Få det bedre

Tumlinge BKST

Tumlinge skal have det godt

Når de ikke har det godt så er det somom alting vælter. Mor og far bliver kede af det og pressede når tumlingen ikke trives. Ofte er det sådan at det føles uoverskueligt og man kan have svært ved at finde ud af hvad det er der er galt. Nogen gange kan man være gået fra Herodes til Pilatus uden der er opnået nogen forløsning.

En Biodynamisk Kranio-Sakral terapi for tumlinge er nok den mest rummelige og nænsomme behandling man kan tilbyde til et tumlingebarn der ikke trives.

Det kan være godt at få sådan en behandling hvis tumlingen reagerer pga.

  • Skilsmisse
  • Utryghed
  • Ustabil søvnrytme
  • Night terror
  • Oversanselighed
  • For tidlig fødsel
  • Svært ved at slippe sin omsorgsperson
  • Urolig
  • Ked af det og svært ved at være sammen med andre
  • En svær fødsel

Besøg facebooksiden Få det Bedre her er et godt tilbud til dig der har en tumling der kunne have brug for lidt nænsom hjælp

Ring eller skriv, 👇se numret i bunden af siden, hvis du har spørgsmål.

Vi ses måske

Kh Linda


Barndommens påvirkning i voksenalderen

Kroppen ved meget mere end vi husker og den fortæller os det også når vi ikke ved det #relationeltraumeterapi #lindacallesen

Vi bliver kodet fra undfangelsen og frem til 3-4 års alderen.

Evnen til at mærke sig selv

Der er mange årsager til at man får stress. En af dem, der gør sig gældende for, om du udvikler stress, er din evne til at mærke dig selv også efter lang tids pres. Mærke dine behov i forskellige situationer og din evne til at mærke, når du får brug for at ændre på dine opgaver, eller relationen til andre mennesker. Altså har vores evne til at regulerer på ydre og indre pres en faktor for om vi bliver overbelastede og bliver stressede. Den evne bliver ofte mindre effektiv når vi er belastede følelsesmæssigt. Når det sker så bliver vores kognitive evner belastede og vi bevæger os længere ned af en negativ spiral. Det kan sætte alle mulige tilstande igang og vi kan tro at vi fejler alle mulige sygdomme.

Tilknytning

Vi har forskellige baggrunde for disse evner, langt hen ad vejen er det vores opvækst, iflg. nyere tilknytningsforskning, der gør sig gældende for, om og hvordan vi er i stand til at mærke vores behov og at regulere i kontakt med andre. Vi kan også være i en sammenhæng, hvor vi ikke når at mærke hvilke behov vi har – det er en vinkel, som jeg ikke beskriver her for der bevæger vi os over i emner som manipulation, gaslightning og lignende. Derudover er der spørgsmål, som hormoner og mangel på hormoner, som kan have indvirkning på om du har stresslignende tilstande, eller om du har mave-, tarm problemer, som nyere forskning også peger på, kan have indflydelse på psykiske tilstande. Det bliver heller ikke beskrevet her. Men du kan få det undersøgt hos egen læge, om du er i underskud eller har ubalance i dine hormoner – og du kan også hente mere viden i bogen: Naturlig hormonterapi. Skrevet af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin. Hvis du vil vide mere om mave-tarm området kan jeg anbefale at læse bogen: Tarme med charme. Skrevet af Giulia Enders PhD. Det er en let tilgængelig bog om emnet om tarmenes rolle ifht. Vores hjerne og trivsel.

Starten på livet lærer os at knytte an eller ikke..

Vores tilknytningsmønstre, bliver etableret i de spæde år af vores liv, og er afgørende for vores evne til at gribe, holde og slippe kontakt til andre mennesker. Kontaktfærdighederne bliver udviklet i relation med de omsorgsgivere og forældre vi får.

Se engelsk video om tilknytning

Disse mønstre vil understøtte vores måde at være i relation med andre i vores liv og voksne liv. Vi ved ikke præcis hvad der gør sig gældende for udviklingen af mønstrene, men vi ved, at kontakten mellem mor og barn under amning og bleskift har stor indvirkning på udviklingen af kontaktfærdighederne for et menneske. Samtidig ved vi også at den måde, de voksne er sammen på, når barnet er lille, har lige så stor indvirkning på, hvordan barnet oparbejder sin tilknytning til andre mennesker og ser sig selv som trygt menneske. Man siger, at barnets første år er af afgørende betydning for dets evne til at indgå i relationer og have udviklede kontaktfærdigheder, der understøtter det gode sociale liv. Altså – at barnet får oparbejdet evnen til at regulerer i kontakt med andre mennesker uden at overskride egne og andres grænser og at gøre det med anerkendelse for sig selv og andre mennesker.

Traumeteorien arbejder med en forståelse af arousal tilstande i det autonome nervesystem og vores emotioner. Det system der styrer vores indre organer, muskler og tilstande i kroppen. Vores arousal niveau stiger – det betyder at vi “tænder” bl.a for amygdala, som er den del i hjernen, der sørger for at hjælpe os, når vi skal undvige noget der er livstruende for os. Her er reaktioner, du sikkert kan nikke genkendende til:

  • Du vil være ekstra opmærksom på det, der ikke virker. Du vil også være i dårligere humør med vrede eller ked-af-det-hed.
  • Måske får du større reaktioner end normalt på noget du oplever. Der vil være en forøget puls og evt. hjertebanken.

Altsammen fordi hjernen er ekstra opmærksom og dermed bliver vores nervesystem også ekstra opmærksomt.

Arausal Tilstande

Arousal tilstande befinder sig i det autonome nervesystem, og det øger indflydelse på vores sanser. Tilstandendende kan være det vi kalder Hyper- eller Hypo arousal – tænk på at “hyper” betyder at energien er opad og udadrettet – der er energi igang til noget. Hypo arousal er energi der er stille – eller som er gået helt i stå – den tilstand er hjælpsom, når vi skal blive “usynlige”, undvige noget eller nogen eller når muskler skal slappe af og nogle gange går i kollaps. Energien i hypo er altså, at den ikke aktiverer noget, men paralyserer eller skaber stilstand. Musklerne kan på den måde have en tilstand af hyperrespons (kontrol) eller hyporespons (opgivelse

Hvad hjælper energi for?

De forskellige reaktioner, om det er meget energi, så vi kan flytte os eller om det er ingen energi, kan være hjælpsomme for os, når vi skal passe på os selv overfor noget, der kan være livstruende. Måske har du hørt om de tre måder man gør det på; frys, flygt eller kæmp. Det er farereaktioner, som er genetisk kodet i os. Vi reagerer automatisk og forskelligt i forskellige situationer. Vi reagerer forskelligt, om vi er alene eller hvis vi er sammen med andre mennesker. Alt er afhængigt af hvem du er sammen med og hvilke roller og normer der er tilstede. Måske er vi slet ikke klar over hvordan vi reagerer i forskellige krisesituationer. Det er noget vi oftest opdager efterfølgende en krise. Når vi efterrationaliserer og fortæller om det vi har oplevet, finder vi ud af, hvordan vi reagerede og nogle gange opdager vi, at vi har gjort noget helt anderledes end vi havde forestillet os at gøre. Det kan frembringe reaktioner bl.a. med skyld, frygt, skuffelse eller skam. Specielt hvis vi reagerer på en måde, som ikke er repræsenteret af de normer vi gebærder os med eller som andre ser på os med.

Kunsten at skabe balance

Det der er kunsten når man skal undgå mere stress, er at skabe balance imellem disse to tilstande, høj og lav energi, for at skabe robusthed og en tilgængelighed til livsenergi og handlemuligheder.

Det kræver tid og mulighed for restitution så nysgerrigheden kan begynde at blive vagt. Igennem nysgerrigheden får vi livskraft og så begynder den sunde spiral at få fat. 

Led efter din nysgerrighed – og giv plads til det der opstår ved det 

Artikel skrevet i 2015 og udgivet på mindrestress hjemmeside.

Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut


Emotionerne kan drive os til vanvid

collage photo of woman

Emotionerne kan drive os til vanvid specielt når de ikke bliver mødt eller ikke må eksisterer.  

Forrældrer rollen er dybt kompleks – fordi når vi bliver forældre, så dukker vores egne tilknytningsadfærd, mønstre, roller og normer op 

Vores traumer bliver sat i spil og vi ved det ikke som udgangspunkt.  

Vi kender ikke til kompleksiteten, der spiller sig ud. Den spiller sig ud i relationerne, i familien på arbejdet og imellem vennerne. Den spiller sig ud i vores livsgnist og vores seksualitet og generelle livsførelse.  Ofte ved vi ikke hvad der er på færde og hvorfor vores børn mistrives – og i det bliver vi presset af smerten over mistrivslen. Angsten for at vores børn ikke kan leve “normalt” – hvad det mon så indebærer. Tænk over hvad barnet har af historie og hvilken historie du og I har som forældre.

Mærk om der er emotioner du er låst af – er der skam eller vrede, der gemmer sig i historien? Det er normalt. Det normale for et menneske er at livet kan være hårdt, det kan være vanvittigt, det kan være skræmmende og det kan være fantastiskt.  Og det er individuelt hvad vi gør med det. Og det har konsekvenser for os selv og vores relationer – måden vi takler det hele på. 

Når et øget pres er tilstede- opstår der enten modpres eller kollaps. Det kan man ændre på menneskeligt – og ved et nænsomt møde. Et møde med anerkendelse, omsorg og tydelighed. 

Lukker vi for “synapserne” – lukker vi for reguleringen af emotionerne.

Der er stigning i medicinering af børn og unge og for den sags skyld også voksne. Det er set udfra et medmenneskeligt hensyn ikke hensigtsmæssigt – for vi fastlåser traumatisering og retraumatisering i relationerne.


Det er heller ikke hensigtsmæssigt set udfra et samfundsmæssigt perspektiv for vi ved at når medicineringen kommer i spil opstår der et afhængighedsforhold, der er komplekst.
Både kemisk, institutionelt og relationelt.
Der bliver ikke reguleret i emotionerne og tilknytningen igennem medicinen.
Desværre så “let” er det ikke. Der er andre veje. Vejen hvor man selv deltager med sin opmærksomhed, emotioner og sanser. En vej der bliver en nærværende vej.

Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumetreapeut 2021

MAD IN AMERIKA skriver om det øget medicinforbrug til børn og unge og om den manglende evidens bag ( på engelsk).


Kontrol eller kærlighed – kærlighed eller kontrol?

man carrying his son on his shoulders

Er overvågningen gået i blodet?

Hvis vi skal sikre et samfund med dynamik og hvor folket ikke befinder sig i en underkastelse, skal vi turde være mindre i kontrol. 

Set med mine øjne (Relationelle traumeteorier og alt derimellem) er en konstant overvågning, nedbrydende for frihedsfølelsen og en øgning af manipulativ adfærd. Vi undergraver ganske simpelt det skønne, det virkelige og det sande. 

Sådan er mennesket – et komplekst væsen, der formes af det sande, det skønne og det virkelige. 

Hvis vi nedbryder og kontrollerer fjerner vi “Adam og Eva”. Vi nedbryder de sande initiativer og vi øger polariseringerne imellem dominans og underkastelse. 

Det er ikke hensigtsmæssigt hvis vi vil have kærligheden imellem mennesker til at blomstre. Hvis den sande kærlighed ikke er en værdi for os bliver vi udsat for forråelse om livet. Det er sådan jeg opfatter livet. 

Det er det, der er tema for mange mennesker, der søger hjælp. 

For livet er kærligheden – dens forside og bagside – også selvom det indimellem er smertefuldt. Med kærligheden følger smerten og med smerten følger kontakten indad og udad. 

Kærligheden til os selv og kærligheden til de andre er en universel følelse og en sansning, der frisætter os fra krænkelser, misundelse og had. 

At miste kontakt og at tage kontakt er færdigheder vi kan lære om og lære af. 

Ingen fortjener ukærlighed for der i er der kun potentiale for oplevelse af polariseringer, undergravning af det kærlighedsfyldte og omsorgen til relationerne. 

Det er kærligheden til mennesket, der skal være vores grundværdi og pejlemærke – for derigennem bliver vi bedre mennesker, der tager os af hinanden og mærker vores egne og andres grænser. 

Derigennem tager vi de rigtige beslutninger og vi lader os tilmed bedre informerer, med hjertet på rette sted og mindre fordømmelse før vi ved af det. 

Vi ser bedre og lytter bedre når kærligheden er til stede. Prøv en gang at tænke på det menneske du elsker allermest – stop op og mærk dig selv – 

Hvordan trækker du vejret, hvordan ser dine øjne, hvordan føles det og er der steder i kroppen du mærker det anderledes? 

Jeg er sikker på du mærkede noget blødt og noget livfulgt – ikke sandt?

Det er det vi skal gå efter i livet. Det er det vi skal bruge til at være i livet med. Også som leder, politiker eller bare som menneske imellem mennesker. 

Gå efter det skønne, sande og virkelige i livet og dyrk det. 

I bogen Skønheden sker af Ole Fogh Kirkeby, Filosof står et citat jeg tillader mig at reciterer:

Fra Intets midte gives vore kroppe liv. At findes dér, hvor Intet er, er meningen med udsagnet “form for tomhed”. At alle ting tages vare på af Intet er meningen med udsagnet #Tomhed er form”. Man bør ikke tro, at der her er tale om to forskellige forhold”

(Fra Yamamoto Tsunetomo: Hagakure. Samuraien Bog)

Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut. Tirsdag den 10. Aug. 2021 dybt inspireret af Ole Fogh Kirkeby, filosof og meget andet.


Er du alene og træt af at vente?

Det er jeg også.. Men hvad venter vi på? De fleste venter måske på at det hele bliver som før, men det er nok ikke helt der vi lander, når adskillige vira og alverdens frygt eller angst har lagt sig ned.

Vi kommer til at se på vores hverdag på en hel ny måde, for frygt/angst er ikke lige noget der forsvinder på et sekund. Det skal reguleres i relationerne, på arbejdspladserne, i familierne og hos vennerne.

Jeg taler ikke om den frygt eller angst du og de fleste sikkert har i tankerne.

Jeg tænker at der er flere slags. Vi kan være bange eller frygtsomme over at noget viser sig at være farligt. Den udgave har du sikkert hørt om. Vi får reaktioner som viser sig som at ville flygte, kæmpe, fryse eller vi opfører os irrationelt. De reaktioner sker for at kunne overleve det farlige, der aktiverer angsten eller frygten. Det er et urinstinkt – der stammer helt tilbage hvor vi ikke havde udviklet vores evner mentalt og verbalt.

Vi kan også være bange eller frygtsomme over at noget ikke bliver som det har været og at vi nu ikke kan slippe tankerne eller relationerne som vi kender dem, for vi ved ikke hvad vi får i stedet for. I denne frygt ligger der også en sorg eller ked-af-det-hed. Fordi vi i den frygt – oplever at være fanget af ikke at turde give slip på det kendte. Den frygt er mere kompleks og den tager meget af vores energi fordi vi måske ikke helt forstår hvad der skal til for at ændre på den tilstand. Den slags frygt aktiverer vores tilknytningsadfærd og de mønstre vi har omkring hvordan vi er i vores relationer.

Det er i sig selv næsten uoverskueligt at finde ud af hvad der er hvad. Men hvis du har lyst så kan du undersøge det selv, helst når du er i rimeligt med overskud. Brug lidt tid og stil spørgsmålet til dig selv: Hvad er min impuls når jeg mærker frygten eller angsten? Gå lidt på opdagelse – og skriv det ned for dig selv så du kan holde lidt fast i hvad der er på færde.