Hadsten

Categories Om nærvær og trivsel, Rådgivning og udvikling, Relationel Traumeterapi, Unge udvikling

“Når en ven svigter”

by
https://lindacallesen.dk/relationeltraumeterapi/

– En fiktiv historie om venner og om stoffer

Du er ung og er sammen med vennerne efter skole og i weekenderne. Det kan indimellem være hårdt at følge med i det sociale, men du holder dig til og ved du kan klare dig. Du er målrettet og ved hvad du vil – måske er det ikke helt så nemt at finde den rigtige uddannelsesretning, men du slår dig på noget som du i hvertfald kan gøre lige nu og som er et sted hvor du også har nogle venner at være sammen med.

En fredag skal du i byen hos en af vennerne og du tager nogle breezere med og en flaske vodka. I skal bare hygge og ha det sjovt.

I løbet af aftenen bliver det, du har med af forskellig spiritus, drukket og det dine venner har med forsvinder også.

I smutter ned i byen og går lidt rundt på må og få og møder nogle andre og går videre i byen.

I besøger en kammerat og der kommer der nye venner på besøg og de har “noget” med.

De andre synes I skal prøve det og du tager ikke stoffer normalt, men du føler dig forført af stemningen og du er alligevel også fuld og ender med at sige ok til at ryge “noget” – egentlig ved du ikke hvad det helt er men du stoler på dine venner. I løbet af natten sker der det at du ikke aner hvad der sker – men du får voldsomme kramper i maven – du kaster op og ryster over det hele. Du får hallucinationer og bliver meget bange, du råber og skriger noget om det du oplever i halucinationerne – søger om hjælp og ved ikke hvordan du skal klare det. Alt bliver væk.

Du vågner efter 5 timer et sted i byen og aner ikke hvad der er sket. Du føler dig meget forvirret, bange og rystet. Du skynder dig ud og ned på gaden og hjem. Hele dagen ligger du under dynen og har det ad helvede tid. Du ringer til en ven og småsnakker lidt om i går.

Din ven siger “det var en fed aften” og spørger om I skal mødes i aften igen. Du hopper med på snakken – griner med og forsøger at glemme hvad du har oplevet, du fortæller ikke om det og siger, ”nej jeg gider ikke idag” og bliver hjemme under dynen.

Du begynder af få svært ved at sove, du gider ikke rigtigt at komme til timerne og du har ofte hovedpine. Du holder dig mere og mere for dig selv og du får ikke rigtigt afleveret opgaverne og dit fravær er blevet skyhøjt.

De andre synes måske du er blevet mærkelig og trækker sig – ringer ikke så tit og indimellem oplever du at blive glemt når vennerne aftaler at mødes.

Læs om stoffer her.

Se det her er en fiktiv historie. Det er en historie som jeg ved mange unge mennesker kan genkende sig selv i. Det er en historie om hvor farligt det kan være at man som gruppe ikke passer på hinanden og hvor farligt det kan være at blive udsat for gruppepres.

Gruppens pres er et grænseoverskridende fænomen, som vi alle oplever fra tid til anden, både i familier, på uddannelser, på arbejdspladsen og i andre større sammenhænge.

Vi er mere sårbare når vi udsættes for gruppepresset fordi vi er i en situation for at blive ekskluderet fra gruppen hvis ikke vi underkaster os gruppens ønsker. Derfor sker det ofte at man lader sig overtale til noget man egentlig ikke ville gøre hvis bare man var sig selv.

I gruppepresset er der risiko for at vi udsætter hinanden for traumatisering og nedbryder de personlige grænser. Jeg vil gerne pointerer at: Det er ikke en sund relation når vi skal undergrave vores egne grænser og integritet, altså selvforståelse om egen værdi for at være en del af et socialt fællesskab.

Jeg får fra tid til anden et menneske i min praksis, der har været igennem sådanne oplevelser og det slår mig at vi skal være mere opmærksomme på vores unge mennesker. Det nutidige samfund er på mange måder fyldt med ressourcer og grænseløse muligheder og på samme tid er det mindst lige så grænseoverskridende og opslidende for det enkelte menneske og for gruppedynamikkerne.

Hvis du, når du læser det her tænker at du eller en anden måske har brug for at få lagt reaktionerne væk fra sådanne eller lignende oplevelser, så ring til mig på 31388968 og få en tid. Det er altid godt at få gjort noget så hurtigt som muligt – lad være med at gå med oplevelserne for længe alene. Se mere om mig og hvad jeg anvender i min terapi

Vi ses måske!

Categories BKST, Om nærvær og trivsel, Relationel Traumeterapi, Stress mestring, Traumeregulering

Tingene sker i hjernen

by

Det er ofte sådan vi tænker, at hjernen kommer først, når vi skal ændre på noget. Men tænk på at det sted der i sin tid formede hjernen flød ned og formede dit hjerte og dernæst din mave. Det ved man fra embryologien, den forsking der arbejder med at afdække fosterudviklingen i mors mave.

Men det er ikke altid først i hjernen at tingene sker. I min terapi sammen med dig arbejder vi med at skabe det rette kontakt og resonansfelt til dig – dine følelser og nervesystem og dine sanser. Vi ved ikke hvornår det ene sker før det andet – men jeg tror de fleste har prøvet at kunne tænke sig til at ændre på det man gerne ville ændre og så alligevel falde tilbage til de gamle vaner og adfærd.

Hver gang vi oplever at det ikke lykkes, så mærker vi at det føles som en fiasko – på en eller anden måde.

Men husk det er bare fordi man starter med det forkerte sted først. Hvordan gør vi det så? – det er forskelligt fra klient til klient. Med min specialisering i relationel traumeterapi er fokus på at arbejde med relationen og vores kontakt – sanser og følelserne på den måde får vi hele kroppen med og nogen gange skal den inviteres mere ind før vi kan arbejde med alt muligt andet.

Kroppen er vores ven og meget klog

Vi tænker ofte at det er i hovedet vi skal ændre på vores tilstand og det er der, der skal ske forandringer. Men det er ikke altid den lineære vej man skal gå. Det kan være at kimen til forandring ligger i en enkelt lille bevægelse, som vi sammen undersøger og – vubti – så sker der en forandring. Bagefter er det ikke en tanke at man skal ændre på sig selv, det sker af sig selv fordi kroppen har opdaget hvor der lå en blokering. Det kan være at du helt glemmer hvad problemet var eller det ændre sig for dig. Mange af mine tidligere klienter har haft den slags oplevelser og hvis jeg spurgte dem – hvilket jeg ikke gør, ville de fleste nok sige noget om det ”finurlige” der skete. Vil du vide lidt om hvilke terapiformer jeg arbejder med så kik på nogle af linksne herfra på siden.

Vil du af med det der forstyrre dit liv og som gør det svært at leve med glæde og lyst? Så ring og bestil din tid på tlf. 31 38 89 68

Måske ses vi!

Categories Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi for babyer og mor, BKST, Om nærvær og trivsel, Pårørende og sekundær traumatisering, Stress mestring, Teenager BKST, Traumeregulering, Voksen BKST

Biodynamisk Kranio Sakral Terapi

by
orange petaled flowers on person s back

Når det gør ondt fysisk og psykisk kan det være svært at finde ud af hvad man skal gribe og gøre i.

Der findes forskellige retninger inden for KST, Kranio-Sakral Terapi – der er mekanisk og biodynamisk overordnet set.

Jeg tilbyder den biodynamiske Kranio Sakral Terapi hvor vi arbejder med kroppens selvhelende kræfter og det omgivende felts ressourcer.

Hvis du vil se lidt om hvordan sådan en behandling foregår så lægger jeg denne video fra KST Instituttet der som den eneste skole i Danmark tilbyder hele KST uddanelsen som Biodynamisk. Anney og Heather står bag skolen og er også praktikerne bag behandlingsformen.

Jeg hjælper mennesker med forskellige kropslige smerter og utilpasheder, som kan være opstået igennem nylige eller tidlige hændelser. Tilstande der gør hverdagen ulidelig og svært at gennemskue hvornår de holder op.

Som Relationel Traumeterapeut har jeg det ekstra lag af kompetence ind i KST behandlingen til dig. Det betyder at du kan være sikker på at vi kommer godt omkring dit behov.

Den biodynamiske KST er en fantastisk metode der indkluderer hele dig, dine følelser og tilstande og så du kommer til at mærke din egen kraft og dine ressourcer.

Giv dig lidt tid til at se filmen her på siden og hold dig ikke tilbage med at stille spørgsmål hvis der dukker nogle op.

Har du slået hovedet eller kroppen og synes det er svært at komme videre så vil jeg anbefale dig at booke din første tid hos mig.

Nænsomhed skal der til for at kroppen søger efter en balance på flere planer.

Hold dig ikke tilbage hvis du har et spørgmål eller er usikker på om dette kan være en hjælp for dig.

Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut

Categories Konflikt håndtering, Ledelse, Om nærvær og trivsel, Relationel Traumeterapi, Stress mestring, Traumeregulering, Unge udvikling

Skyggesider og masker

by

Vi ved hvad vi ved – men vi ved ikke hvad vi ikke ved…

– tænk over det , hvordan knækker vi den nød? Det skal der nogle forskellige tilstande til for at åbne for de nye horisonter.

Skyggesider ligger altid under maskerne – de masker vi tager på os, når vi skal til den årlige julefrokost med kollegaerne, eller familien man ikke ser så tit. Eller når vi sidder med bankmanden/kvinden, eller når vi er sammen med vennerne, så tager vi masker på. Det er sjældent maskerne giver os dybere tryghed – de lægger en distance til relationerne. Igennem maskerne er vi mere sårbare end vi går og tror. For vi relaterer ikke sådan rigtigt hverken til os selv eller de andre.

Når vi går med vores masker i det ubevidste, så spiller skyggesiderne en større rolle for os end vi aner. Det er ofte også mere svært at “være sig selv” i relationerne uden at være meget “på” i situationerne.

Jeg tror alle mennesker kender situationer, hvor vi er meget spændte eller meget angste for at være til et møde, i en situation hvor vi føler os usikre på roller og normer eller når vi f.eks. skal sige noget i forsamlinger. Der opstår der for mange en følelse af angst og for nogen panikagtig angst for at fejle eller gøre noget forkert, og at ikke kunne “det” man skal. Sveden pipler frem på huden og hænderne bliver klamme, halsen strammer til og vi skal hoste eller munden bliver tør og tungen føles somom den er forstørret.

Vi behøver ikke hele livet være underkastet en angst for at fejle eller angst for at gøre noget forkert, som får os til at fejle. Det betyder at vi skal turde kikke ind i det uvisse, ind under maskerne, og sætte lys på det mørke – det usete og umærkede. Men vi skal gøre det med nænsomhed og venlighed til os selv.

Igennem det arbejde får vi mere plads til lyset og mere åbenhed i vores sind til vores egne kræfter og ressourcer. Skyggesiderne bliver mindre tunge når vi er sammen med andre og vi får et langt bedre liv fordi vi kan smide maskerne og “være os selv”. Mærk engang og forestil dig hvor befriende det vil være – at være sammen med andre uden at skulle tage maske på – for at beskytte dig selv. I virkeligheden beskytter maskerne ikke – de lægger et filter på vores relationer, så vi ikke kommer tættere på andre og derigennem os selv.

Tør du finde dig selv? Vil du vide mere om priser og hvad jeg kan tilbyde?

Categories Baby BKST, Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi for babyer og mor, BKST, Om nærvær og trivsel, Relationel Traumeterapi, Stress mestring, Traumeregulering, Tumlinge BKST, Voksen BKST

Få det bedre

by
Tumlinge BKST

Tumlinge skal have det godt

Når de ikke har det godt så er det somom alting vælter. Mor og far bliver kede af det og pressede når tumlingen ikke trives. Ofte er det sådan at det føles uoverskueligt og man kan have svært ved at finde ud af hvad det er der er galt. Nogen gange kan man være gået fra Herodes til Pilatus uden der er opnået nogen forløsning.

En Biodynamisk Kranio-Sakral terapi for tumlinge er nok den mest rummelige og nænsomme behandling man kan tilbyde til et tumlingebarn der ikke trives.

Det kan være godt at få sådan en behandling hvis tumlingen reagerer pga.

  • Skilsmisse
  • Utryghed
  • Ustabil søvnrytme
  • Night terror
  • Oversanselighed
  • For tidlig fødsel
  • Svært ved at slippe sin omsorgsperson
  • Urolig
  • Ked af det og svært ved at være sammen med andre
  • En svær fødsel

Besøg facebooksiden Få det Bedre her er et godt tilbud til dig der har en tumling der kunne have brug for lidt nænsom hjælp

Ring eller skriv, 👇se numret i bunden af siden, hvis du har spørgsmål.

Vi ses måske

Kh Linda

Categories Om nærvær og trivsel

Kontrol eller kærlighed – kærlighed eller kontrol?

by
man carrying his son on his shoulders

Er overvågningen gået i blodet?

Hvis vi skal sikre et samfund med dynamik og hvor folket ikke befinder sig i en underkastelse, skal vi turde være mindre i kontrol. 

Set med mine øjne (Relationelle traumeteorier og alt derimellem) er en konstant overvågning, nedbrydende for frihedsfølelsen og en øgning af manipulativ adfærd. Vi undergraver ganske simpelt det skønne, det virkelige og det sande. 

Sådan er mennesket – et komplekst væsen, der formes af det sande, det skønne og det virkelige. 

Hvis vi nedbryder og kontrollerer fjerner vi “Adam og Eva”. Vi nedbryder de sande initiativer og vi øger polariseringerne imellem dominans og underkastelse. 

Det er ikke hensigtsmæssigt hvis vi vil have kærligheden imellem mennesker til at blomstre. Hvis den sande kærlighed ikke er en værdi for os bliver vi udsat for forråelse om livet. Det er sådan jeg opfatter livet. 

Det er det, der er tema for mange mennesker, der søger hjælp. 

For livet er kærligheden – dens forside og bagside – også selvom det indimellem er smertefuldt. Med kærligheden følger smerten og med smerten følger kontakten indad og udad. 

Kærligheden til os selv og kærligheden til de andre er en universel følelse og en sansning, der frisætter os fra krænkelser, misundelse og had. 

At miste kontakt og at tage kontakt er færdigheder vi kan lære om og lære af. 

Ingen fortjener ukærlighed for der i er der kun potentiale for oplevelse af polariseringer, undergravning af det kærlighedsfyldte og omsorgen til relationerne. 

Det er kærligheden til mennesket, der skal være vores grundværdi og pejlemærke – for derigennem bliver vi bedre mennesker, der tager os af hinanden og mærker vores egne og andres grænser. 

Derigennem tager vi de rigtige beslutninger og vi lader os tilmed bedre informerer, med hjertet på rette sted og mindre fordømmelse før vi ved af det. 

Vi ser bedre og lytter bedre når kærligheden er til stede. Prøv en gang at tænke på det menneske du elsker allermest – stop op og mærk dig selv – 

Hvordan trækker du vejret, hvordan ser dine øjne, hvordan føles det og er der steder i kroppen du mærker det anderledes? 

Jeg er sikker på du mærkede noget blødt og noget livfulgt – ikke sandt?

Det er det vi skal gå efter i livet. Det er det vi skal bruge til at være i livet med. Også som leder, politiker eller bare som menneske imellem mennesker. 

Gå efter det skønne, sande og virkelige i livet og dyrk det. 

I bogen Skønheden sker af Ole Fogh Kirkeby, Filosof står et citat jeg tillader mig at reciterer:

Fra Intets midte gives vore kroppe liv. At findes dér, hvor Intet er, er meningen med udsagnet “form for tomhed”. At alle ting tages vare på af Intet er meningen med udsagnet #Tomhed er form”. Man bør ikke tro, at der her er tale om to forskellige forhold”

(Fra Yamamoto Tsunetomo: Hagakure. Samuraien Bog)

Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut. Tirsdag den 10. Aug. 2021 – dybt inspireret af Ole Fogh Kirkeby, filosof og meget andet.

Categories Om nærvær og trivsel

Er du alene og træt af at vente?

by

Det er jeg også.. Men hvad venter vi på? De fleste venter måske på at det hele bliver som før, men det er nok ikke helt der vi lander, når adskillige vira og alverdens frygt eller angst har lagt sig ned.

Vi kommer til at se på vores hverdag på en hel ny måde, for frygt/angst er ikke lige noget der forsvinder på et sekund. Det skal reguleres i relationerne, på arbejdspladserne, i familierne og hos vennerne.

Jeg taler ikke om den frygt eller angst du og de fleste sikkert har i tankerne.

Jeg tænker at der er flere slags. Vi kan være bange eller frygtsomme over at noget viser sig at være farligt. Den udgave har du sikkert hørt om. Vi får reaktioner som viser sig som at ville flygte, kæmpe, fryse eller vi opfører os irrationelt. De reaktioner sker for at kunne overleve det farlige, der aktiverer angsten eller frygten. Det er et urinstinkt – der stammer helt tilbage hvor vi ikke havde udviklet vores evner mentalt og verbalt.

Vi kan også være bange eller frygtsomme over at noget ikke bliver som det har været og at vi nu ikke kan slippe tankerne eller relationerne som vi kender dem, for vi ved ikke hvad vi får i stedet for. I denne frygt ligger der også en sorg eller ked-af-det-hed. Fordi vi i den frygt – oplever at være fanget af ikke at turde give slip på det kendte. Den frygt er mere kompleks og den tager meget af vores energi fordi vi måske ikke helt forstår hvad der skal til for at ændre på den tilstand. Den slags frygt aktiverer vores tilknytningsadfærd og de mønstre vi har omkring hvordan vi er i vores relationer.

Det er i sig selv næsten uoverskueligt at finde ud af hvad der er hvad. Men hvis du har lyst så kan du undersøge det selv, helst når du er i rimeligt med overskud. Brug lidt tid og stil spørgsmålet til dig selv: Hvad er min impuls når jeg mærker frygten eller angsten? Gå lidt på opdagelse – og skriv det ned for dig selv så du kan holde lidt fast i hvad der er på færde.

Verified by ExactMetrics