Biodynamisk Kranio Sakral Terapi

orange petaled flowers on person s back

Når det gør ondt fysisk og psykisk kan det være svært at finde ud af hvad man skal gribe og gøre i.

Der findes forskellige retninger inden for KST, Kranio-Sakral Terapi – der er mekanisk og biodynamisk overordnet set.

Jeg tilbyder den biodynamiske Kranio Sakral Terapi hvor vi arbejder med kroppens selvhelende kræfter og det omgivende felts ressourcer.

Hvis du vil se lidt om hvordan sådan en behandling foregår så lægger jeg denne video fra KST Instituttet der som den eneste skole i Danmark tilbyder hele KST uddanelsen som Biodynamisk. Anney og Heather står bag skolen og er også praktikerne bag behandlingsformen.

Jeg hjælper mennesker med forskellige kropslige smerter og utilpasheder, som kan være opstået igennem nylige eller tidlige hændelser. Tilstande der gør hverdagen ulidelig og svært at gennemskue hvornår de holder op.

Som Relationel Traumeterapeut har jeg det ekstra lag af kompetence ind i KST behandlingen til dig. Det betyder at du kan være sikker på at vi kommer godt omkring dit behov.

Den biodynamiske KST er en fantastisk metode der indkluderer hele dig, dine følelser og tilstande og så du kommer til at mærke din egen kraft og dine ressourcer.

Giv dig lidt tid til at se filmen her på siden og hold dig ikke tilbage med at stille spørgsmål hvis der dukker nogle op.

Har du slået hovedet eller kroppen og synes det er svært at komme videre så vil jeg anbefale dig at booke din første tid hos mig.

Nænsomhed skal der til for at kroppen søger efter en balance på flere planer.

Hold dig ikke tilbage hvis du har et spørgmål eller er usikker på om dette kan være en hjælp for dig.

Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut


Skyggesider og masker

Vi ved hvad vi ved – men vi ved ikke hvad vi ikke ved…

– tænk over det , hvordan knækker vi den nød? Det skal der nogle forskellige tilstande til for at åbne for de nye horisonter.

Skyggesider ligger altid under maskerne – de masker vi tager på os, når vi skal til den årlige julefrokost med kollegaerne, eller familien man ikke ser så tit. Eller når vi sidder med bankmanden/kvinden, eller når vi er sammen med vennerne, så tager vi masker på. Det er sjældent maskerne giver os dybere tryghed – de lægger en distance til relationerne. Igennem maskerne er vi mere sårbare end vi går og tror. For vi relaterer ikke sådan rigtigt hverken til os selv eller de andre.

Når vi går med vores masker i det ubevidste, så spiller skyggesiderne en større rolle for os end vi aner. Det er ofte også mere svært at “være sig selv” i relationerne uden at være meget “på” i situationerne.

Jeg tror alle mennesker kender situationer, hvor vi er meget spændte eller meget angste for at være til et møde, i en situation hvor vi føler os usikre på roller og normer eller når vi f.eks. skal sige noget i forsamlinger. Der opstår der for mange en følelse af angst og for nogen panikagtig angst for at fejle eller gøre noget forkert, og at ikke kunne “det” man skal. Sveden pipler frem på huden og hænderne bliver klamme, halsen strammer til og vi skal hoste eller munden bliver tør og tungen føles somom den er forstørret.

Vi behøver ikke hele livet være underkastet en angst for at fejle eller angst for at gøre noget forkert, som får os til at fejle. Det betyder at vi skal turde kikke ind i det uvisse, ind under maskerne, og sætte lys på det mørke – det usete og umærkede. Men vi skal gøre det med nænsomhed og venlighed til os selv.

Igennem det arbejde får vi mere plads til lyset og mere åbenhed i vores sind til vores egne kræfter og ressourcer. Skyggesiderne bliver mindre tunge når vi er sammen med andre og vi får et langt bedre liv fordi vi kan smide maskerne og “være os selv”. Mærk engang og forestil dig hvor befriende det vil være – at være sammen med andre uden at skulle tage maske på – for at beskytte dig selv. I virkeligheden beskytter maskerne ikke – de lægger et filter på vores relationer, så vi ikke kommer tættere på andre og derigennem os selv.

Tør du finde dig selv? Vil du vide mere om priser og hvad jeg kan tilbyde?


Få det bedre

Tumlinge BKST

Tumlinge skal have det godt

Når de ikke har det godt så er det somom alting vælter. Mor og far bliver kede af det og pressede når tumlingen ikke trives. Ofte er det sådan at det føles uoverskueligt og man kan have svært ved at finde ud af hvad det er der er galt. Nogen gange kan man være gået fra Herodes til Pilatus uden der er opnået nogen forløsning.

En Biodynamisk Kranio-Sakral terapi for tumlinge er nok den mest rummelige og nænsomme behandling man kan tilbyde til et tumlingebarn der ikke trives.

Det kan være godt at få sådan en behandling hvis tumlingen reagerer pga.

  • Skilsmisse
  • Utryghed
  • Ustabil søvnrytme
  • Night terror
  • Oversanselighed
  • For tidlig fødsel
  • Svært ved at slippe sin omsorgsperson
  • Urolig
  • Ked af det og svært ved at være sammen med andre
  • En svær fødsel

Besøg facebooksiden Få det Bedre her er et godt tilbud til dig der har en tumling der kunne have brug for lidt nænsom hjælp

Ring eller skriv, 👇se numret i bunden af siden, hvis du har spørgsmål.

Vi ses måske

Kh Linda


Kontrol eller kærlighed – kærlighed eller kontrol?

man carrying his son on his shoulders

Er overvågningen gået i blodet?

Hvis vi skal sikre et samfund med dynamik og hvor folket ikke befinder sig i en underkastelse, skal vi turde være mindre i kontrol. 

Set med mine øjne (Relationelle traumeteorier og alt derimellem) er en konstant overvågning, nedbrydende for frihedsfølelsen og en øgning af manipulativ adfærd. Vi undergraver ganske simpelt det skønne, det virkelige og det sande. 

Sådan er mennesket – et komplekst væsen, der formes af det sande, det skønne og det virkelige. 

Hvis vi nedbryder og kontrollerer fjerner vi “Adam og Eva”. Vi nedbryder de sande initiativer og vi øger polariseringerne imellem dominans og underkastelse. 

Det er ikke hensigtsmæssigt hvis vi vil have kærligheden imellem mennesker til at blomstre. Hvis den sande kærlighed ikke er en værdi for os bliver vi udsat for forråelse om livet. Det er sådan jeg opfatter livet. 

Det er det, der er tema for mange mennesker, der søger hjælp. 

For livet er kærligheden – dens forside og bagside – også selvom det indimellem er smertefuldt. Med kærligheden følger smerten og med smerten følger kontakten indad og udad. 

Kærligheden til os selv og kærligheden til de andre er en universel følelse og en sansning, der frisætter os fra krænkelser, misundelse og had. 

At miste kontakt og at tage kontakt er færdigheder vi kan lære om og lære af. 

Ingen fortjener ukærlighed for der i er der kun potentiale for oplevelse af polariseringer, undergravning af det kærlighedsfyldte og omsorgen til relationerne. 

Det er kærligheden til mennesket, der skal være vores grundværdi og pejlemærke – for derigennem bliver vi bedre mennesker, der tager os af hinanden og mærker vores egne og andres grænser. 

Derigennem tager vi de rigtige beslutninger og vi lader os tilmed bedre informerer, med hjertet på rette sted og mindre fordømmelse før vi ved af det. 

Vi ser bedre og lytter bedre når kærligheden er til stede. Prøv en gang at tænke på det menneske du elsker allermest – stop op og mærk dig selv – 

Hvordan trækker du vejret, hvordan ser dine øjne, hvordan føles det og er der steder i kroppen du mærker det anderledes? 

Jeg er sikker på du mærkede noget blødt og noget livfulgt – ikke sandt?

Det er det vi skal gå efter i livet. Det er det vi skal bruge til at være i livet med. Også som leder, politiker eller bare som menneske imellem mennesker. 

Gå efter det skønne, sande og virkelige i livet og dyrk det. 

I bogen Skønheden sker af Ole Fogh Kirkeby, Filosof står et citat jeg tillader mig at reciterer:

Fra Intets midte gives vore kroppe liv. At findes dér, hvor Intet er, er meningen med udsagnet “form for tomhed”. At alle ting tages vare på af Intet er meningen med udsagnet #Tomhed er form”. Man bør ikke tro, at der her er tale om to forskellige forhold”

(Fra Yamamoto Tsunetomo: Hagakure. Samuraien Bog)

Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut. Tirsdag den 10. Aug. 2021 – dybt inspireret af Ole Fogh Kirkeby, filosof og meget andet.


Er du alene og træt af at vente?

Det er jeg også.. Men hvad venter vi på? De fleste venter måske på at det hele bliver som før, men det er nok ikke helt der vi lander, når adskillige vira og alverdens frygt eller angst har lagt sig ned.

Vi kommer til at se på vores hverdag på en hel ny måde, for frygt/angst er ikke lige noget der forsvinder på et sekund. Det skal reguleres i relationerne, på arbejdspladserne, i familierne og hos vennerne.

Jeg taler ikke om den frygt eller angst du og de fleste sikkert har i tankerne.

Jeg tænker at der er flere slags. Vi kan være bange eller frygtsomme over at noget viser sig at være farligt. Den udgave har du sikkert hørt om. Vi får reaktioner som viser sig som at ville flygte, kæmpe, fryse eller vi opfører os irrationelt. De reaktioner sker for at kunne overleve det farlige, der aktiverer angsten eller frygten. Det er et urinstinkt – der stammer helt tilbage hvor vi ikke havde udviklet vores evner mentalt og verbalt.

Vi kan også være bange eller frygtsomme over at noget ikke bliver som det har været og at vi nu ikke kan slippe tankerne eller relationerne som vi kender dem, for vi ved ikke hvad vi får i stedet for. I denne frygt ligger der også en sorg eller ked-af-det-hed. Fordi vi i den frygt – oplever at være fanget af ikke at turde give slip på det kendte. Den frygt er mere kompleks og den tager meget af vores energi fordi vi måske ikke helt forstår hvad der skal til for at ændre på den tilstand. Den slags frygt aktiverer vores tilknytningsadfærd og de mønstre vi har omkring hvordan vi er i vores relationer.

Det er i sig selv næsten uoverskueligt at finde ud af hvad der er hvad. Men hvis du har lyst så kan du undersøge det selv, helst når du er i rimeligt med overskud. Brug lidt tid og stil spørgsmålet til dig selv: Hvad er min impuls når jeg mærker frygten eller angsten? Gå lidt på opdagelse – og skriv det ned for dig selv så du kan holde lidt fast i hvad der er på færde.


Verified by ExactMetrics