Barn af misbrugere – bliver sårede voksne

En opvækst i familier med misbrug er ikke alene skadelig for misbrugerne – det er mindst lige så skadeligt for relationerne og børnene.

Nogle lever et helt liv med men af opvækst i familier med bl.a. alkoholmisbrug. Tabet af kontakt og nærvær i relationerne, utryghed i relationerne, og fysisk og psykisk vold der følger pga misbrug påvirker opvæksten og tilknytningssystemet. TUBA har lavet nogle fantastisk gode film – se MIT BARN ca. 20 min


Kranio Sakral Terapi og hjernerystelse

Hjernerystelse – handler om meget andet end hjernen.

Der er alt for lidt opmærksomhed på at man skal have hurtig hjælp når man får hjernerystelse. Der er selvfølgelig for skellige tilgange alt efter hvor stor grad af hjernerystelse patienten får og hvilke ulykke der ligger bag.

Men jeg vil altid anbefale at man får hjælp hurtigst muligt og at det er væsentligt at regulerer i traumet på så nænsom en måde som muligt.

Den biodynamiske kranie sakrale terapi er en nænsom måde at regulerer i traume på. Fordi den ikke hverken “brækker”, “vrider” eller “skubber” på klienten – og fordi der er fokus på at lade klientens egne ressourcer arbejde under terapien. Vi ser ofte at klienten finder tilbage til en balance der var tilstede inden ulykken. Det betyder ikke at kroppen har let ved det – men den laver ofte det vi kalder “unwinding” for at fjerne bruddet eller den låste situation der er i kroppen, nakken eller ansigtet. Jo tidligere vi får klienterne ind i terapien jo bedre og hurtigere sker traumereguleringen. Dr.dk har i dag en artikel om problematikken omkring manglende eller usammenhængende behandling for hjernerystelsespatienter -og om senskader fordi traumet ikke bliver reguleret eller noget andet sker som følge af hjernerystelsen. Der er ligeledes mulighed for at høre Podcastet om hjernerystelse og det usynlige smertehelvede mange oplever efterfølgende. Navnet på podcastet er: Den usynlige fjende, faldet – mysteriet om de rystede hjerner. Dansk Center for hjernerystelse har arbejdet for at finde data på hjernerystelser og følgeskader hvis du vil læse i dybden har de udgivet en rapport for hjernerystelse børn og voksne. Der er vigtig viden at hente for både lægmand og behandlere. Kranio-Sakral Terapi har haft hjernerystelse og piskesmeld som et område i mange år og kstforeningen lavede nogle videoer om dette for et par år siden vil du se dem ligger de på forsiden af hjemmesiden i bunden.


Kvinders seksualitet og livskraft

Jeg stiller mig ofte spørgsmålet: Er det mig, eller skyldes det, at andre ikke forstår, hvad det vil sige at være kvinde? Inden for de seneste år har jeg endelig anerkendt min oplevelse af ikke at passe ind i systemerne eller i sundhedsområdet som kvinde. I mange år har jeg følt mig lidt forvirret, når jeg skulle tale med en læge. Først da jeg oplevede noget, der næsten kostede mig livet, fordi systemet ikke tog sig af “kvinden med smerter i underlivet”, begyndte jeg at stille krav til, om min læge var kvinde eller mand, når jeg skulle have en tid hos lægen.

Det var en befrielse at være skeptisk, men det var også lidt besværligt for min omverden. Skammen og skylden over ikke at have taget mig ordentligt af mig gjorde, at folk gjorde sig umage. Men det var ikke nemt at stå fast på mine behov, og jeg måtte ofte forklare mine valg til andre. Generelt blev der ikke anerkendt, at jeg ønskede en kvindelig læge frem for en mandlig. Måske skulle jeg selv have haft en snak den gang med en læge om en henvisning til en omsorgsfuld terapeut

De samme udfordringer findes også inden for området for psykisk mistrivsel, da det primært er kvinder, der bliver tilknyttet psykiatrien. Man må spørge sig selv, om der er en årsag til det. I tidligere århundreder opstod begrebet “hysterika”, som handlede om, at kvinder udviklede en form for “hysteri”. Det var noget, de mandlige læger kaldte det, og Sigmund Freud (også en mand) udviklede en masse teorier om det.
Hvorfor kommer vi i terapien? https://lindacallesen.dk/jeg-kommer-her-ikke-fordi/

Jeg har intet imod mænd eller ser dem som forkerte i forhold til kvinder, men de har defineret vores verden, en verden der består af lige så mange kvinder som mænd. Vi er nødt til at åbne op for de behov, kvinder har, som mænd ikke har. Vi er nødt til at finde ud af, om der er andre behov, der skal tages højde for i alle livets domæner. Historien om kvinders hysteri er muligvis set rigtigt fra S. Freuds perspektiv, da det handlede om undertrykt seksualitet og måske også undertrykkelse af kvinden som et ligeværdigt menneske i forhold til manden. Ligeværdighed giver den enkelte mulighed for forandring, som Axel Honneth taler om i sin teori om anerkendelse. Først når der er anerkendelse til stede, sker der udvikling.

Anerkendelsen skal komme fra alle tre domæner: familiens sfære, den juridiske sfære og den sociale sfære. Lad os se lidt nærmere på det faktum, at kvinder fylder meget i sygedagpengeområdet og i psykiatrien. Hvorfor sker det? Mine overvejelser går i retning af, at der mangler anerkendelse på flere områder i forhold til kvinderne. Den juridiske sfære giver ikke kvinder lige muligheder for at optjene pension, hvis de bidrager med at føde nye mennesker til samfundet. Tværtimod reduceres deres økonomi kraftigt, og mange bliver mindre tilknyttet arbejdsmarkedet og har dermed færre økonomiske muligheder for forfremmelse og indkomststigning. De oplever ofte at blive frasorteret, især i den private sektor, når de er i den fødedygtige alder. (Det sker også i den offentlige sektor.)

Kranio-Sakral Terapi – Biodynamisk (BKST)

Det løses ikke ved at dele barslen med mændene. Det er ikke den løsning, der skal til for at skabe anerkendelse for kvinder i samfundet og familien. Hvis vi skal anerkende kvinder i den fødedygtige alder, skal de have en “statsløn” og lovning om at kunne tage uddannelse eller efteruddannelse efter fødsel og barsel.

Det er fantastisk at se, at der er en stigende opmærksomhed omkring kvinders rettigheder og ligebehandling. Det er afgørende at anerkende kvinders unikke bidrag til samfundet, herunder deres rolle som fødedygtige. Der bør være tiltag, der støtter kvinder i at balancere deres biologiske evner og deres livsbetingelser herunder karriere.

Et uddannelsessystem, der tager højde for kvinders behov og giver dem mulighed for at tage uddannelse eller efteruddannelse efter fødsler og barsel, er et vigtigt skridt mod at sikre lige muligheder for kvinder på arbejdsmarkedet og optjening til pension. Det ville også være gavnligt at have en form for “statsløn” eller støtte, der anerkender kvinders bidrag som fødedygtige og giver dem økonomisk sikkerhed under barselsperioden.

Det er positivt at se, at der allerede er debatører og initiativer, der arbejder på at styrke kvinders rettigheder og ligebehandling. Denne bevægelse er afgørende for at skabe en mere retfærdig og inkluderende verden, og det er vigtigt, at den fortsætter med at vokse og udvikle sig.

Podcast – Kvinde, Liv & Lyst


Vagus nerven

Hvad stiller vi op med stress når vi bliver for overvældede, ikke kan sove og måske har fysiske symptomer i hovedet, halsen og brystkassen? Der kan være mange forskellige ting på færde og en af dem kan være at vores vagus nerve er i for høj arausal. Det betyder den er for spændt og alt for “tændt”.

Det er en svær en at få fat i fordi den ligger inde i kroppen og går ned i de inderste lag til alle organer og er en del af centralnervesystemet.

Alligevel er der forskellige ting vi kan gøre og en af dem som måske de fleste ikke helt bryder sig om at gøre eller synes er noget mærkeligt noget at gøre – det er at bruge vores stemmebånd.

Se på videoen her så får du en god fornemmelse af hvorfor stemmebåndet kan bruges her:

En Vagus-øvelse


Jeg kommer her ikke fordi..

Jeg kommer her ikke fordi du skal li mig..
Du skal se mig.
Jeg kommer her ikke fordi du skal elske mig..
Du skal lære mig at elske.
Jeg kommer her ikke fordi du skal hade mig..
Du skal lære mig at hade.
Jeg kommer her ikke fordi du skal væmmes ved mig.. 
Du skal lære mig at væmmes.
Jeg kommer her ikke fordi du skal blive ked af mig..
Du skal lære mig at sørge.
Jeg kommer her ikke fordi jeg skal have et nyt hjerte
Du skal hjælpe mig med at åbne det.
Jeg kommer her ikke fordi jeg ved hvem jeg er.. 
Du skal tage mig i hånden om mig selv.
Jeg kommer her ikke fordi du skal fixe mig..
Du skal lære mig at være.
Jeg kommer her ikke fordi du er her..
Du skal vise mig at du er her.
Jeg kommer her ikke fordi jeg skal høre på hvad du føler..
Jeg skal sanse det.
Jeg kommer ikke fordi jeg kan mærke mig selv..
Du skal lære mig at mærke.
Jo - jeg kom måske fordi du skal fixe mig..
Jeg ved nu at vejen er min egen.
Jeg kommer her fordi..

Digt af Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut 2023

Bindevævet binder..

Små chock og, eller traume sætter sig på flere måder i vores bevidsthed.

Vi mærker måske ikke helt hvad det er der sket hvis vi bliver overraskede ved ulykker, vi hører ofte folk sige – jamen der skete heldigvis ikke noget. Måske nogle små knups og måske en forskrækkelse men ingen brækkede ben eller arme.

Når vi ser på det hele billede er det ikke helt så enkelt. Nogen gange ved vi ikke om der er sket noget for det kan være sket i lag som vi normalt ikke er opmærksomme på.

For nylig var jeg selv ude for en mindre bilulykke, jeg kom ikke fysisk til skade -min bil blev smadret på hele fronten og måtte på værksted, et hegn skal erstattes og jeg hørte mig selv sige til mine nærmeste, der skete ikke noget med mig sådan rigtigt, kun chock og forskrækkelse.

Billede lånt fra video fra
College Cranio Sacral Therapy

Et chock og en forskrækkelse kan være mange ting, og det kan tricke vores nervesystem og tilknytning på mange måder uden at vi egentlig bemærker det. Det kan sætte sig som stivhed i kroppen eller som små spændinger som vi måske ikke kommer af med lige med det samme eller for nogens vedkommende aldrig. Det er måske i bindevævet det sætter sig – det behøver ikke være der men ofte er det i bindevævet.

Bindevævet er først i de seneste årtier blevet mere åbenbaret af forskere i verden – specifikt i Europa. Derfor er det måske heller ikke så velkendt eller indforstået hvad det egentlig er for noget.

Vil du se hvordan bindevævet bevæger sig? – linket herunder kan give dig en fornemmelse af hvad det er for noget.

https://fb.watch/hUknH8Gsr-/

Selv en relativ lille ulykke kan sætte flere ting igang som vi tænker vi bare skal komme over, eller det forsvinder sikkert af sig selv.

Hvormange kender ikke en eller flere med gener efter en biluheld og uforståelige langvarige gener i nakken eller hovedet og dårlig søvn og trivsel bagefter. Statistikkerne viser også at det er flest kvinder med langvarige skader efter biluheld og at det kan have mange årsager, men en af dem, mener nogle forskere kan være forskellen i progesteronniveauet på ulykkestidspunktet for kvinden. Andre peger på at bilerne ikke er udviklede ifht. køn og derfor ikke understøtter kvindekønnets muskulatur og forhold tilstrækkeligt hvilket kan være årsagen til flere skader fra biluheld.

Med min egen faglighed og den øvrige viden in mente søgte jeg hjælp hos min kollega og kunne komme godt ud af de forskellige tilstande, der dukkede op hen af vejen, som arausal faldt i nervesystemet. Det var en vigtig proces som jeg er overbevidt om ikke ville være kommet så hurtigt ud af uden hjælpen og omsorgen. Traumeterapeuter skal også have hjælp når uheldet er ude. <3


Der findes støttemuligheder

Der findes støttemuligheder ud over det offentlige tilgængelige. Man skal bare vide hvornår de træder i kraft. Hvis man er udsat på en eller flere måder og har brug for hjælp efter tidligere traumer enten fra barndommen eller ungdommen så er der muligheder for at hente hjælp.

Socialministeriet henviser til Serviceloven. Her kan man nemlig give borgere mulighed for at få hjælp på anden vis, hvis det ikke er tilstede i det offentlige tilbud.

Det kan være at man har tidlige traumer fra barndommen eller ungdommen, men aldrig har tænkt at man kan gøre noget ved det. Det kan være at man også har gentagende stress eller depression og må sygemelde sig med mellemrum og egentlig ikke har tænkt at man kan gøre noget ved det og tænker måske ikke over at der kan være sammenhænge imellem det og tidligere oplevelser i livet af krænkende eller voldelig karakter.

Vi ved nu, at voksne kan have senfølger efter vold, misbrug og seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen og at disse kan være svære at ændre på almindelig vis. Mange der har haft sådanne oplevelser har forsøgt at glemme og gemme tiden væk, men ofte vil kroppen og psyken ikke være med til at blive glemt.

Du har en retslig mulighed for at få hjælp

Læs evt. §12, §85 og §102 i serviceloven. Du kan altid tage det med til din sagsbehandler hvis du har brug for at søge om støtte til dit traumereguleringsforløb.


Kærligheden er nogen gange ikke nok

Nogen gange ved vi ikke hvorfor en klient har det som hun/ han har det.

Derfor er det nærliggende også at se på før-fødselstilstande, man taler om præ-perinatal psykologi. 

Hvis et barn udvikler stress og skolevægring i skolealderen eller senere som ung

kan det have noget at sige om barnet i mors mave har fået en prægning af nervesystemet

med øget kortisol.

Det kan både være tilstande som eks. vis samfundsstrukturelle kriser, krig, og hungersnød etc.

Det kan være at moderen som krop og psyke kan have været i øget beredskab i nervesystemet af forskellige psykologiske eller relationelle årsager og har dermed præget forsterets nervesystem.

Det er det der er så svært ved at være menneske

-at vi kommer til at have indflydelse på hinanden

-også selvom vi ikke tror det eller virkelig ikke ønsker at det skulle lade sig gøre.

Jeg vil genfortælle om et eksempel fra den virkelige verden, historien er fortalt af Henrik Dybvad Larsen (HDL), i bogen om fostrets og fødslens psykologi:

Historien handler om skolevægring

En psykisk sårbar dreng på 10 år får en skade ved et fald og kan ikke gå pga. smerter i hoften.

Han bliver undersøgt grundigt af forskellige fagfolk og får at vide at han ikke er skadet men at man mener det er af psykologisk karakter.

Han bliver ved med at falde når han bliver sendt i skole og må tilbage med sin mor – hjem igen uden at være i skole.

Han får efter en behandling i skoletandplejen talebesvær efter han har været i lokalbedøvelse. 

Måske er det belastningsreaktioner, fordi i historien forlyder det at han bliver hjulpet med sit talebesvær igennem hypnose og hans bevægeapparat bliver også bedre. 

HDL undersøger fødselshistiorikken. Moderen fortæller at hun har forsøgt to gange at blive gravid inden drengen kom til. Hun havde en nærdødsoplevelser under fødslen af drengen fordi hun fik forkert medicinering, blev lammet og kunne ikke give udtryk for at hun ikke kunne trække vejret. 

Når et foster udsættes for bedøvelse igennem sin mor er fosteret jo ikke særlig stort og får samme dosis som et voksent menneske. Det er nærliggende at overveje om det har indvirkning på nervesystemet på fosteret og det er også nærliggende at tænke at fosteret har mærket de mange stresshormoner og angsten under kampen for livet da moderen bliver lammet og ikke kan trække vejret. 

Enden på historien – er at HDL ikke får mulighed for at gøre det han har impuls til for at give drengen mulighed for at få det bedre, da forældrene ikke skønner det er nødvendigt. 

Embyrologiske overvejelser i terapien

Som Traumeterapeut og Biodynamisk kranio-sakral terapeut kan jeg gøre noget

-men på en endnu mere nænsom måde. Det er det vi arbejder bevidst med at give plads til når vi har en baby eller et barn i klinikken.  

Forskellen er at jeg ikke præsenterer hvad barnet skal føle eller opleve men jeg præsenterer et rum og kontakt og nærvær “godt nok” for barnet eller babyen til at der bliver plads til – alt det der måtte være i hukommelsen i hjernen, hjertet, nervesystemet og kroppen. 

Det vil måske tage et par gange inden baby er tryg nok i relationen og at de voksne kan observerer at der sker fremskridt, men jeg plejer at sige: “det er de små skridt der er de store skridt.” Det er det vi må have tillid til.

Vi ved ikke altid hvilken vej heling skal ske men hvis vi giver kroppen og sjælen lov til selv at gribe sit rum, så skal der nok ske heling. Hvis du vil læse om en traumeregulering sammen med en baby og mor – så følg linket her i indlæg


AV!

“Av det gør ondt – jeg slog min fod”!

“Det skal jeg nok fikse for dig”

“Av det gør ondt jeg slog min arm”!

“Det skal vi lige se på det går over igen”

“ Av jeg faldt og slog mig”!

“Op igen det var ikke slemt”

“Av jeg har mistet min bedste ven”

“Du skal se det går over”

“Av jeg har ondt i mine led”!

“Tag det her – så mærker du det ikke”

“Av jeg har ondt i maven!”

“Har du spist noget du ikke kan tåle?”

“Av jeg har ondt i hovedet!”

“Tag det her – så går det over!”

“Av jeg er ked af det og det gør mig mere ked af det!”

“Tag det her – så går det over”

“Av jeg vil ikke være her !”

“Tag det her – så går det over”

“Av jeg er så vred!”

“Tag det her – så går det over”

“Av jeg har det ikke godt!”

“Tag det her – så går det over”

Digt af Linda Callesen, 2022, fra en samling af digte og tekster


En biodynamisk historie

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

En historie om lille “Mikkel” (synonym) 4 mdr.

Mikkel har fået henvisning til kiropraktor og været afsted 2 gange, hvor første gang var med 3 besøg og 2. gang 2 besøg og han fejler ikke noget mener kiropraktor. Mor er stadig lidt bekymret om Mikkel har noget i ryggen for han vil kun ligge på ryggen og ikke dreje hovedet til den ene side. Hun synes også at hovedet er blevet lidt fladt af det.

Mor ankommer med Mikkel og mormor er chauffør, så hun kommer med. Jeg modtager dem udenfor døren og hilser på. De voksne taler sammen og jeg viser Mikkel jeg har set ham med mit blik, men siger ikke så meget til ham. Ser lidt forbi og hen på mor og mormor. Vi går ind i klinikken og mormor får henvist en stol lidt væk fra mor og Mikkel. 

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

Jeg fortæller mor at lige nu skal Mikkel synes det er ok jeg er til stede, så det er vigtigt at hun sidder med ham lidt endnu. Mikkel synes stadig ikke det er ok at jeg sidder der – hvor jeg troede jeg skulle sidde, så jeg trækker mig længere væk og forklarer at det er ok – også for mor, så hun kan følge med i hvad vi har gang i. 

Jeg beder mor om at fortælle hvordan hendes graviditet har været og imens sidder jeg med en kajdukke og en babydimsebold (o:

Jeg kikker stadig kun i små øjeblikke på Mikkel og ser efter hvordan hans mimik er – er han tilpas eller er han urolig? – har han rynker i panden eller er kroppen spændt? eller bevæger kroppen sig? Eller er den stiv? – imens fortæller mor om graviditeten. Vi taler sammen og jeg spørger hende om hun ved hvordan Mikkel har haft det inden i maven.

Jeg ser efter kommunikationen og genfortæller for Mikkel, det mor lige har sagt. Slipper øjenkontakten og spørger til fødslen – jeg genfortæller det mor har sagt til Mikkel og siger “hold da op du har siddet fast i bækkenet i mange timer” – og spørger: “du blev måske bange”? Slipper kontakten igen.

Mor bliver opmærksom på at der måske netop her var noget vigtigt, for der bliver helt stille i rummet. Mikkel bliver stille og rummet fyldes af stilhed.Ved en indskydelse fortæller jeg om hjertet under fødslen – den transformation, der sker når barnet skal til at trække vejret selv. Jeg spurgte om mor var ok med at der gik så mange timer? “Nej! jeg råbte højt og sagde nu må det stoppe”, svarer hun. Jeg tager igen kontakt til Mikkel og siger: “hold da op mor råbte højt og sagde det skulle stoppe” – Mikkel kikker mere intenst på mig og begynder at bevæge kroppen endnu mere. 

Jeg kan komme tættere på nu og tager let kontakt til fødderne. Han er lidt tilbageholdende igen – så jeg går langsomt tilbage igen og så frem – det tager ca. en halv time med små kontakt-øjeblikke imens Mikkel sidder med mor. Der opstår mere varme på områderne jeg får kontakt til. Mikkel bliver mere og mere aktiv og begynder at savle, hans tunge kommer i bevægelse og nakken bevæger sig mere.

Så spørger jeg Mikkel om jeg må se hvordan han ligger på maven og mor lægger ham på briksen – Kaj og lejedimsen følger med – mor holder øjenkontakt med Mikkel – jeg sanser og tager kontakt til højre side ved maven og nederst på ryggen af Mikkel, der bliver mere bevægelse i kroppen og så stilhed igen. Vi holder den fysiske kontakt et minut eller to, så begynder han at blive træt af at ligge på maven – og jeg siger til Mikkel “nu slipper jeg dig og mor er her”.

Jeg spørger ham igen om jeg må se hvordan han kan ligge på ryggen. Så vender mor Mikkel om på ryggen og mor bliver her ved siden. Mikkel tager kontakt med øjnene – jeg har hænderne på siden og under hans krop og så taler vi sammen Jeg fortæller ham om hans fødsel (jeg ved ikke hvor det kommer fra)- han bliver stille som graven, fødderne er placeret helt stille på underlaget og benene er bøjede så ryggen er helt i underlaget og han bliver mere og mere intens i blikket. Vi taler om at det var hårdt at sidde der i bækkenet i så mange timer – stilhed – så siger jeg imens jeg ser på ham – “Du blev måske bange” – “det kan man godt blive”, jeg siger det på forskellig måde til ham og ser han er i kontakt og så begynder ansigtet i højre side at kramme sammen, somom det ligger i pres. Øjet bliver ligesom mere lukket og det rynker i panden – han trækker ligesom hovedet ned mod skuldren og der bliver fuldstændigt stille i hele rummet – han fastholder mit blik – det føles som en evighed, jeg genkender at øjeblikket er vigtig og det er vigtig med kontakten i øjnene et stykke tid. Derefter begynder han at spejle mit ansigts mimi og sige lyde og tale med mig – jeg mærker intensiteten.

Der går lidt tid og så kan jeg mærke vi skal slippe – jeg siger til ham “jeg kan mærke du synes det er ok og nok nu, så nu slipper jeg dig – men mor er lige her og hun tager dig op når jeg slipper dig” – og da det sker at mor tager Mikkel op, er han træt, varm og mere afslappet i kroppen.

Copyright. Linda Callesen


Verified by ExactMetrics