Lytte til “fremtiden”

Jeg tror Steen Hildebrandt er det menneske indenfor ledelse jeg har lyttet mest til igennem årene. Nok fordi jeg tidligere har arbejdet som proceskonsulent, coach og supervisor i offentlige organisationer og større mellemstore virksomheder.

Charlotte Toft og Steen Hildebrandt har en samtale om at lytte med udgangspunkt i Otto Scharmers teori “U”. Det er et digert værk – en betonklods af en bog om teorien. Som nok skræmte mange fra at læse den i starten.

Her er der en god lille appetizer (her eller på linket nederst i teksten), om det at lytte med udgangspunkt i Scharmers teori. 

Da jeg læste om teorien – var den hypet som noget helt fantastisk og nyt i ledelsessammenhæng, og når jeg sanser og reflekterer ind i det handler teorien om at integrere mere terapeutisk forholden i ledelse. 

Når Otto Schamer taler om at vi kan lytte til fremtiden – så er det ikke det samme som at fremsige hvad vi tror der bliver fremtiden, i min optik. Schamer er Senior Lektor på MIT og stifter af Presenning Institute som bygger på Teori U.

Ud fra min position som Traumeterapeut – så giver det mening for hvis vi som mennesker og ledere arbejder med vores eget homøostasesystem så bliver vi også i stand til at opdage når fremtiden fortæller os hvad der er på færde. 

Det manifesterer sig i vores krop, nervesystem og sanser. Når vi er i balance så forstår vi at vi får besked fra det kollektive felt. På den måde er det også som om tid opløses eller kalder på en ny definition. Fremtid bliver til nutid på et gruppedynamisk felt og påvirker individet på sanser, følelser, kroppen og hjernen arbejder med at forstå.

For at du måske kan følge med i min tankegang og erfaringer vil jeg dele med dig hvad der skete for mig for to dage siden. Jeg opdager pludselig at jeg får mere og mere kraft i kroppen og mit fokus bliver meget intenst. Vi er hos min mor, der er syg og hjælper lidt med aftensmaden og rydder op. Pludselig bliver jeg meget klar i mine tanker og jeg kan mærke vrede som en klar information og energien er lineær – og forstår ikke i første omgang hvad det betyder – men sidder efterfølgende på vejen hjem og brokker mig over det sædvanlige mellem mig og min mor, til min mand der kører bilen (o:. Han siger til mig at han også lagde mærke til at jeg var vred. Da vi kommer hjem er det sent og jeg lægger mig til ro og tror jeg skal sove – men kroppen er vågen og benene er urolige, specielt skinnebenet, og jeg kan ikke sove og ligger hele natten for at finde lidt ro i mit system. Jeg ved at det måske kan være meget andet end mit eget og begynder at undersøge, hvad der er på færde. Som jeg mærker ind i det begynder det at gå det op for mig at det føles som energier fra et gruppefelt. Når jeg spørger mig selv, “er det gruppefeltet”? Så forsvinder og reduceres symptomerne og jeg ved med min træning at så er det gruppefelts information, der er på færde. Det gruppefelt jeg skal mødes med om 14 dage – hvor vi skal arbejde med seksualitet og traumer i gruppefelts sammenhæng. Og pludselig giver alt mening.

Vi er ikke alene – vi er et hele og gruppedynamisk er vi forbundne, på godt og ondt. Med eller uden grænser.
Det er både en god og dårlig nyhed. For hvis vi begynder at integrere denne bevidsthed – må vi uvægerligt blive mere opmærksomme på eget ansvar og andres ansvar, vel at mærke når empatien er til stede.