker også vreden over at blive behandlet på den måde.
“Hold kæft den store kraftidiot “, siger hun imens hun flytter en ting i stuen og stiller den et andet sted, “Han behandlede mig som en hundehvalp, der bare skulle følge med, som det behagede ham”. Efterfølgende retter hun sig selv fordi normalt ville man jo behandle en hundehvalp med nænsomhed og omsorg, – nej det måtte være en hund, retter hun i sine tanker, en gadehund, der er grim og møjbeskidt uden “et rigtigt hjem” – hos sig selv.
Et hjem uden sted – hvor der ingen er og alle går fordi de har travlt med at have travlt fordi man ikke ved hvem man er eller hvad man i virkeligtheden er.
Sådan et hjem kom hun fra. Chris kikker ud af vinduet og vender sig om og går hen til hende, “jeg synes det er synd for lille dig” siger han og tager om hende, og idet samme siger hun: “ jeg vil ikke være offer, jeg er sgu vred på ham”.
Hun tænker igen tilbage til Spejderhuset på Mølholmbakken – et lille gammelt rødstens hus med en bagsidegård der lå ned til skoven, hvor de kunne lege og hvor hun huskede at de legede æggeløb. Hun huskede svagt hvor rart det var at lege med de andre børn. Samtidig husker hun en utryghed og sårbarhed omkring det, som er ubestemmelig. Hun husker ikke de andre børn, hun kikkede på når legen var slut.
Det er sidst i august og hun mærker at luften er blevet køligere om morgenen. Solen stikker lidt mere når den er på og de sidste solstråler yder det bedste de kan, inden jordkloden vipper til køligere briser. Tankerne flyder ud og ind af “tidligere” og “nu” og det bliver en blanding af sanser og emotioner og kroppen går rundt i haven og fødderne. Fødderne bevæger sig og det er som om at noget bevæger sig inden i hende når hun tænker “tilbage” og “frem”. Det bliver blødere indeni.
“Grooming” refererer til den måde, en misbruger gradvist arbejder hen imod at opnå tillid og kærlighed fra en “sårbar” person, så de senere kan manipulere og udnytte denne. Grooming indebærer at opbygge en følelsesmæssig forbindelse og skabe en følelse af afhængighed, før man begynder at teste offerets grænser. Ofrene er normalt børn eller teenagere, men det kan også være unge voksne eller voksne. Gerningsmanden er ofte nogen, offeret allerede kender.
Mennesker, der bruger grooming adfærd for at komme tættere på deres ofre, gør det ofte af seksuelle årsager, men ikke altid. Fysisk misbrug, økonomisk udnyttelse, som f.eks. at tage lån i den sårbares navn og følelsesmæssig manipulation, og dominans kan også være målene.
Denne adfærd kan være svær at opdage, før misbruget rent faktisk er sket. Den virker ofte helt normal, hvilket gør det svært at definere og identificere. Der kan være små glimt af reaktioner som man slår hen som – “nåh det er nok fordi han har en dårlig dag” – eller “Han har brug for at hvile sig, han er ikke så god til at være sammen med andre” osv.
Misbrug af begrebet og dets konsekvenser
I de senere år har der været øget opmærksomhed på fænomenet og det er måske også blevet misbrugt i sammenhænge hvor det ikke hører hjemme.
Hvis man spreder falske budskaber om grooming, nedvurderes de virkelige ofres oplevelser, og opmærksomheden fjernes fra reelle tilfælde af seksuelt misbrug af børn. For at beskytte ofre og sårbare mennesker er det vigtigt at være opmærksom på, hvad grooming virkelig er, og hjælpe med at afvise falske rygter om det.
Hvordan ser grooming-processen ud?
Grooming kan foregå online eller i kontakt mellem to eller flere personer. Over 90% af seksuelt misbrug af børn begås af nogen, som barnet allerede kender, såsom et familiemedlem, en familiens ven, en lærer, en leder af en fællesskabsgruppe eller en anden person, som offeret regelmæssigt interagerer med.
Der er forskellige trin i grooming-processen
At finde et offer: En gerningsmand kan målrette et barn eller en teenager med specifikke sårbarheder, såsom mangel på tilsyn eller social støtte.
Etablering af adgang og tillid: En gerningsmand vil lytte til offerets problemer og give støtte for at opnå deres venskab og tillid. De vil også arbejde på at opbygge tillid til offerets omsorgspersoner og fællesskab.
At tilfredsstille et behov: Gerningsmænd tilbyder ofre noget, de mangler, som opmærksomhed, forståelse eller en følelse af tilhørsforhold.
At isolere offeret: Gerningsmænd kan tilbyde at tage deres offer til steder, de har brug for eller ønsker at gå, hvilket giver adgang til offeret alene.
At holde forholdet hemmeligt: Gerningsmanden benytter sig af offerets kærlighed, frygt for at blive bebrejdet eller trusler for at forhindre dem i at tale om forholdet.
Misbrug af offeret: Gerningsmænd kan gradvist eskalere fysisk kontakt, aktiviteter og samtaler for at gøre det lettere i sidste ende at begå en misbrugshandling – ofte seksuelle overgreb.
Kontrol af offeret: Når misbruget er begyndt, vil gerningsmanden arbejde på at bevare kontrollen over offeret og sørge for, at misbruget ikke bliver afsløret.
For mere information om, hvordan du spotter og reagerer på groomingadfærd, kan du udforske nogle af de danske organisationer der varetager området; Børns vilkår, Dansk Stalking center og en udenlandsk organisation, Federal Bureau of Investigation. Der kan du hente tips om beskyttelse af børn.
Det er nemmere end nogensinde før at målrette mod ofre online på grund af sociale medier, spilsider, fora og andre platforme, hvor børn og unge befinder sig. En britisk undersøgelse baseret på data fra lokale politistyrker viste, at online-grooming er steget med 84 % i de seneste fire år.
Politiet registrerede 70 forskellige apps og spil, der blev brugt til grooming-forbrydelser, og Snapchat var en af de mest populære platforme. Gerningsmænd kan bruge falske profiler til at udgive sig for en person på samme alder som deres offer og bruge smiger eller bestikkelse for at vinde deres tillid. Når en gerningsmand har opbygget en forbindelse med sit offer, kan de manipulere dem til at sende eksplicitte billeder eller videoer eller deltage i seksuelle samtaler. De kan også true med at dele ofrets eksplicitte indhold med deres familie eller venner for at forhindre dem i at tale om, hvad der sker.
Er Grooming en forbrydelse?
Grooming er en strafbar handling i mange lande. Den amerikanske straffelov definerer grooming som forførelse eller bevidst at overtale, lokke eller tvinge ethvert barn under 18 til at deltage i prostitution eller kriminelle seksuelle aktiviteter. Straffe omfatter bøder og op til 20 års fængsel i USA.
I Danmark er lovgivningen på området
“Grooming skal fremover kriminaliseres med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som justitsministeren i dag har fremsat i Folketinget. Forslaget medfører, at det fremover kan straffes med op til 2 års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til forurettede med det formål senere at udsætte forurettede for et seksuelt overgreb. Den forurettede skal være under 18 år.”
Nyt lovforslag skal kriminalisere grooming
22. februar 2023 fra justitsministeriet. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.
Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag med en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder en ny selvstændig groomingbestemmelse, der forbyder grooming af personer under 18 år. Lovforslaget strammer samtidig straffelovens regler om sextortion og sidestiller tilsnigelse af samleje med voldtægt.
Advarselstegn
At anerkende Grooming adfærd er nøglen til at forhindre misbrug. Forældre, omsorgspersoner, pædagoger og alle andre i en autoritetsposition over sårbare mennesker bør være opmærksomme på, hvordan man kan spotte tegn, så de kan gribe tidligt ind og beskytte offeret mod udnyttelse. Tegn på, at en voksen kan Groome et barn inkluderer:
Udviser overdreven interesse for barnet. Forsøger at bruge tid alene med barnet.
At tilbyde særlige privilegier til barnet, såsom at køre dem til og fra steder.
At være ven af familien, men vise mere interesse for at udvikle en relation til barnet end til de voksne
At vise favorisering over for barnet
At give barnet gaver ud over det sædvanlige
At bade barnet
Går ind til et barn, der skal skiftes om eller går på toilettet
Beder barnet om at være med på badeværelset
At diskutere seksuelle emner med barnet
At komme med upassende kommentarer om barnets krop eller udseende
Lege spil med barnet, der involverer fysisk kontakt
At tage billeder af børn i undertøj, badedragter og så videre
Deling af seksuelt eksplicitte billeder med barnet
Tegn på, at et barn eller en teenager kan være et offer for misbrug omfatter:
Øget snak om eller interesse for seksuelle emner
At holde på hemmeligheder eller virke mere stille end normalt
Ikke at ville stå alene med visse mennesker
Ønsker at bruge usædvanlig meget tid alene
Modstand mod at skifte tøj eller bade
Regressiv adfærd, såsom at suge tommelfinger eller sengevædning
Overdreven medgørlig adfærd
Upassende seksuel adfærd
Ændringer i spise- eller sovevaner
Ændringer i humør, såsom aggression eller vedvarende tristhed
Nedsat selvtillid eller selvværd
Øget angst, bekymring eller frygt
Uforklarlige fysiske sundhedsproblemer, såsom mavepine eller hovedpine
Tab af interesse for skole, aktiviteter og venner
Dårlige præstationer i skolen
Selvskadende adfærd Stofmisbrug, herunder stoffer eller alkohol
Selvmordstanker
Tegn på fysisk misbrug, såsom blå mærker eller blødning
Seksuelt overførte infektioner
Indvirkningen på ofrene Seksuelt misbrug af børn kan have ødelæggende psykologiske virkninger på ofre og overlevende, herunder:
Trusler eller voldshandlinger under plejeprocessen er forbundet med mere alvorlige traumesymptomer, og voksne overlevende efter seksuelt misbrug af børn er mere tilbøjelige til at opleve problemer med at opfatte farlige situationer.
Det anslås, at 50 % af ofre for seksuelt misbrug af børn oplever reviktimisering. , hvilket betyder, at de er mere tilbøjelige til at blive misbrugt igen i fremtiden.
Sådan får du hjælp – internationalt og lokalt
Hvis du er opmærksom på eller har mistanke om en grooming situation, kan det være svært at vide, hvad du skal gøre. Hvis du mener, at nogen er i fare, skal du straks rapportere det. I USA håndteres hændelser med seksuelt misbrug af børn af lokale og statslige myndigheder.
Ring til dit lokale politi for at starte rapporteringsprocessen – eller ring 911/ USA eller 114 Dansk Politi, hvis der er en umiddelbar trussel mod nogens sikkerhed. Hvis du er mistænksom i forhold til en Grooming situation, men ikke har mistanke om, at nogen er i umiddelbar fare, skal du kontakte Børns Vilkår. Har I brug for en terapeut i forbindelse med regulering af traumatiseringen, så kan I booke en tid her
I USA National Sexual Assault Hotline ved at ringe til 800-656-HOPE (4673) eller bruge online chat. Hotlinen tilbyder gratis, sikre og fortrolige tjenester fra uddannede medarbejdere, som kan hjælpe dig med at finde passende information, ressourcer, sundhedsfaciliteter, langsigtet support og meget mere.
Underretning
Hvis den mistænkelige situation involverer et barn, kan du kontakte Børns Vilkår eller dansk politi. Hvis du kender til barnets hjemkommune kan du ligeledes lave en underretning til kommunen. En underretning giver sagsbehandleren mulighed for at handle aktivt for at hjælpe barnet. Hvis du er fagperson har du skærpet underretningspligt.
Pårørende
Hvis du er pårørende til et barn eller en ung der har været udsat for Grooming, vil det være hensigtsmæssigt for dig at du også får hjælp til at regulerer i det retraumatiserende der foregår i Grooming.
Processing…
Success! You're on the list.
Whoops! There was an error and we couldn't process your subscription. Please reload the page and try again.
(I USA Childhelp National Child Abuse Hotline ved at ringe eller sms’e 800-422-4453. Professionelle kriserådgivere er tilgængelige til at tale gennem situationer med børnemisbrug, yde støtte og hjælpe dig med at finde yderligere ressourcer.)
Tekst oversat fra www.therapist.com og tilrettet til danske forhold.
Jeg stiller mig ofte spørgsmålet: Er det mig, eller skyldes det, at andre ikke forstår, hvad det vil sige at være kvinde? Inden for de seneste år har jeg endelig anerkendt min oplevelse af ikke at passe ind i systemerne eller i sundhedsområdet som kvinde. I mange år har jeg følt mig lidt forvirret, når jeg skulle tale med en læge. Først da jeg oplevede noget, der næsten kostede mig livet, fordi systemet ikke tog sig af “kvinden med smerter i underlivet”, begyndte jeg at stille krav til, om min læge var kvinde eller mand, når jeg skulle have en tid hos lægen.
Det var en befrielse at være skeptisk, men det var også lidt besværligt for min omverden. Skammen og skylden over ikke at have taget mig ordentligt af mig gjorde, at folk gjorde sig umage. Men det var ikke nemt at stå fast på mine behov, og jeg måtte ofte forklare mine valg til andre. Generelt blev der ikke anerkendt, at jeg ønskede en kvindelig læge frem for en mandlig. Måske skulle jeg selv have haft en snak den gang med en læge om en henvisning til en omsorgsfuld terapeut
De samme udfordringer findes også inden for området for psykisk mistrivsel, da det primært er kvinder, der bliver tilknyttet psykiatrien. Man må spørge sig selv, om der er en årsag til det. I tidligere århundreder opstod begrebet “hysterika”, som handlede om, at kvinder udviklede en form for “hysteri”. Det var noget, de mandlige læger kaldte det, og Sigmund Freud (også en mand) udviklede en masse teorier om det.
Hvorfor kommer vi i terapien? https://lindacallesen.dk/jeg-kommer-her-ikke-fordi/
Jeg har intet imod mænd eller ser dem som forkerte i forhold til kvinder, men de har defineret vores verden, en verden der består af lige så mange kvinder som mænd. Vi er nødt til at åbne op for de behov, kvinder har, som mænd ikke har. Vi er nødt til at finde ud af, om der er andre behov, der skal tages højde for i alle livets domæner. Historien om kvinders hysteri er muligvis set rigtigt fra S. Freuds perspektiv, da det handlede om undertrykt seksualitet og måske også undertrykkelse af kvinden som et ligeværdigt menneske i forhold til manden. Ligeværdighed giver den enkelte mulighed for forandring, som Axel Honneth taler om i sin teori om anerkendelse. Først når der er anerkendelse til stede, sker der udvikling.
Anerkendelsen skal komme fra alle tre domæner: familiens sfære, den juridiske sfære og den sociale sfære. Lad os se lidt nærmere på det faktum, at kvinder fylder meget i sygedagpengeområdet og i psykiatrien. Hvorfor sker det? Mine overvejelser går i retning af, at der mangler anerkendelse på flere områder i forhold til kvinderne. Den juridiske sfære giver ikke kvinder lige muligheder for at optjene pension, hvis de bidrager med at føde nye mennesker til samfundet. Tværtimod reduceres deres økonomi kraftigt, og mange bliver mindre tilknyttet arbejdsmarkedet og har dermed færre økonomiske muligheder for forfremmelse og indkomststigning. De oplever ofte at blive frasorteret, især i den private sektor, når de er i den fødedygtige alder. (Det sker også i den offentlige sektor.)
Det løses ikke ved at dele barslen med mændene. Det er ikke den løsning, der skal til for at skabe anerkendelse for kvinder i samfundet og familien. Hvis vi skal anerkende kvinder i den fødedygtige alder, skal de have en “statsløn” og lovning om at kunne tage uddannelse eller efteruddannelse efter fødsel og barsel.
Det er fantastisk at se, at der er en stigende opmærksomhed omkring kvinders rettigheder og ligebehandling. Det er afgørende at anerkende kvinders unikke bidrag til samfundet, herunder deres rolle som fødedygtige. Der bør være tiltag, der støtter kvinder i at balancere deres biologiske evner og deres livsbetingelser herunder karriere.
Et uddannelsessystem, der tager højde for kvinders behov og giver dem mulighed for at tage uddannelse eller efteruddannelse efter fødsler og barsel, er et vigtigt skridt mod at sikre lige muligheder for kvinder på arbejdsmarkedet og optjening til pension. Det ville også være gavnligt at have en form for “statsløn” eller støtte, der anerkender kvinders bidrag som fødedygtige og giver dem økonomisk sikkerhed under barselsperioden.
Det er positivt at se, at der allerede er debatører og initiativer, der arbejder på at styrke kvinders rettigheder og ligebehandling. Denne bevægelse er afgørende for at skabe en mere retfærdig og inkluderende verden, og det er vigtigt, at den fortsætter med at vokse og udvikle sig.
Når det gør ondt fysisk og psykisk kan det være svært at finde ud af hvad man skal gribe og gøre i.
Der findes forskellige retninger inden for KST, Kranio-Sakral Terapi – der er mekanisk og biodynamisk overordnet set.
Jeg tilbyder den biodynamiske Kranio Sakral Terapi hvor vi arbejder med kroppens selvhelende kræfter og det omgivende felts ressourcer.
Hvis du vil se lidt om hvordan sådan en behandling foregår så lægger jeg denne video fra KST Instituttet der som den eneste skole i Danmark tilbyder hele KST uddanelsen som Biodynamisk. Anney og Heather står bag skolen og er også praktikerne bag behandlingsformen.
Jeg hjælper mennesker med forskellige kropslige smerter og utilpasheder, som kan være opstået igennem nylige eller tidlige hændelser. Tilstande der gør hverdagen ulidelig og svært at gennemskue hvornår de holder op.
Som Relationel Traumeterapeut har jeg det ekstra lag af kompetence ind i KST behandlingen til dig. Det betyder at du kan være sikker på at vi kommer godt omkring dit behov.
Den biodynamiske KST er en fantastisk metode der indkluderer hele dig, dine følelser og tilstande og så du kommer til at mærke din egen kraft og dine ressourcer.
Giv dig lidt tid til at se filmen her på siden og hold dig ikke tilbage med at stille spørgsmål hvis der dukker nogle op.
Har du slået hovedet eller kroppen og synes det er svært at komme videre så vil jeg anbefale dig at booke din første tid hos mig.
Nænsomhed skal der til for at kroppen søger efter en balance på flere planer.
Hold dig ikke tilbage hvis du har et spørgmål eller er usikker på om dette kan være en hjælp for dig.
Emotionerne kan drive os til vanvid specielt når de ikke bliver mødt eller ikke må eksisterer.
Forrældrer rollen er dybt kompleks – fordi når vi bliver forældre, så dukker vores egne tilknytningsadfærd, mønstre, roller og normer op
Vores traumer bliver sat i spil og vi ved det ikke som udgangspunkt.
Vi kender ikke til kompleksiteten, der spiller sig ud. Den spiller sig ud i relationerne, i familien på arbejdet og imellem vennerne. Den spiller sig ud i vores livsgnist og vores seksualitet og generelle livsførelse. Ofte ved vi ikke hvad der er på færde og hvorfor vores børn mistrives – og i det bliver vi presset af smerten over mistrivslen. Angsten for at vores børn ikke kan leve “normalt” – hvad det mon så indebærer. Tænk over hvad barnet har af historie og hvilken historie du og I har som forældre.
Mærk om der er emotioner du er låst af – er der skam eller vrede, der gemmer sig i historien? Det er normalt. Det normale for et menneske er at livet kan være hårdt, det kan være vanvittigt, det kan være skræmmende og det kan være fantastiskt. Og det er individuelt hvad vi gør med det. Og det har konsekvenser for os selv og vores relationer – måden vi takler det hele på.
Når et øget pres er tilstede- opstår der enten modpres eller kollaps. Det kan man ændre på menneskeligt – og ved et nænsomt møde. Et møde med anerkendelse, omsorg og tydelighed.
Lukker vi for “synapserne” – lukker vi for reguleringen af emotionerne.
Der er stigning i medicinering af børn og unge og for den sags skyld også voksne. Det er set udfra et medmenneskeligt hensyn ikke hensigtsmæssigt – for vi fastlåser traumatisering og retraumatisering i relationerne.
Det er heller ikke hensigtsmæssigt set udfra et samfundsmæssigt perspektiv for vi ved at når medicineringen kommer i spil opstår der et afhængighedsforhold, der er komplekst. Både kemisk, institutionelt og relationelt. Der bliver ikke reguleret i emotionerne og tilknytningen igennem medicinen. Desværre så “let” er det ikke. Der er andre veje. Vejen hvor man selv deltager med sin opmærksomhed, emotioner og sanser. En vej der bliver en nærværende vej.
Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumetreapeut2021
You must be logged in to post a comment.