Grooming

Kroppen ved meget mere end vi husker og den fortæller os det også når vi ikke ved det #relationeltraumeterapi #lindacallesen #Grooming

“Grooming” refererer til den måde, en misbruger gradvist arbejder hen imod at opnå tillid og kærlighed fra en “sårbar” person, så de senere kan manipulere og udnytte denne. Grooming indebærer at opbygge en følelsesmæssig forbindelse og skabe en følelse af afhængighed, før man begynder at teste offerets grænser. Ofrene er normalt børn eller teenagere, men det kan også være unge voksne eller voksne. Gerningsmanden er ofte nogen, offeret allerede kender.

Mennesker, der bruger grooming adfærd for at komme tættere på deres ofre, gør det ofte af seksuelle årsager, men ikke altid. Fysisk misbrug, økonomisk udnyttelse, som f.eks. at tage lån i den sårbares navn og følelsesmæssig manipulation, og dominans kan også være målene.

Denne adfærd kan være svær at opdage, før misbruget rent faktisk er sket. Den virker ofte helt normal, hvilket gør det svært at definere og identificere. Der kan være små glimt af reaktioner som man slår hen som – “nåh det er nok fordi han har en dårlig dag” – eller “Han har brug for at hvile sig, han er ikke så god til at være sammen med andre” osv.

Misbrug af begrebet og dets konsekvenser

I de senere år har der været øget opmærksomhed på fænomenet og det er måske også blevet misbrugt i sammenhænge hvor det ikke hører hjemme.

Hvis man spreder falske budskaber om grooming, nedvurderes de virkelige ofres oplevelser, og opmærksomheden fjernes fra reelle tilfælde af seksuelt misbrug af børn. For at beskytte ofre og sårbare mennesker er det vigtigt at være opmærksom på, hvad grooming virkelig er, og hjælpe med at afvise falske rygter om det.

Hvordan ser grooming-processen ud?

Grooming kan foregå online eller i kontakt mellem to eller flere personer. Over 90% af seksuelt misbrug af børn begås af nogen, som barnet allerede kender, såsom et familiemedlem, en familiens ven, en lærer, en leder af en fællesskabsgruppe eller en anden person, som offeret regelmæssigt interagerer med.

Der er forskellige trin i grooming-processen

  1. At finde et offer: En gerningsmand kan målrette et barn eller en teenager med specifikke sårbarheder, såsom mangel på tilsyn eller social støtte.
  2. Etablering af adgang og tillid: En gerningsmand vil lytte til offerets problemer og give støtte for at opnå deres venskab og tillid. De vil også arbejde på at opbygge tillid til offerets omsorgspersoner og fællesskab.
  3. At tilfredsstille et behov: Gerningsmænd tilbyder ofre noget, de mangler, som opmærksomhed, forståelse eller en følelse af tilhørsforhold.
  4. At isolere offeret: Gerningsmænd kan tilbyde at tage deres offer til steder, de har brug for eller ønsker at gå, hvilket giver adgang til offeret alene.
  5. At holde forholdet hemmeligt: Gerningsmanden benytter sig af offerets kærlighed, frygt for at blive bebrejdet eller trusler for at forhindre dem i at tale om forholdet.
  6. Misbrug af offeret: Gerningsmænd kan gradvist eskalere fysisk kontakt, aktiviteter og samtaler for at gøre det lettere i sidste ende at begå en misbrugshandling – ofte seksuelle overgreb.
  7. Kontrol af offeret: Når misbruget er begyndt, vil gerningsmanden arbejde på at bevare kontrollen over offeret og sørge for, at misbruget ikke bliver afsløret.

For mere information om, hvordan du spotter og reagerer på groomingadfærd, kan du udforske nogle af de danske organisationer der varetager området; Børns vilkår, Dansk Stalking center og en udenlandsk organisation, Federal Bureau of Investigation. Der kan du hente tips om beskyttelse af børn.

Det er nemmere end nogensinde før at målrette mod ofre online på grund af sociale medier, spilsider, fora og andre platforme, hvor børn og unge befinder sig. En britisk undersøgelse baseret på data fra lokale politistyrker viste, at online-grooming er steget med 84 % i de seneste fire år.

Politiet registrerede 70 forskellige apps og spil, der blev brugt til grooming-forbrydelser, og Snapchat var en af ​​de mest populære platforme. Gerningsmænd kan bruge falske profiler til at udgive sig for en person på samme alder som deres offer og bruge smiger eller bestikkelse for at vinde deres tillid. Når en gerningsmand har opbygget en forbindelse med sit offer, kan de manipulere dem til at sende eksplicitte billeder eller videoer eller deltage i seksuelle samtaler. De kan også true med at dele ofrets eksplicitte indhold med deres familie eller venner for at forhindre dem i at tale om, hvad der sker.

Er Grooming en forbrydelse?

Grooming er en strafbar handling i mange lande. Den amerikanske straffelov definerer grooming som forførelse eller bevidst at overtale, lokke eller tvinge ethvert barn under 18 til at deltage i prostitution eller kriminelle seksuelle aktiviteter. Straffe omfatter bøder og op til 20 års fængsel i USA.

I Danmark er lovgivningen på området

“Grooming skal fremover kriminaliseres med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som justitsministeren i dag har fremsat i Folketinget. Forslaget medfører, at det fremover kan straffes med op til 2 års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til forurettede med det formål senere at udsætte forurettede for et seksuelt overgreb. Den forurettede skal være under 18 år.”

Nyt lovforslag skal kriminalisere grooming

22. februar 2023 fra justitsministeriet. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag med en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder en ny selvstændig groomingbestemmelse, der forbyder grooming af personer under 18 år. Lovforslaget strammer samtidig straffelovens regler om sextortion og sidestiller tilsnigelse af samleje med voldtægt.

Advarselstegn

At anerkende Grooming adfærd er nøglen til at forhindre misbrug. Forældre, omsorgspersoner, pædagoger og alle andre i en autoritetsposition over sårbare mennesker bør være opmærksomme på, hvordan man kan spotte tegn, så de kan gribe tidligt ind og beskytte offeret mod udnyttelse. Tegn på, at en voksen kan Groome et barn inkluderer:

  1. Udviser overdreven interesse for barnet. Forsøger at bruge tid alene med barnet.
  2. At tilbyde særlige privilegier til barnet, såsom at køre dem til og fra steder.
  3. At være ven af ​​familien, men vise mere interesse for at udvikle en relation til barnet end til de voksne
  4. At vise favorisering over for barnet
  5. At give barnet gaver ud over det sædvanlige
  6. At bade barnet
  7. Går ind til et barn, der skal skiftes om eller går på toilettet
  8. Beder barnet om at være med på badeværelset
  9. At diskutere seksuelle emner med barnet
  10. At komme med upassende kommentarer om barnets krop eller udseende
  11. Lege spil med barnet, der involverer fysisk kontakt
  12. At tage billeder af børn i undertøj, badedragter og så videre
  13. Deling af seksuelt eksplicitte billeder med barnet

Tegn på, at et barn eller en teenager kan være et offer for misbrug omfatter:

  1. Øget snak om eller interesse for seksuelle emner
  2. At holde på hemmeligheder eller virke mere stille end normalt
  3. Ikke at ville stå alene med visse mennesker
  4. Ønsker at bruge usædvanlig meget tid alene
  5. Modstand mod at skifte tøj eller bade
  6. Regressiv adfærd, såsom at suge tommelfinger eller sengevædning
  7. Overdreven medgørlig adfærd
  8. Upassende seksuel adfærd
  9. Ændringer i spise- eller sovevaner
  10. Ændringer i humør, såsom aggression eller vedvarende tristhed
  11. Nedsat selvtillid eller selvværd
  12. Øget angst, bekymring eller frygt
  13. Uforklarlige fysiske sundhedsproblemer, såsom mavepine eller hovedpine
  14. Tab af interesse for skole, aktiviteter og venner
  15. Dårlige præstationer i skolen
  16. Selvskadende adfærd Stofmisbrug, herunder stoffer eller alkohol
  17. Selvmordstanker
  18. Tegn på fysisk misbrug, såsom blå mærker eller blødning
  19. Seksuelt overførte infektioner

Indvirkningen på ofrene Seksuelt misbrug af børn kan have ødelæggende psykologiske virkninger på ofre og overlevende, herunder:

  1. Angst Depression Posttraumatisk stresslidelse (PSTD)
  2. Stofmisbrug Spiseforstyrrelser Seksuel risikoadfærd (såsom at have ubeskyttet sex)
  3. Ustabile forhold
  4. Tillidsproblemer
  5. Frygt for intimitet
  6. Seksuel dysfunktion
  7. Trusler eller voldshandlinger under plejeprocessen er forbundet med mere alvorlige traumesymptomer, og voksne overlevende efter seksuelt misbrug af børn er mere tilbøjelige til at opleve problemer med at opfatte farlige situationer.
  8. Det anslås, at 50 % af ofre for seksuelt misbrug af børn oplever reviktimisering. , hvilket betyder, at de er mere tilbøjelige til at blive misbrugt igen i fremtiden.

Sådan får du hjælp – internationalt og lokalt

Hvis du er opmærksom på eller har mistanke om en grooming situation, kan det være svært at vide, hvad du skal gøre. Hvis du mener, at nogen er i fare, skal du straks rapportere det. I USA håndteres hændelser med seksuelt misbrug af børn af lokale og statslige myndigheder.

Ring til dit lokale politi for at starte rapporteringsprocessen – eller ring 911/ USA eller 114 Dansk Politi, hvis der er en umiddelbar trussel mod nogens sikkerhed. Hvis du er mistænksom i forhold til en Grooming situation, men ikke har mistanke om, at nogen er i umiddelbar fare, skal du kontakte Børns Vilkår. Har I brug for en terapeut i forbindelse med regulering af traumatiseringen, så kan I booke en tid her

I USA National Sexual Assault Hotline ved at ringe til 800-656-HOPE (4673) eller bruge online chat. Hotlinen tilbyder gratis, sikre og fortrolige tjenester fra uddannede medarbejdere, som kan hjælpe dig med at finde passende information, ressourcer, sundhedsfaciliteter, langsigtet support og meget mere.

Underretning

Hvis den mistænkelige situation involverer et barn, kan du kontakte Børns Vilkår eller dansk politi. Hvis du kender til barnets hjemkommune kan du ligeledes lave en underretning til kommunen. En underretning giver sagsbehandleren mulighed for at handle aktivt for at hjælpe barnet. Hvis du er fagperson har du skærpet underretningspligt.

Pårørende

Hvis du er pårørende til et barn eller en ung der har været udsat for Grooming, vil det være hensigtsmæssigt for dig at du også får hjælp til at regulerer i det retraumatiserende der foregår i Grooming.

Processing…
Success! You're on the list.

(I USA Childhelp National Child Abuse Hotline ved at ringe eller sms’e 800-422-4453. Professionelle kriserådgivere er tilgængelige til at tale gennem situationer med børnemisbrug, yde støtte og hjælpe dig med at finde yderligere ressourcer.)

Tekst oversat fra www.therapist.com og tilrettet til danske forhold.

https://therapist.com/behaviors/grooming/?utm_campaign=tcom_articles&utm_medium=email&_hsmi=297941897&_hsenc=p2ANqtz-8J-Npw9kQA1hZU2o_4Hcj4PD8c9ZiOAAlME82BsYEhWzoe-qfufPoqrb8jN8F60dR_G5v-ZBfzdHFekpz45byUd2o10w&utm_content=297941668&utm_source=hs_email


Kvinders seksualitet og livskraft

Jeg stiller mig ofte spørgsmålet: Er det mig, eller skyldes det, at andre ikke forstår, hvad det vil sige at være kvinde? Inden for de seneste år har jeg endelig anerkendt min oplevelse af ikke at passe ind i systemerne eller i sundhedsområdet som kvinde. I mange år har jeg følt mig lidt forvirret, når jeg skulle tale med en læge. Først da jeg oplevede noget, der næsten kostede mig livet, fordi systemet ikke tog sig af “kvinden med smerter i underlivet”, begyndte jeg at stille krav til, om min læge var kvinde eller mand, når jeg skulle have en tid hos lægen.

Det var en befrielse at være skeptisk, men det var også lidt besværligt for min omverden. Skammen og skylden over ikke at have taget mig ordentligt af mig gjorde, at folk gjorde sig umage. Men det var ikke nemt at stå fast på mine behov, og jeg måtte ofte forklare mine valg til andre. Generelt blev der ikke anerkendt, at jeg ønskede en kvindelig læge frem for en mandlig. Måske skulle jeg selv have haft en snak den gang med en læge om en henvisning til en omsorgsfuld terapeut

De samme udfordringer findes også inden for området for psykisk mistrivsel, da det primært er kvinder, der bliver tilknyttet psykiatrien. Man må spørge sig selv, om der er en årsag til det. I tidligere århundreder opstod begrebet “hysterika”, som handlede om, at kvinder udviklede en form for “hysteri”. Det var noget, de mandlige læger kaldte det, og Sigmund Freud (også en mand) udviklede en masse teorier om det.
Hvorfor kommer vi i terapien? https://lindacallesen.dk/jeg-kommer-her-ikke-fordi/

Jeg har intet imod mænd eller ser dem som forkerte i forhold til kvinder, men de har defineret vores verden, en verden der består af lige så mange kvinder som mænd. Vi er nødt til at åbne op for de behov, kvinder har, som mænd ikke har. Vi er nødt til at finde ud af, om der er andre behov, der skal tages højde for i alle livets domæner. Historien om kvinders hysteri er muligvis set rigtigt fra S. Freuds perspektiv, da det handlede om undertrykt seksualitet og måske også undertrykkelse af kvinden som et ligeværdigt menneske i forhold til manden. Ligeværdighed giver den enkelte mulighed for forandring, som Axel Honneth taler om i sin teori om anerkendelse. Først når der er anerkendelse til stede, sker der udvikling.

Anerkendelsen skal komme fra alle tre domæner: familiens sfære, den juridiske sfære og den sociale sfære. Lad os se lidt nærmere på det faktum, at kvinder fylder meget i sygedagpengeområdet og i psykiatrien. Hvorfor sker det? Mine overvejelser går i retning af, at der mangler anerkendelse på flere områder i forhold til kvinderne. Den juridiske sfære giver ikke kvinder lige muligheder for at optjene pension, hvis de bidrager med at føde nye mennesker til samfundet. Tværtimod reduceres deres økonomi kraftigt, og mange bliver mindre tilknyttet arbejdsmarkedet og har dermed færre økonomiske muligheder for forfremmelse og indkomststigning. De oplever ofte at blive frasorteret, især i den private sektor, når de er i den fødedygtige alder. (Det sker også i den offentlige sektor.)

Kranio-Sakral Terapi – Biodynamisk (BKST)

Det løses ikke ved at dele barslen med mændene. Det er ikke den løsning, der skal til for at skabe anerkendelse for kvinder i samfundet og familien. Hvis vi skal anerkende kvinder i den fødedygtige alder, skal de have en “statsløn” og lovning om at kunne tage uddannelse eller efteruddannelse efter fødsel og barsel.

Det er fantastisk at se, at der er en stigende opmærksomhed omkring kvinders rettigheder og ligebehandling. Det er afgørende at anerkende kvinders unikke bidrag til samfundet, herunder deres rolle som fødedygtige. Der bør være tiltag, der støtter kvinder i at balancere deres biologiske opgaver og deres karriere.

Et uddannelsessystem, der tager højde for kvinders behov og giver dem mulighed for at tage uddannelse eller efteruddannelse efter fødsler og barsel, er et vigtigt skridt mod at sikre lige muligheder for kvinder på arbejdsmarkedet og optjening til pension. Det ville også være gavnligt at have en form for “statsløn” eller støtte, der anerkender kvinders bidrag som fødedygtige og giver dem økonomisk sikkerhed under barselsperioden.

Det er positivt at se, at der allerede er debatører og initiativer, der arbejder på at styrke kvinders rettigheder og ligebehandling. Denne bevægelse er afgørende for at skabe en mere retfærdig og inkluderende verden, og det er vigtigt, at den fortsætter med at vokse og udvikle sig.

Podcast – Kvinde, Liv & Lyst


Sult for noget – eller fantasi

young couple inside an amusement arcade park seriously looking at the camera

Og nu til noget helt andet – “kussesult”. En omdiskuteret podcast med Kim Leine har fået øget opmærksomhed. Fik du ikke lyttet til den kan du finde den blot ved at søge ordet tænker jeg.

Jeg lyttede til den og det slog mig hvor meget den samtale egentlig lød som en terapeutisk samtale. En samtale i et fordumsfrit rum. Et rum der var rummeligt og derfor kunne rumme alt hvad der dukkede op.
Derfor er det heller ikke usædvanligt at den vækker så meget røre i medierne efterfølgende. Fordi samtaler i et fordumsfrit rum ikke altid egner sig til offentligheden. Der er en årsag til at terapeuter har tavshedspligt – det her er en af dem.
Hvis vi som mennesker ikke kan bearbejde vores egen indre autoritet og styring i et terapeutisk rum får vi ikke reguleret vores lyst, intensioner og vores traumer, så vi kan være med os selv og andre.

Lyst og sult hænger sammen – det er grundlæggende vigtigt for, som individ, at kunne føle disse tilstande for at overleve. Når de bliver overstyret af liderlighed, så kan der være risiko for at de er et udtryk for et manglende regulering fra tidlig barndom og eller traumer i barndommen eller øgede kønshormoner eller bare meget kønsdrift. Der er mange teorier omkring det her emne. Mit ståsted her handler om indre styring og autoritetsudvikling, impulser og resonans. Min træning i relationel traumeterapi er det der skaber rammerne for det ståsted.

Samtalen med Kim Leine om mænds fantasier kom til at handle om Kims konkrete fantasier. Fantasier er ikke altid gode at fortælle til hele verden – hvilket kom til at ske her. En fantasi kan indeholde alt. Både grænseoverskridende ting, farlige og forbudte ting, hvad som helst. Når vi siger dem højt fordufter virkningen måske eller den bliver forstærket, alt efter hvem der lytter til den og konteksten.

I denne her sammenhæng sætter fantasien sig imellem flere fraktioner, den bliver grænseoverskridende, og den sætter alle i en situation der vækker alt muligt. Da jeg lyttede til podcastet – blev jeg først og fremmest urolig, og jeg mærkede en afsky over at høre to mænd have en samtale om overgreb på kvinder. Det blev til rå porno på lyd. Det siger jeg fordi jeg tænker andre kan have haft den samme oplevelse.

Antropolog Christian Groes skriver i POV internationel en interessant artikel og et modsvar til podcastet i en kronik hvor han afviser at mænd er nogle sultne ”sex-hunde”. Det forstår jeg godt at det indlæg kom – det måtte komme.

Han taler om en sund kønskultur – det begreb må vi gerne diskuterer noget mere synes jeg. For hvad er sundhed i kønskultur?

Først og fremmest handler det vel om at vi viser anerkendelse for forskelligheden, og for hinandens grænser. Dernæst er det vigtigt at vi som mennesker har mulighed for at forholde os til de ”skævheder” som vi som mennesker har og kunne udleve vores “lyst” og “sult” på en måde hvor vi også er anerkendende for os selv og andre. Christian Groes giver os en god introduktion til antropoligste aspekter omkring kønskultur – jeg kan varmt anbefale dig at læse artikelen her nedenfor.


“Når en ven svigter”

https://lindacallesen.dk/relationeltraumeterapi/

– En fiktiv historie om venner og om stoffer

Du er ung og er sammen med vennerne efter skole og i weekenderne. Det kan indimellem være hårdt at følge med i det sociale, men du holder dig til og ved du kan klare dig. Du er målrettet og ved hvad du vil – måske er det ikke helt så nemt at finde den rigtige uddannelsesretning, men du slår dig på noget som du i hvertfald kan gøre lige nu og som er et sted hvor du også har nogle venner at være sammen med.

En fredag skal du i byen hos en af vennerne og du tager nogle breezere med og en flaske vodka. I skal bare hygge og ha det sjovt.

I løbet af aftenen bliver det, du har med af forskellig spiritus, drukket og det dine venner har med forsvinder også.

I smutter ned i byen og går lidt rundt på må og få og møder nogle andre og går videre i byen.

I besøger en kammerat og der kommer der nye venner på besøg og de har “noget” med.

De andre synes I skal prøve det og du tager ikke stoffer normalt, men du føler dig forført af stemningen og du er alligevel også fuld og ender med at sige ok til at ryge “noget” – egentlig ved du ikke hvad det helt er men du stoler på dine venner. I løbet af natten sker der det at du ikke aner hvad der sker – men du får voldsomme kramper i maven – du kaster op og ryster over det hele. Du får hallucinationer og bliver meget bange, du råber og skriger noget om det du oplever i halucinationerne – søger om hjælp og ved ikke hvordan du skal klare det. Alt bliver væk.

Du vågner efter 5 timer et sted i byen og aner ikke hvad der er sket. Du føler dig meget forvirret, bange og rystet. Du skynder dig ud og ned på gaden og hjem. Hele dagen ligger du under dynen og har det ad helvede tid. Du ringer til en ven og småsnakker lidt om i går.

Din ven siger “det var en fed aften” og spørger om I skal mødes i aften igen. Du hopper med på snakken – griner med og forsøger at glemme hvad du har oplevet, du fortæller ikke om det og siger, ”nej jeg gider ikke idag” og bliver hjemme under dynen.

Du begynder af få svært ved at sove, du gider ikke rigtigt at komme til timerne og du har ofte hovedpine. Du holder dig mere og mere for dig selv og du får ikke rigtigt afleveret opgaverne og dit fravær er blevet skyhøjt.

De andre synes måske du er blevet mærkelig og trækker sig – ringer ikke så tit og indimellem oplever du at blive glemt når vennerne aftaler at mødes.

Læs om stoffer her.

Se det her er en fiktiv historie. Det er en historie som jeg ved mange unge mennesker kan genkende sig selv i. Det er en historie om hvor farligt det kan være at man som gruppe ikke passer på hinanden og hvor farligt det kan være at blive udsat for gruppepres.

Gruppens pres er et grænseoverskridende fænomen, som vi alle oplever fra tid til anden, både i familier, på uddannelser, på arbejdspladsen og i andre større sammenhænge.

Vi er mere sårbare når vi udsættes for gruppepresset fordi vi er i en situation for at blive ekskluderet fra gruppen hvis ikke vi underkaster os gruppens ønsker. Derfor sker det ofte at man lader sig overtale til noget man egentlig ikke ville gøre hvis bare man var sig selv.

I gruppepresset er der risiko for at vi udsætter hinanden for traumatisering og nedbryder de personlige grænser. Jeg vil gerne pointerer at: Det er ikke en sund relation når vi skal undergrave vores egne grænser og integritet, altså selvforståelse om egen værdi for at være en del af et socialt fællesskab.

Jeg får fra tid til anden et menneske i min praksis, der har været igennem sådanne oplevelser og det slår mig at vi skal være mere opmærksomme på vores unge mennesker. Det nutidige samfund er på mange måder fyldt med ressourcer og grænseløse muligheder og på samme tid er det mindst lige så grænseoverskridende og opslidende for det enkelte menneske og for gruppedynamikkerne.

Hvis du, når du læser det her tænker at du eller en anden måske har brug for at få lagt reaktionerne væk fra sådanne eller lignende oplevelser, så ring til mig på 31388968 og få en tid. Det er altid godt at få gjort noget så hurtigt som muligt – lad være med at gå med oplevelserne for længe alene. Se mere om mig og hvad jeg anvender i min terapi

Vi ses måske!


Tingene sker i hjernen

Det er ofte sådan vi tænker, at hjernen kommer først, når vi skal ændre på noget. Men tænk på at det sted der i sin tid formede hjernen flød ned og formede dit hjerte og dernæst din mave. Det ved man fra embryologien, den forsking der arbejder med at afdække fosterudviklingen i mors mave.

Men det er ikke altid først i hjernen at tingene sker. I min terapi sammen med dig arbejder vi med at skabe det rette kontakt og resonansfelt til dig – dine følelser og nervesystem og dine sanser. Vi ved ikke hvornår det ene sker før det andet – men jeg tror de fleste har prøvet at kunne tænke sig til at ændre på det man gerne ville ændre og så alligevel falde tilbage til de gamle vaner og adfærd.

Hver gang vi oplever at det ikke lykkes, så mærker vi at det føles som en fiasko – på en eller anden måde.

Men husk det er bare fordi man starter med det forkerte sted først. Hvordan gør vi det så? – det er forskelligt fra klient til klient. Med min specialisering i relationel traumeterapi er fokus på at arbejde med relationen og vores kontakt – sanser og følelserne på den måde får vi hele kroppen med og nogen gange skal den inviteres mere ind før vi kan arbejde med alt muligt andet.

Kroppen er vores ven og meget klog

Vi tænker ofte at det er i hovedet vi skal ændre på vores tilstand og det er der, der skal ske forandringer. Men det er ikke altid den lineære vej man skal gå. Det kan være at kimen til forandring ligger i en enkelt lille bevægelse, som vi sammen undersøger og – vubti – så sker der en forandring. Bagefter er det ikke en tanke at man skal ændre på sig selv, det sker af sig selv fordi kroppen har opdaget hvor der lå en blokering. Det kan være at du helt glemmer hvad problemet var eller det ændre sig for dig. Mange af mine tidligere klienter har haft den slags oplevelser og hvis jeg spurgte dem – hvilket jeg ikke gør, ville de fleste nok sige noget om det ”finurlige” der skete. Vil du vide lidt om hvilke terapiformer jeg arbejder med så kik på nogle af linksne herfra på siden.

Vil du af med det der forstyrre dit liv og som gør det svært at leve med glæde og lyst? Så ring og bestil din tid på tlf. 31 38 89 68

Måske ses vi!


Skyggesider og masker

Vi ved hvad vi ved – men vi ved ikke hvad vi ikke ved…

– tænk over det , hvordan knækker vi den nød? Det skal der nogle forskellige tilstande til for at åbne for de nye horisonter.

Skyggesider ligger altid under maskerne – de masker vi tager på os, når vi skal til den årlige julefrokost med kollegaerne, eller familien man ikke ser så tit. Eller når vi sidder med bankmanden/kvinden, eller når vi er sammen med vennerne, så tager vi masker på. Det er sjældent maskerne giver os dybere tryghed – de lægger en distance til relationerne. Igennem maskerne er vi mere sårbare end vi går og tror. For vi relaterer ikke sådan rigtigt hverken til os selv eller de andre.

Når vi går med vores masker i det ubevidste, så spiller skyggesiderne en større rolle for os end vi aner. Det er ofte også mere svært at “være sig selv” i relationerne uden at være meget “på” i situationerne.

Jeg tror alle mennesker kender situationer, hvor vi er meget spændte eller meget angste for at være til et møde, i en situation hvor vi føler os usikre på roller og normer eller når vi f.eks. skal sige noget i forsamlinger. Der opstår der for mange en følelse af angst og for nogen panikagtig angst for at fejle eller gøre noget forkert, og at ikke kunne “det” man skal. Sveden pipler frem på huden og hænderne bliver klamme, halsen strammer til og vi skal hoste eller munden bliver tør og tungen føles somom den er forstørret.

Vi behøver ikke hele livet være underkastet en angst for at fejle eller angst for at gøre noget forkert, som får os til at fejle. Det betyder at vi skal turde kikke ind i det uvisse, ind under maskerne, og sætte lys på det mørke – det usete og umærkede. Men vi skal gøre det med nænsomhed og venlighed til os selv.

Igennem det arbejde får vi mere plads til lyset og mere åbenhed i vores sind til vores egne kræfter og ressourcer. Skyggesiderne bliver mindre tunge når vi er sammen med andre og vi får et langt bedre liv fordi vi kan smide maskerne og “være os selv”. Mærk engang og forestil dig hvor befriende det vil være – at være sammen med andre uden at skulle tage maske på – for at beskytte dig selv. I virkeligheden beskytter maskerne ikke – de lægger et filter på vores relationer, så vi ikke kommer tættere på andre og derigennem os selv.

Tør du finde dig selv? Vil du vide mere om priser og hvad jeg kan tilbyde?


Få det bedre

Tumlinge BKST

Tumlinge skal have det godt

Når de ikke har det godt så er det somom alting vælter. Mor og far bliver kede af det og pressede når tumlingen ikke trives. Ofte er det sådan at det føles uoverskueligt og man kan have svært ved at finde ud af hvad det er der er galt. Nogen gange kan man være gået fra Herodes til Pilatus uden der er opnået nogen forløsning.

En Biodynamisk Kranio-Sakral terapi for tumlinge er nok den mest rummelige og nænsomme behandling man kan tilbyde til et tumlingebarn der ikke trives.

Det kan være godt at få sådan en behandling hvis tumlingen reagerer pga.

  • Skilsmisse
  • Utryghed
  • Ustabil søvnrytme
  • Night terror
  • Oversanselighed
  • For tidlig fødsel
  • Svært ved at slippe sin omsorgsperson
  • Urolig
  • Ked af det og svært ved at være sammen med andre
  • En svær fødsel

Besøg facebooksiden Få det Bedre her er et godt tilbud til dig der har en tumling der kunne have brug for lidt nænsom hjælp

Ring eller skriv, 👇se numret i bunden af siden, hvis du har spørgsmål.

Vi ses måske

Kh Linda


Barndommens påvirkning i voksenalderen

Kroppen ved meget mere end vi husker og den fortæller os det også når vi ikke ved det #relationeltraumeterapi #lindacallesen #Grooming

Vi bliver kodet fra undfangelsen og frem til 3-4 års alderen.

Evnen til at mærke sig selv

Der er mange årsager til at man får stress. En af dem, der gør sig gældende for, om du udvikler stress, er din evne til at mærke dig selv også efter lang tids pres. Mærke dine behov i forskellige situationer og din evne til at mærke, når du får brug for at ændre på dine opgaver, eller relationen til andre mennesker. Altså har vores evne til at regulerer på ydre og indre pres en faktor for om vi bliver overbelastede og bliver stressede. Den evne bliver ofte mindre effektiv når vi er belastede følelsesmæssigt. Når det sker så bliver vores kognitive evner belastede og vi bevæger os længere ned af en negativ spiral. Det kan sætte alle mulige tilstande igang og vi kan tro at vi fejler alle mulige sygdomme.

Tilknytning

Vi har forskellige baggrunde for disse evner, langt hen ad vejen er det vores opvækst, iflg. nyere tilknytningsforskning, der gør sig gældende for, om og hvordan vi er i stand til at mærke vores behov og at regulere i kontakt med andre. Vi kan også være i en sammenhæng, hvor vi ikke når at mærke hvilke behov vi har – det er en vinkel, som jeg ikke beskriver her for der bevæger vi os over i emner som manipulation, gaslightning og lignende. Derudover er der spørgsmål, som hormoner og mangel på hormoner, som kan have indvirkning på om du har stresslignende tilstande, eller om du har mave-, tarm problemer, som nyere forskning også peger på, kan have indflydelse på psykiske tilstande. Det bliver heller ikke beskrevet her. Men du kan få det undersøgt hos egen læge, om du er i underskud eller har ubalance i dine hormoner – og du kan også hente mere viden i bogen: Naturlig hormonterapi. Skrevet af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin. Hvis du vil vide mere om mave-tarm området kan jeg anbefale at læse bogen: Tarme med charme. Skrevet af Giulia Enders PhD. Det er en let tilgængelig bog om emnet om tarmenes rolle ifht. Vores hjerne og trivsel.

Starten på livet lærer os at knytte an eller ikke..

Vores tilknytningsmønstre, bliver etableret i de spæde år af vores liv, og er afgørende for vores evne til at gribe, holde og slippe kontakt til andre mennesker. Kontaktfærdighederne bliver udviklet i relation med de omsorgsgivere og forældre vi får.

Se engelsk video om tilknytning

Disse mønstre vil understøtte vores måde at være i relation med andre i vores liv og voksne liv. Vi ved ikke præcis hvad der gør sig gældende for udviklingen af mønstrene, men vi ved, at kontakten mellem mor og barn under amning og bleskift har stor indvirkning på udviklingen af kontaktfærdighederne for et menneske. Samtidig ved vi også at den måde, de voksne er sammen på, når barnet er lille, har lige så stor indvirkning på, hvordan barnet oparbejder sin tilknytning til andre mennesker og ser sig selv som trygt menneske. Man siger, at barnets første år er af afgørende betydning for dets evne til at indgå i relationer og have udviklede kontaktfærdigheder, der understøtter det gode sociale liv. Altså – at barnet får oparbejdet evnen til at regulerer i kontakt med andre mennesker uden at overskride egne og andres grænser og at gøre det med anerkendelse for sig selv og andre mennesker.

Traumeteorien arbejder med en forståelse af arousal tilstande i det autonome nervesystem og vores emotioner. Det system der styrer vores indre organer, muskler og tilstande i kroppen. Vores arousal niveau stiger – det betyder at vi “tænder” bl.a for amygdala, som er den del i hjernen, der sørger for at hjælpe os, når vi skal undvige noget der er livstruende for os. Her er reaktioner, du sikkert kan nikke genkendende til:

  • Du vil være ekstra opmærksom på det, der ikke virker. Du vil også være i dårligere humør med vrede eller ked-af-det-hed.
  • Måske får du større reaktioner end normalt på noget du oplever. Der vil være en forøget puls og evt. hjertebanken.

Altsammen fordi hjernen er ekstra opmærksom og dermed bliver vores nervesystem også ekstra opmærksomt.

Arausal Tilstande

Arousal tilstande befinder sig i det autonome nervesystem, og det øger indflydelse på vores sanser. Tilstandendende kan være det vi kalder Hyper- eller Hypo arousal – tænk på at “hyper” betyder at energien er opad og udadrettet – der er energi igang til noget. Hypo arousal er energi der er stille – eller som er gået helt i stå – den tilstand er hjælpsom, når vi skal blive “usynlige”, undvige noget eller nogen eller når muskler skal slappe af og nogle gange går i kollaps. Energien i hypo er altså, at den ikke aktiverer noget, men paralyserer eller skaber stilstand. Musklerne kan på den måde have en tilstand af hyperrespons (kontrol) eller hyporespons (opgivelse

Hvad hjælper energi for?

De forskellige reaktioner, om det er meget energi, så vi kan flytte os eller om det er ingen energi, kan være hjælpsomme for os, når vi skal passe på os selv overfor noget, der kan være livstruende. Måske har du hørt om de tre måder man gør det på; frys, flygt eller kæmp. Det er farereaktioner, som er genetisk kodet i os. Vi reagerer automatisk og forskelligt i forskellige situationer. Vi reagerer forskelligt, om vi er alene eller hvis vi er sammen med andre mennesker. Alt er afhængigt af hvem du er sammen med og hvilke roller og normer der er tilstede. Måske er vi slet ikke klar over hvordan vi reagerer i forskellige krisesituationer. Det er noget vi oftest opdager efterfølgende en krise. Når vi efterrationaliserer og fortæller om det vi har oplevet, finder vi ud af, hvordan vi reagerede og nogle gange opdager vi, at vi har gjort noget helt anderledes end vi havde forestillet os at gøre. Det kan frembringe reaktioner bl.a. med skyld, frygt, skuffelse eller skam. Specielt hvis vi reagerer på en måde, som ikke er repræsenteret af de normer vi gebærder os med eller som andre ser på os med.

Kunsten at skabe balance

Det der er kunsten når man skal undgå mere stress, er at skabe balance imellem disse to tilstande, høj og lav energi, for at skabe robusthed og en tilgængelighed til livsenergi og handlemuligheder.

Det kræver tid og mulighed for restitution så nysgerrigheden kan begynde at blive vagt. Igennem nysgerrigheden får vi livskraft og så begynder den sunde spiral at få fat. 

Led efter din nysgerrighed – og giv plads til det der opstår ved det 

Artikel skrevet i 2015 og udgivet på mindrestress hjemmeside.

Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut


Emotionerne kan drive os til vanvid

collage photo of woman

Emotionerne kan drive os til vanvid specielt når de ikke bliver mødt eller ikke må eksisterer.  

Forrældrer rollen er dybt kompleks – fordi når vi bliver forældre, så dukker vores egne tilknytningsadfærd, mønstre, roller og normer op 

Vores traumer bliver sat i spil og vi ved det ikke som udgangspunkt.  

Vi kender ikke til kompleksiteten, der spiller sig ud. Den spiller sig ud i relationerne, i familien på arbejdet og imellem vennerne. Den spiller sig ud i vores livsgnist og vores seksualitet og generelle livsførelse.  Ofte ved vi ikke hvad der er på færde og hvorfor vores børn mistrives – og i det bliver vi presset af smerten over mistrivslen. Angsten for at vores børn ikke kan leve “normalt” – hvad det mon så indebærer. Tænk over hvad barnet har af historie og hvilken historie du og I har som forældre.

Mærk om der er emotioner du er låst af – er der skam eller vrede, der gemmer sig i historien? Det er normalt. Det normale for et menneske er at livet kan være hårdt, det kan være vanvittigt, det kan være skræmmende og det kan være fantastiskt.  Og det er individuelt hvad vi gør med det. Og det har konsekvenser for os selv og vores relationer – måden vi takler det hele på. 

Når et øget pres er tilstede- opstår der enten modpres eller kollaps. Det kan man ændre på menneskeligt – og ved et nænsomt møde. Et møde med anerkendelse, omsorg og tydelighed. 

Lukker vi for “synapserne” – lukker vi for reguleringen af emotionerne.

Der er stigning i medicinering af børn og unge og for den sags skyld også voksne. Det er set udfra et medmenneskeligt hensyn ikke hensigtsmæssigt – for vi fastlåser traumatisering og retraumatisering i relationerne.


Det er heller ikke hensigtsmæssigt set udfra et samfundsmæssigt perspektiv for vi ved at når medicineringen kommer i spil opstår der et afhængighedsforhold, der er komplekst.
Både kemisk, institutionelt og relationelt.
Der bliver ikke reguleret i emotionerne og tilknytningen igennem medicinen.
Desværre så “let” er det ikke. Der er andre veje. Vejen hvor man selv deltager med sin opmærksomhed, emotioner og sanser. En vej der bliver en nærværende vej.

Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumetreapeut 2021

MAD IN AMERIKA skriver om det øget medicinforbrug til børn og unge og om den manglende evidens bag ( på engelsk).