Gruppedynamikker og personlighedsmønstre, nøglen til indre fred

Om gruppe dynamikker og personligheds mønstre

Hører du historier om “nogen”? 

Er der en “venlig” sjæl der fortæller dig om at nogen har en mening om dig, en mening som måske ikke er så rar at høre? Det sker måske i et “venskabeligt lag” som oftest hvor dine egne parader selv er sænkede og snakken flyder og man har det sjovt sammen, måske flyder smalltalken og forsøstringen eller forbrødringen er i gang. Man føler sig set og hørt -og timerne flyder afsted og man har egentligt ikke planlagt at det skulle tage så lang tid, “men det var hyggeligt” siger du til dig selv.

Du føler dig udkørt eller træt efter “kaffeaftalen”

Det kan være når man efter nogle gentagende gange har drukket kaffe sammen eller været til et fælles arrangement hvor personen deltager og virker sjov og hyggelig, omsorgsfuld og hjælper dig faktisk ind imellem. Måske er det noget med at tilbyde sin hjælp. Du føler dig set og tænker på personen, som en der er en ven eller veninde. Det er jo det vi alle gerne vil opleve sammen med andre mennesker.

Så begynder noget at ske, forsøstringen, eller forbrødringen bliver mere intens og personen begynder at fortælle hvad andre har sagt om dig eller om at andre måske ikke bryder sig om dig. Du falder måske i “gryden” og begynder at sige en masse om dem, måske for at beskytte dig selv eller lukke af for det smertefulde i at blive sat udenfor eller blive beskyldt for noget eller blive gjort til skyldig i noget som ikke passer eller som har en anden fortælling. Det kommer måske til at fylde så meget at du efterfølgende ligefrem begynder at lede efter tegn, der bekræfter hvad du har fået fortalt af denne “nogen”. Men husk hvem der kaster terningerne. Husk at der altid er “6 sider” på en terning.

Husk hvem der kaster terningerne

Vi taler ofte om at nogen “støber kuglerne”, men jeg holder af at bruge en anden analogi og fjerne fokus fra at det er kugler, for de kan vælte og de kan skyde nogen,  lad os hellere tale om terninger. Terninger bliver kastet i et spil, for at nogen skal vinde og nogen skal tabe. Et spil der sættes op med kendte regler og konsekvenser. Den eneste fejl i dette spil jeg taler om her, er at det kun er terningekasteren, der kender reglerne.

Det er kun terningekasteren der kender reglerne i spillet

Terningekasteren kender vejen – ubevidst eller bevidst

En person, der kaster terningerne, “Terningekasteren”, er en person der har udset sig et “offer” men ser ikke personen som offer, nærmere som en “person”, de ønsker at have for sig selv” eller en de vil bestemme over eller en de udser sig, pga. vrede eller giver skylden for deres egen utilstrækkelighed og spillet er til for at sikre “terningekasteren” endelig kontrol og isolerer personen så andre ikke kan lide personen eller ser skævt til personen. Det kan i sidste ende give “terningekasteren” en fornemmelse af at blive frisat eller have kontrol.

Det kan være et langstrakt forløb, og strække sig over flere år. Planen bliver måske lagt løbende og nogen gange strækker den sig ud og ind af forskellige relationer, for at vedkommende skal sikre sig hvor der er alliancemuligheder. Det kan også opstå uden at der ligger en plan, men som en ubevidst adfærd, der bare involverer andre mennesker og som tiden går bliver der indsamlet data. Denne adfærd bliver oftest aktiveret af triggere. For nogle mennesker er triggere hverdagsudfordringer og for andre sker de når noget overvældende sker.

En trigger kan vare i årevis – og i et sekund

Der vil ofte ikke være nogen vej tilbage – hvis der er en virkelig hård trigger. En trigger kan for eksempel aktiveres, ved at man bliver presset uden at vide det, feks. ved en ferie eller en familie fest. Måske har man lavet en aftale med nogle venner om fælles ferie og når man så er igang med ferien – aktiveres gamle traumer og utrygge tilstande, der så aktiverer overlevelsesmønstre. 

Disse overlevelsesmønstre  kan være ret potente, og vil involverer gruppedynamikker og gruppedeltagernes øvrige mønstre. Alle mennesker har triggere, nogen er helet og andre ligger og hviler under overfladen. Nogle mennesker er bevidste om sine triggere og andre tænker at “det er sådan livet er”. Det er ikke i almindelighed at man forholder sig til en trigger – hvad skal man også stille op i almindelighed?

Et overlevelsesmønster kan være: 

-at overkompenserer og hjælpe andre – uden at hjælpe sig selv, det kan være at gå i kamp og forsvarer andre eller sig selv, det kan også være mere subtilt, som man ikke rigtig opdager, som f.eks. at gå i “meget høj tempo”, så andre ikke kan følge med eller uden tanke for om andre kan følge med. Det kan være at man hele tiden “går væk” fra gruppen og forsvinder så gruppen bliver aktiveret til at lede efter vedkommende og utryghed aktiveres. Hvilket også aktiverer gruppedeltagernes stressniveauer og for nogles vedkommende traumemønstre og triggere. Det vækker ofte vrede, frustration og frygt og meget andet. 

Tempoet stiger i gruppen og vedkommende med den aktive trigger begynder synligt at “manipulerer” med sin omverden, måske med vrede, ked-af-det-hed, hovedpine og migræne og når det sker så bliver hele systemet aktiveret i højere og højere grader af stress. 

Lav et stop

Stress i nervesystemet på 2. og 3. grads niveauer er noget man er nødt til at tage alvorligt. For hvis man ikke laver et STOP, så fortsætter tiggerne og personlighedsstrukturerne i gruppen og det kan ende helt fatalt og galt i gruppen. Det er at gøre det fysisk – at stoppe op. At sige man har brug for et stop. Alt mærke det og blive i det i den tid man kan mærke man har brug for. I starten kan man måske slet ikke mærke hvorlænge det stop skal være – så giv dig selv lov til at sige det højt, “Jeg ved ikke hvorlænge det skal være – det vil jeg gerne have lov til at mærke efter”. Mærk hvad det gør for dig at sige det, så ved du om du får plads i presset.

STOP`et kan også opleves af den der kaster terningerne som en provokation og så er man måske lige vidt. Men det er afgørende for om konfliktniveauet eskalerer.

Det bedste råd jeg vil give er at afgrænse til personen og have venlighed og åbenhed til at der er et system, der kæmper, indad og udad. Have venlighed og nænsomhed til sig selv fordi man mærker et stop og praktiserer det, og samtidig have bevidsthed om egne mønstre. Du har fået en gave – det er ikke sikkert du ser det sådan men jeg ser det som en foræring at en viser os sine triggere, så vi kan blive klogere på os selv.

Omvendt vil vi gøre det værre ved at “alieniserer” personen med triggeren og så bliver alting værre og giver kraft til de energier, der er rodløse hos personen og som aktiverede ikke-regulerede tilstande i gruppefeltet.

“Hvis man ikke kan holde sine grænser – må man gå væk

Hvis man ikke kan holde sine grænser må man gå væk.

Det kan betyde at man må fravælge kontakten til relationen. Melde sig ud af vennegruppen, holde sig væk fra familierelationen, stoppe ferieaktiviteten eller finde sig en anden fritidsaktivitet og for manges vedkommende finde et andet job. Næste er at have venlighed og nænsomhed til sig selv for at gøre dette fordi man passer på sig selv og håbe på at de der er impliceret får mere ro på i nervesystemet til at kunne orienterer sig og måske nå til en form for anerkendelse for situationen. Men du skal ikke regne med at det er det første, der sker og lykkes. Måske lykkes afgrænsningen kun for dig selv. Men det er afgørende for at man bliver trukket med ind i de energier, der er desorganiserede. Når desorganiserede energier er igang – trækker de endnu mere med sig på individniveau og gruppe niveau – hvis gruppen ikke er funderet godt nok. Hvis du ønsker at se lidt mere omkring disse emner kan jeg anbefale et par forskellige film og bøger.

Anbefalinger

Christian Jungersteds bog – “Undtagelsen” er værd at læse en gang til hvis du ikke har læst den, så kan jeg anbefale dig den – den viser et godt billede af hvad der nogen gange foregår under hverdagslivet i en arbejdsgruppe. 

Eller den seneste Serie på Apple TV – BAD SISTERS, Viser hvor voldsomme sårede mennesker kan være og agerer i en familiestruktur. Et tip, når du ser den! Kik efter “klistret” det der gør det muligt at udøve manipulationen. 

Jeg holder af at “se” mønstre – det er her vi kan få øje på forskelle og hvad der faktisk sker, se denne animation om mønstre.


Barn af misbrugere – bliver sårede voksne

En opvækst i familier med misbrug er ikke alene skadelig for misbrugerne – det er mindst lige så skadeligt for relationerne og børnene.

Nogle lever et helt liv med men af opvækst i familier med bl.a. alkoholmisbrug. Tabet af kontakt og nærvær i relationerne, utryghed i relationerne, og fysisk og psykisk vold der følger pga misbrug påvirker opvæksten og tilknytningssystemet. TUBA har lavet nogle fantastisk gode film – se MIT BARN ca. 20 min


Kranio Sakral Terapi og hjernerystelse

Hjernerystelse – handler om meget andet end hjernen.

Der er alt for lidt opmærksomhed på at man skal have hurtig hjælp når man får hjernerystelse. Der er selvfølgelig for skellige tilgange alt efter hvor stor grad af hjernerystelse patienten får og hvilke ulykke der ligger bag.

Men jeg vil altid anbefale at man får hjælp hurtigst muligt og at det er væsentligt at regulerer i traumet på så nænsom en måde som muligt.

Den biodynamiske kranie sakrale terapi er en nænsom måde at regulerer i traume på. Fordi den ikke hverken “brækker”, “vrider” eller “skubber” på klienten – og fordi der er fokus på at lade klientens egne ressourcer arbejde under terapien. Vi ser ofte at klienten finder tilbage til en balance der var tilstede inden ulykken. Det betyder ikke at kroppen har let ved det – men den laver ofte det vi kalder “unwinding” for at fjerne bruddet eller den låste situation der er i kroppen, nakken eller ansigtet. Jo tidligere vi får klienterne ind i terapien jo bedre og hurtigere sker traumereguleringen. Dr.dk har i dag en artikel om problematikken omkring manglende eller usammenhængende behandling for hjernerystelsespatienter -og om senskader fordi traumet ikke bliver reguleret eller noget andet sker som følge af hjernerystelsen. Der er ligeledes mulighed for at høre Podcastet om hjernerystelse og det usynlige smertehelvede mange oplever efterfølgende. Navnet på podcastet er: Den usynlige fjende, faldet – mysteriet om de rystede hjerner. Dansk Center for hjernerystelse har arbejdet for at finde data på hjernerystelser og følgeskader hvis du vil læse i dybden har de udgivet en rapport for hjernerystelse børn og voksne. Der er vigtig viden at hente for både lægmand og behandlere. Kranio-Sakral Terapi har haft hjernerystelse og piskesmeld som et område i mange år og kstforeningen lavede nogle videoer om dette for et par år siden vil du se dem ligger de på forsiden af hjemmesiden i bunden.


Jeg kommer her ikke fordi..

Jeg kommer her ikke fordi du skal li mig..
Du skal se mig.
Jeg kommer her ikke fordi du skal elske mig..
Du skal lære mig at elske.
Jeg kommer her ikke fordi du skal hade mig..
Du skal lære mig at hade.
Jeg kommer her ikke fordi du skal væmmes ved mig.. 
Du skal lære mig at væmmes.
Jeg kommer her ikke fordi du skal blive ked af mig..
Du skal lære mig at sørge.
Jeg kommer her ikke fordi jeg skal have et nyt hjerte
Du skal hjælpe mig med at åbne det.
Jeg kommer her ikke fordi jeg ved hvem jeg er.. 
Du skal tage mig i hånden om mig selv.
Jeg kommer her ikke fordi du skal fixe mig..
Du skal lære mig at være.
Jeg kommer her ikke fordi du er her..
Du skal vise mig at du er her.
Jeg kommer her ikke fordi jeg skal høre på hvad du føler..
Jeg skal sanse det.
Jeg kommer ikke fordi jeg kan mærke mig selv..
Du skal lære mig at mærke.
Jo - jeg kom måske fordi du skal fixe mig..
Jeg ved nu at vejen er min egen.
Jeg kommer her fordi..

Digt af Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut 2023

Bindevævet binder..

Små chock og, eller traume sætter sig på flere måder i vores bevidsthed.

Vi mærker måske ikke helt hvad det er der sket hvis vi bliver overraskede ved ulykker, vi hører ofte folk sige – jamen der skete heldigvis ikke noget. Måske nogle små knups og måske en forskrækkelse men ingen brækkede ben eller arme.

Når vi ser på det hele billede er det ikke helt så enkelt. Nogen gange ved vi ikke om der er sket noget for det kan være sket i lag som vi normalt ikke er opmærksomme på.

For nylig var jeg selv ude for en mindre bilulykke, jeg kom ikke fysisk til skade -min bil blev smadret på hele fronten og måtte på værksted, et hegn skal erstattes og jeg hørte mig selv sige til mine nærmeste, der skete ikke noget med mig sådan rigtigt, kun chock og forskrækkelse.

Billede lånt fra video fra
College Cranio Sacral Therapy

Et chock og en forskrækkelse kan være mange ting, og det kan tricke vores nervesystem og tilknytning på mange måder uden at vi egentlig bemærker det. Det kan sætte sig som stivhed i kroppen eller som små spændinger som vi måske ikke kommer af med lige med det samme eller for nogens vedkommende aldrig. Det er måske i bindevævet det sætter sig – det behøver ikke være der men ofte er det i bindevævet.

Bindevævet er først i de seneste årtier blevet mere åbenbaret af forskere i verden – specifikt i Europa. Derfor er det måske heller ikke så velkendt eller indforstået hvad det egentlig er for noget.

Vil du se hvordan bindevævet bevæger sig? – linket herunder kan give dig en fornemmelse af hvad det er for noget.

https://fb.watch/hUknH8Gsr-/

Selv en relativ lille ulykke kan sætte flere ting igang som vi tænker vi bare skal komme over, eller det forsvinder sikkert af sig selv.

Hvormange kender ikke en eller flere med gener efter en biluheld og uforståelige langvarige gener i nakken eller hovedet og dårlig søvn og trivsel bagefter. Statistikkerne viser også at det er flest kvinder med langvarige skader efter biluheld og at det kan have mange årsager, men en af dem, mener nogle forskere kan være forskellen i progesteronniveauet på ulykkestidspunktet for kvinden. Andre peger på at bilerne ikke er udviklede ifht. køn og derfor ikke understøtter kvindekønnets muskulatur og forhold tilstrækkeligt hvilket kan være årsagen til flere skader fra biluheld.

Med min egen faglighed og den øvrige viden in mente søgte jeg hjælp hos min kollega og kunne komme godt ud af de forskellige tilstande, der dukkede op hen af vejen, som arausal faldt i nervesystemet. Det var en vigtig proces som jeg er overbevidt om ikke ville være kommet så hurtigt ud af uden hjælpen og omsorgen. Traumeterapeuter skal også have hjælp når uheldet er ude. <3


Der findes støttemuligheder

Der findes støttemuligheder ud over det offentlige tilgængelige. Man skal bare vide hvornår de træder i kraft. Hvis man er udsat på en eller flere måder og har brug for hjælp efter tidligere traumer enten fra barndommen eller ungdommen så er der muligheder for at hente hjælp.

Socialministeriet henviser til Serviceloven. Her kan man nemlig give borgere mulighed for at få hjælp på anden vis, hvis det ikke er tilstede i det offentlige tilbud.

Det kan være at man har tidlige traumer fra barndommen eller ungdommen, men aldrig har tænkt at man kan gøre noget ved det. Det kan være at man også har gentagende stress eller depression og må sygemelde sig med mellemrum og egentlig ikke har tænkt at man kan gøre noget ved det og tænker måske ikke over at der kan være sammenhænge imellem det og tidligere oplevelser i livet af krænkende eller voldelig karakter.

Vi ved nu, at voksne kan have senfølger efter vold, misbrug og seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen og at disse kan være svære at ændre på almindelig vis. Mange der har haft sådanne oplevelser har forsøgt at glemme og gemme tiden væk, men ofte vil kroppen og psyken ikke være med til at blive glemt.

Du har en retslig mulighed for at få hjælp

Læs evt. §12, §85 og §102 i serviceloven. Du kan altid tage det med til din sagsbehandler hvis du har brug for at søge om støtte til dit traumereguleringsforløb.


Kærligheden er nogen gange ikke nok

Nogen gange ved vi ikke hvorfor en klient har det som hun/ han har det.

Derfor er det nærliggende også at se på før-fødselstilstande, man taler om præ-perinatal psykologi. 

Hvis et barn udvikler stress og skolevægring i skolealderen eller senere som ung

kan det have noget at sige om barnet i mors mave har fået en prægning af nervesystemet

med øget kortisol.

Det kan både være tilstande som eks. vis samfundsstrukturelle kriser, krig, og hungersnød etc.

Det kan være at moderen som krop og psyke kan have været i øget beredskab i nervesystemet af forskellige psykologiske eller relationelle årsager og har dermed præget forsterets nervesystem.

Det er det der er så svært ved at være menneske

-at vi kommer til at have indflydelse på hinanden

-også selvom vi ikke tror det eller virkelig ikke ønsker at det skulle lade sig gøre.

Jeg vil genfortælle om et eksempel fra den virkelige verden, historien er fortalt af Henrik Dybvad Larsen (HDL), i bogen om fostrets og fødslens psykologi:

Historien handler om skolevægring

En psykisk sårbar dreng på 10 år får en skade ved et fald og kan ikke gå pga. smerter i hoften.

Han bliver undersøgt grundigt af forskellige fagfolk og får at vide at han ikke er skadet men at man mener det er af psykologisk karakter.

Han bliver ved med at falde når han bliver sendt i skole og må tilbage med sin mor – hjem igen uden at være i skole.

Han får efter en behandling i skoletandplejen talebesvær efter han har været i lokalbedøvelse. 

Måske er det belastningsreaktioner, fordi i historien forlyder det at han bliver hjulpet med sit talebesvær igennem hypnose og hans bevægeapparat bliver også bedre. 

HDL undersøger fødselshistiorikken. Moderen fortæller at hun har forsøgt to gange at blive gravid inden drengen kom til. Hun havde en nærdødsoplevelser under fødslen af drengen fordi hun fik forkert medicinering, blev lammet og kunne ikke give udtryk for at hun ikke kunne trække vejret. 

Når et foster udsættes for bedøvelse igennem sin mor er fosteret jo ikke særlig stort og får samme dosis som et voksent menneske. Det er nærliggende at overveje om det har indvirkning på nervesystemet på fosteret og det er også nærliggende at tænke at fosteret har mærket de mange stresshormoner og angsten under kampen for livet da moderen bliver lammet og ikke kan trække vejret. 

Enden på historien – er at HDL ikke får mulighed for at gøre det han har impuls til for at give drengen mulighed for at få det bedre, da forældrene ikke skønner det er nødvendigt. 

Embyrologiske overvejelser i terapien

Som Traumeterapeut og Biodynamisk kranio-sakral terapeut kan jeg gøre noget

-men på en endnu mere nænsom måde. Det er det vi arbejder bevidst med at give plads til når vi har en baby eller et barn i klinikken.  

Forskellen er at jeg ikke præsenterer hvad barnet skal føle eller opleve men jeg præsenterer et rum og kontakt og nærvær “godt nok” for barnet eller babyen til at der bliver plads til – alt det der måtte være i hukommelsen i hjernen, hjertet, nervesystemet og kroppen. 

Det vil måske tage et par gange inden baby er tryg nok i relationen og at de voksne kan observerer at der sker fremskridt, men jeg plejer at sige: “det er de små skridt der er de store skridt.” Det er det vi må have tillid til.

Vi ved ikke altid hvilken vej heling skal ske men hvis vi giver kroppen og sjælen lov til selv at gribe sit rum, så skal der nok ske heling. Hvis du vil læse om en traumeregulering sammen med en baby og mor – så følg linket her i indlæg


AV!

“Av det gør ondt – jeg slog min fod”!

“Det skal jeg nok fikse for dig”

“Av det gør ondt jeg slog min arm”!

“Det skal vi lige se på det går over igen”

“ Av jeg faldt og slog mig”!

“Op igen det var ikke slemt”

“Av jeg har mistet min bedste ven”

“Du skal se det går over”

“Av jeg har ondt i mine led”!

“Tag det her – så mærker du det ikke”

“Av jeg har ondt i maven!”

“Har du spist noget du ikke kan tåle?”

“Av jeg har ondt i hovedet!”

“Tag det her – så går det over!”

“Av jeg er ked af det og det gør mig mere ked af det!”

“Tag det her – så går det over”

“Av jeg vil ikke være her !”

“Tag det her – så går det over”

“Av jeg er så vred!”

“Tag det her – så går det over”

“Av jeg har det ikke godt!”

“Tag det her – så går det over”

Digt af Linda Callesen, 2022, fra en samling af digte og tekster


Sult for noget – eller fantasi

young couple inside an amusement arcade park seriously looking at the camera

Og nu til noget helt andet – “kussesult”. En omdiskuteret podcast med Kim Leine har fået øget opmærksomhed. Fik du ikke lyttet til den kan du finde den blot ved at søge ordet tænker jeg.

Jeg lyttede til den og det slog mig hvor meget den samtale egentlig lød som en terapeutisk samtale. En samtale i et fordumsfrit rum. Et rum der var rummeligt og derfor kunne rumme alt hvad der dukkede op.
Derfor er det heller ikke usædvanligt at den vækker så meget røre i medierne efterfølgende. Fordi samtaler i et fordumsfrit rum ikke altid egner sig til offentligheden. Der er en årsag til at terapeuter har tavshedspligt – det her er en af dem.
Hvis vi som mennesker ikke kan bearbejde vores egen indre autoritet og styring i et terapeutisk rum får vi ikke reguleret vores lyst, intensioner og vores traumer, så vi kan være med os selv og andre.

Lyst og sult hænger sammen – det er grundlæggende vigtigt for, som individ, at kunne føle disse tilstande for at overleve. Når de bliver overstyret af liderlighed, så kan der være risiko for at de er et udtryk for et manglende regulering fra tidlig barndom og eller traumer i barndommen eller øgede kønshormoner eller bare meget kønsdrift. Der er mange teorier omkring det her emne. Mit ståsted her handler om indre styring og autoritetsudvikling, impulser og resonans. Min træning i relationel traumeterapi er det der skaber rammerne for det ståsted.

Samtalen med Kim Leine om mænds fantasier kom til at handle om Kims konkrete fantasier. Fantasier er ikke altid gode at fortælle til hele verden – hvilket kom til at ske her. En fantasi kan indeholde alt. Både grænseoverskridende ting, farlige og forbudte ting, hvad som helst. Når vi siger dem højt fordufter virkningen måske eller den bliver forstærket, alt efter hvem der lytter til den og konteksten.

I denne her sammenhæng sætter fantasien sig imellem flere fraktioner, den bliver grænseoverskridende, og den sætter alle i en situation der vækker alt muligt. Da jeg lyttede til podcastet – blev jeg først og fremmest urolig, og jeg mærkede en afsky over at høre to mænd have en samtale om overgreb på kvinder. Det blev til rå porno på lyd. Det siger jeg fordi jeg tænker andre kan have haft den samme oplevelse.

Antropolog Christian Groes skriver i POV internationel en interessant artikel og et modsvar til podcastet i en kronik hvor han afviser at mænd er nogle sultne ”sex-hunde”. Det forstår jeg godt at det indlæg kom – det måtte komme.

Han taler om en sund kønskultur – det begreb må vi gerne diskuterer noget mere synes jeg. For hvad er sundhed i kønskultur?

Først og fremmest handler det vel om at vi viser anerkendelse for forskelligheden, og for hinandens grænser. Dernæst er det vigtigt at vi som mennesker har mulighed for at forholde os til de ”skævheder” som vi som mennesker har og kunne udleve vores “lyst” og “sult” på en måde hvor vi også er anerkendende for os selv og andre. Christian Groes giver os en god introduktion til antropoligste aspekter omkring kønskultur – jeg kan varmt anbefale dig at læse artikelen her nedenfor.


“Når en ven svigter”

https://lindacallesen.dk/relationeltraumeterapi/

– En fiktiv historie om venner og om stoffer

Du er ung og er sammen med vennerne efter skole og i weekenderne. Det kan indimellem være hårdt at følge med i det sociale, men du holder dig til og ved du kan klare dig. Du er målrettet og ved hvad du vil – måske er det ikke helt så nemt at finde den rigtige uddannelsesretning, men du slår dig på noget som du i hvertfald kan gøre lige nu og som er et sted hvor du også har nogle venner at være sammen med.

En fredag skal du i byen hos en af vennerne og du tager nogle breezere med og en flaske vodka. I skal bare hygge og ha det sjovt.

I løbet af aftenen bliver det, du har med af forskellig spiritus, drukket og det dine venner har med forsvinder også.

I smutter ned i byen og går lidt rundt på må og få og møder nogle andre og går videre i byen.

I besøger en kammerat og der kommer der nye venner på besøg og de har “noget” med.

De andre synes I skal prøve det og du tager ikke stoffer normalt, men du føler dig forført af stemningen og du er alligevel også fuld og ender med at sige ok til at ryge “noget” – egentlig ved du ikke hvad det helt er men du stoler på dine venner. I løbet af natten sker der det at du ikke aner hvad der sker – men du får voldsomme kramper i maven – du kaster op og ryster over det hele. Du får hallucinationer og bliver meget bange, du råber og skriger noget om det du oplever i halucinationerne – søger om hjælp og ved ikke hvordan du skal klare det. Alt bliver væk.

Du vågner efter 5 timer et sted i byen og aner ikke hvad der er sket. Du føler dig meget forvirret, bange og rystet. Du skynder dig ud og ned på gaden og hjem. Hele dagen ligger du under dynen og har det ad helvede tid. Du ringer til en ven og småsnakker lidt om i går.

Din ven siger “det var en fed aften” og spørger om I skal mødes i aften igen. Du hopper med på snakken – griner med og forsøger at glemme hvad du har oplevet, du fortæller ikke om det og siger, ”nej jeg gider ikke idag” og bliver hjemme under dynen.

Du begynder af få svært ved at sove, du gider ikke rigtigt at komme til timerne og du har ofte hovedpine. Du holder dig mere og mere for dig selv og du får ikke rigtigt afleveret opgaverne og dit fravær er blevet skyhøjt.

De andre synes måske du er blevet mærkelig og trækker sig – ringer ikke så tit og indimellem oplever du at blive glemt når vennerne aftaler at mødes.

Læs om stoffer her.

Se det her er en fiktiv historie. Det er en historie som jeg ved mange unge mennesker kan genkende sig selv i. Det er en historie om hvor farligt det kan være at man som gruppe ikke passer på hinanden og hvor farligt det kan være at blive udsat for gruppepres.

Gruppens pres er et grænseoverskridende fænomen, som vi alle oplever fra tid til anden, både i familier, på uddannelser, på arbejdspladsen og i andre større sammenhænge.

Vi er mere sårbare når vi udsættes for gruppepresset fordi vi er i en situation for at blive ekskluderet fra gruppen hvis ikke vi underkaster os gruppens ønsker. Derfor sker det ofte at man lader sig overtale til noget man egentlig ikke ville gøre hvis bare man var sig selv.

I gruppepresset er der risiko for at vi udsætter hinanden for traumatisering og nedbryder de personlige grænser. Jeg vil gerne pointerer at: Det er ikke en sund relation når vi skal undergrave vores egne grænser og integritet, altså selvforståelse om egen værdi for at være en del af et socialt fællesskab.

Jeg får fra tid til anden et menneske i min praksis, der har været igennem sådanne oplevelser og det slår mig at vi skal være mere opmærksomme på vores unge mennesker. Det nutidige samfund er på mange måder fyldt med ressourcer og grænseløse muligheder og på samme tid er det mindst lige så grænseoverskridende og opslidende for det enkelte menneske og for gruppedynamikkerne.

Hvis du, når du læser det her tænker at du eller en anden måske har brug for at få lagt reaktionerne væk fra sådanne eller lignende oplevelser, så ring til mig på 31388968 og få en tid. Det er altid godt at få gjort noget så hurtigt som muligt – lad være med at gå med oplevelserne for længe alene. Se mere om mig og hvad jeg anvender i min terapi

Vi ses måske!


Verified by ExactMetrics