Noget om en terapi og at finde sig selv

For nylig tog jeg på en solotur i sommerhus “for at finde mig selv” – (Jeg tror de fleste mennesker kender til det at man føler man er blevet væk for sig selv.. enten når arbejdet fylder for meget eller der kommer pres på – af den ene eller anden årsag ((o: og så må man på jagt efter sin sjæl igen)

Jeg afsluttede den sidste dag med plads til en klients traumeterapi igennem Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi – det var en god og vigtig proces, der havde brug for at blive grebet og processet.

Tilstanden blev første gang aktiveret af en pludselig åbning med kraft og udtryk i en undervisnings situation i traumeterapi og det åbnede til energier i hele gruppefeltet. Nogle få deltagere havde tydelige tegn på at der var vagt energier og tilstande som kom i bevægelse. Nogen mere tydeligt fysisk end andre og vi tog os af det og så faldt der ro på.

Derefter hvilede processen og det forunderlige var at den fortsatte, da vi mødtes igen efter flere uger. 

Sådan er det med den krop – den er klog, den kan vente til mennesket nærværsmæssigt, og kognitivt er klart og der er tryghed og kontakt , den kan stoppe op og så kan den arbejde videre når den bliver mødt igen. Tænk en gang hvor smart en organisme vi er.. 

orange petaled flowers on person s back
Photo by Life Of Pix on Pexels.com

Vi fandt ud af at lægge en terapi ind i forbindelse med min “finde mig selv rejse”, så impulsen hos klienten kunne blive mødt.
Det slog mig bagefter hvor virksomt og godt det var, også for mig, at være terapeut på denne måde. Det var meningsfuldt både terapeutisk processuelt og for mig som terapeut, det at flytte sig fra de gængse rammer til et andet sted. Et sted hvor der er mennesker, der har brug for at finde frem til egne ressourcer og når processen “banker på”.

“Hvor der er vilje er der en vej” – et ordsprog der nok er anvendt i andre sammenhæng og med anden forforståelse, men det giver så meget mening også i denne sammenhæng på alle planer og på den måde udvider horisonten sig og vi kan  måske åbne til mere i vores bevidsthed.

Hvad skete der?

Processen var dyb og meget godt skete i de forskellige energetiske lag som vi består af – også i de lag, som refererer til tiden før vi fødes, var aktive i terapien. Her tænker jeg på det embryologiske lag.

Inden jeg går videre er det måske vigtigt for dig som læser at får lidt mere indblik i begreberne.

Billede: En zygote, en ægcelle der lige er befrugtet af en sædcelle

Her er en ultrakort kort setting for tilstanden Embryor: 

Før baby i mors mave, er vi en embryor ( Jaap van der Wal, Embryolog og forsker,  i et interview om embryologi) og før det er vi en Zygote (der sker også lidt før vi er en Zygotet, men det venter jeg lidt med at skrive om) og før det en ubefrugtet ægcelle og sædcelle. Det er måske ikke uden grund jeg skriver det i den rækkefølge, for det var i den omvendte rækkefølge klienten arbejdede – fra – fødsel til – embryor og måske også zygote, som en repetition af noget gennemlevet. Jaap van der Wal taler også om at når vi fødes – så dør vi – fordi det allerførste vi består af i mors mave, er placenta – vores moderkage – det er en spændende tanke at have med i vores overvejelser omkring liv, og livsformer. Han taler ligeledes om at liv er en proces – vi er en embryor hele livet – vores krop og krops system udvikler sig hele livet og bliver til mere af det vi udsætter os for og det vi indtager af føde og det vi oplever. Den udfoldelse fortsætter til vi dør. I et traumeperspektiv ser jeg bevægelser og processer, der giver mening når jeg tager Jaap van der Wal´s briller på.

Processen

Processen tog form som en Embryor, der i sin vorden, bliver foldet ud og ind i flere omgange. Kroppen bevægede sig først den ene vej i en sammenfoldning og derefter i en bagudfoldning og igennem flere omgange med samme eller lignende mønstre. Indimellem var det bevægelser, der var horisontale og indimellem vertikale (på langs eller opad og nedad) 

Kroppen lavede små ryk forskellige steder i kroppen og forskellige muskler bevægede sig. Ryk som de ryk vi ser bitte-små tidlige babyer har i mors mave. Først skete det rundt over det hele i kroppen og dernæst så som om det rettede sig mod midtlinjen. Det var så tydeligt for os begge, at der var gang i noget vi ikke kunne sætte ord på og at det var noget meget tidligt for det var en kropslighed, der havde sit eget mønster og bevægelser, der ikke rigtig gav mening, umiddelbart.  Klienten sagde i forløbet: “nu føles det som om det hele retter sig ind mod midten”.  Ja der var en retning af bevægelse og energi mod midtlinjen, jeg sansede det også. Derefter blev der stille igen en dynamisk stilhed – et kort sus og et dybt åndedræt fik plads og så stilhed igen over alt, inden i og omkring os.

Diafragmer blev aktive i flere lag i kroppen. Bækkenet tvistede og vred og strækkede sig, og kæben klikkede, åbnede og strakte sig. Mellemrum opstod med stor stilhed i kroppen og i rummet og alt føltes, som det opløstes og svævede i et vægttomt rum. Ingen modstand, ingen vægt – kun blødhed og svævende energi i kontakten. “Long tide” opstod, en tilstand hvor kroppen bevæger sig mod homøostase, og mere balance. Et sted hvor der er stille og meget langsom energi. Alt foregik i et nærværende rum, i lavt tempo – hvor vi kunne undre os sammen, udveksle viden, grine og samtale imens kroppen arbejdede i lavt tempo, men i eget tempo.

Kroppen fandt sig til rette og fandt ro, hvile og energi og årvågenhed blev vagt.

Det var en god dag

Processing…
Success! You're on the list.

Embryologi – menneske og sjæl

“Vi er embryor “ – vores liv starter måske længe før vi selv aner det. 

Jaap Van der Wal , embryologist er et af vor tids meget spændende forskere i embryologi. Tiden i “ mors mave” og måske før, har han gjort til sit forskningsfelt. 

Når vi ser på “liv” med Jaaps briller bliver vi mere forstående og nysgerrige for hvad liv er eller kan være. 

Det stiller samtidig et stort spørgsmål til hvad der sker i den kunstige befrugtning? 

Sker der skade på sjælen? Eller sker der skade på embryologien? 

Jaap taler om at embryor er der hvor sjælen manifesteres. Det er igennem embryor vi kommer til live… hvis vi bare lige stopper op et øjeblik og tænker over hvad det i virkeligheden betyder, så åbner der sig hundredevis af nye spørgsmål om liv og livsformer, sundhed, traumer, handicap, og spørgsmål som hvor stammer liv fra og hvem er vi? osv.

Når vi er i et terapiforløb giver det mening at inddrage disse lag i en her og nu bevidsthed og finde sproglighed i det område, så der kan blive åbning til at integrere tidlige lag af tilknytning og regulering i kontakt. Det område er jeg lidt nørdet omkring – for graderne af “kontakt” er den opmærksomhed vi må have som terapeut, når vi skal kunne tilbyde klienter rette mængde af nærvær, som netop matcher klientens behov og traumatisering.

Jeg arbejder med den bevidsthed ind i mine terapier, det åbner til dybe eksistentielle lag og dyb forståelse til processerne. Det er meningsfuldt og et nænsomt arbejde jeg sætter utroligt stor pris på at varetage.

Lyt til Jaap Van der Wal, forsker i embryologien. 


Kranio Sakral Terapi og hjernerystelse

Hjernerystelse – handler om meget andet end hjernen.

Der er alt for lidt opmærksomhed på at man skal have hurtig hjælp når man får hjernerystelse. Der er selvfølgelig for skellige tilgange alt efter hvor stor grad af hjernerystelse patienten får og hvilke ulykke der ligger bag.

Men jeg vil altid anbefale at man får hjælp hurtigst muligt og at det er væsentligt at regulerer i traumet på så nænsom en måde som muligt.

Den biodynamiske kranie sakrale terapi er en nænsom måde at regulerer i traume på. Fordi den ikke hverken “brækker”, “vrider” eller “skubber” på klienten – og fordi der er fokus på at lade klientens egne ressourcer arbejde under terapien. Vi ser ofte at klienten finder tilbage til en balance der var tilstede inden ulykken. Det betyder ikke at kroppen har let ved det – men den laver ofte det vi kalder “unwinding” for at fjerne bruddet eller den låste situation der er i kroppen, nakken eller ansigtet. Jo tidligere vi får klienterne ind i terapien jo bedre og hurtigere sker traumereguleringen. Dr.dk har i dag en artikel om problematikken omkring manglende eller usammenhængende behandling for hjernerystelsespatienter -og om senskader fordi traumet ikke bliver reguleret eller noget andet sker som følge af hjernerystelsen. Der er ligeledes mulighed for at høre Podcastet om hjernerystelse og det usynlige smertehelvede mange oplever efterfølgende. Navnet på podcastet er: Den usynlige fjende, faldet – mysteriet om de rystede hjerner. Dansk Center for hjernerystelse har arbejdet for at finde data på hjernerystelser og følgeskader hvis du vil læse i dybden har de udgivet en rapport for hjernerystelse børn og voksne. Der er vigtig viden at hente for både lægmand og behandlere. Kranio-Sakral Terapi har haft hjernerystelse og piskesmeld som et område i mange år og kstforeningen lavede nogle videoer om dette for et par år siden vil du se dem ligger de på forsiden af hjemmesiden i bunden.


Grooming

Kroppen ved meget mere end vi husker og den fortæller os det også når vi ikke ved det #relationeltraumeterapi #lindacallesen #Grooming

“Grooming” refererer til den måde, en misbruger gradvist arbejder hen imod at opnå tillid og kærlighed fra en “sårbar” person, så de senere kan manipulere og udnytte denne. Grooming indebærer at opbygge en følelsesmæssig forbindelse og skabe en følelse af afhængighed, før man begynder at teste offerets grænser. Ofrene er normalt børn eller teenagere, men det kan også være unge voksne eller voksne. Gerningsmanden er ofte nogen, offeret allerede kender.

Mennesker, der bruger grooming adfærd for at komme tættere på deres ofre, gør det ofte af seksuelle årsager, men ikke altid. Fysisk misbrug, økonomisk udnyttelse, som f.eks. at tage lån i den sårbares navn og følelsesmæssig manipulation, og dominans kan også være målene.

Denne adfærd kan være svær at opdage, før misbruget rent faktisk er sket. Den virker ofte helt normal, hvilket gør det svært at definere og identificere. Der kan være små glimt af reaktioner som man slår hen som – “nåh det er nok fordi han har en dårlig dag” – eller “Han har brug for at hvile sig, han er ikke så god til at være sammen med andre” osv.

Misbrug af begrebet og dets konsekvenser

I de senere år har der været øget opmærksomhed på fænomenet og det er måske også blevet misbrugt i sammenhænge hvor det ikke hører hjemme.

Hvis man spreder falske budskaber om grooming, nedvurderes de virkelige ofres oplevelser, og opmærksomheden fjernes fra reelle tilfælde af seksuelt misbrug af børn. For at beskytte ofre og sårbare mennesker er det vigtigt at være opmærksom på, hvad grooming virkelig er, og hjælpe med at afvise falske rygter om det.

Hvordan ser grooming-processen ud?

Grooming kan foregå online eller i kontakt mellem to eller flere personer. Over 90% af seksuelt misbrug af børn begås af nogen, som barnet allerede kender, såsom et familiemedlem, en familiens ven, en lærer, en leder af en fællesskabsgruppe eller en anden person, som offeret regelmæssigt interagerer med.

Der er forskellige trin i grooming-processen

  1. At finde et offer: En gerningsmand kan målrette et barn eller en teenager med specifikke sårbarheder, såsom mangel på tilsyn eller social støtte.
  2. Etablering af adgang og tillid: En gerningsmand vil lytte til offerets problemer og give støtte for at opnå deres venskab og tillid. De vil også arbejde på at opbygge tillid til offerets omsorgspersoner og fællesskab.
  3. At tilfredsstille et behov: Gerningsmænd tilbyder ofre noget, de mangler, som opmærksomhed, forståelse eller en følelse af tilhørsforhold.
  4. At isolere offeret: Gerningsmænd kan tilbyde at tage deres offer til steder, de har brug for eller ønsker at gå, hvilket giver adgang til offeret alene.
  5. At holde forholdet hemmeligt: Gerningsmanden benytter sig af offerets kærlighed, frygt for at blive bebrejdet eller trusler for at forhindre dem i at tale om forholdet.
  6. Misbrug af offeret: Gerningsmænd kan gradvist eskalere fysisk kontakt, aktiviteter og samtaler for at gøre det lettere i sidste ende at begå en misbrugshandling – ofte seksuelle overgreb.
  7. Kontrol af offeret: Når misbruget er begyndt, vil gerningsmanden arbejde på at bevare kontrollen over offeret og sørge for, at misbruget ikke bliver afsløret.

For mere information om, hvordan du spotter og reagerer på groomingadfærd, kan du udforske nogle af de danske organisationer der varetager området; Børns vilkår, Dansk Stalking center og en udenlandsk organisation, Federal Bureau of Investigation. Der kan du hente tips om beskyttelse af børn.

Det er nemmere end nogensinde før at målrette mod ofre online på grund af sociale medier, spilsider, fora og andre platforme, hvor børn og unge befinder sig. En britisk undersøgelse baseret på data fra lokale politistyrker viste, at online-grooming er steget med 84 % i de seneste fire år.

Politiet registrerede 70 forskellige apps og spil, der blev brugt til grooming-forbrydelser, og Snapchat var en af ​​de mest populære platforme. Gerningsmænd kan bruge falske profiler til at udgive sig for en person på samme alder som deres offer og bruge smiger eller bestikkelse for at vinde deres tillid. Når en gerningsmand har opbygget en forbindelse med sit offer, kan de manipulere dem til at sende eksplicitte billeder eller videoer eller deltage i seksuelle samtaler. De kan også true med at dele ofrets eksplicitte indhold med deres familie eller venner for at forhindre dem i at tale om, hvad der sker.

Er Grooming en forbrydelse?

Grooming er en strafbar handling i mange lande. Den amerikanske straffelov definerer grooming som forførelse eller bevidst at overtale, lokke eller tvinge ethvert barn under 18 til at deltage i prostitution eller kriminelle seksuelle aktiviteter. Straffe omfatter bøder og op til 20 års fængsel i USA.

I Danmark er lovgivningen på området

“Grooming skal fremover kriminaliseres med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som justitsministeren i dag har fremsat i Folketinget. Forslaget medfører, at det fremover kan straffes med op til 2 års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til forurettede med det formål senere at udsætte forurettede for et seksuelt overgreb. Den forurettede skal være under 18 år.”

Nyt lovforslag skal kriminalisere grooming

22. februar 2023 fra justitsministeriet. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag med en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder en ny selvstændig groomingbestemmelse, der forbyder grooming af personer under 18 år. Lovforslaget strammer samtidig straffelovens regler om sextortion og sidestiller tilsnigelse af samleje med voldtægt.

Advarselstegn

At anerkende Grooming adfærd er nøglen til at forhindre misbrug. Forældre, omsorgspersoner, pædagoger og alle andre i en autoritetsposition over sårbare mennesker bør være opmærksomme på, hvordan man kan spotte tegn, så de kan gribe tidligt ind og beskytte offeret mod udnyttelse. Tegn på, at en voksen kan Groome et barn inkluderer:

  1. Udviser overdreven interesse for barnet. Forsøger at bruge tid alene med barnet.
  2. At tilbyde særlige privilegier til barnet, såsom at køre dem til og fra steder.
  3. At være ven af ​​familien, men vise mere interesse for at udvikle en relation til barnet end til de voksne
  4. At vise favorisering over for barnet
  5. At give barnet gaver ud over det sædvanlige
  6. At bade barnet
  7. Går ind til et barn, der skal skiftes om eller går på toilettet
  8. Beder barnet om at være med på badeværelset
  9. At diskutere seksuelle emner med barnet
  10. At komme med upassende kommentarer om barnets krop eller udseende
  11. Lege spil med barnet, der involverer fysisk kontakt
  12. At tage billeder af børn i undertøj, badedragter og så videre
  13. Deling af seksuelt eksplicitte billeder med barnet

Tegn på, at et barn eller en teenager kan være et offer for misbrug omfatter:

  1. Øget snak om eller interesse for seksuelle emner
  2. At holde på hemmeligheder eller virke mere stille end normalt
  3. Ikke at ville stå alene med visse mennesker
  4. Ønsker at bruge usædvanlig meget tid alene
  5. Modstand mod at skifte tøj eller bade
  6. Regressiv adfærd, såsom at suge tommelfinger eller sengevædning
  7. Overdreven medgørlig adfærd
  8. Upassende seksuel adfærd
  9. Ændringer i spise- eller sovevaner
  10. Ændringer i humør, såsom aggression eller vedvarende tristhed
  11. Nedsat selvtillid eller selvværd
  12. Øget angst, bekymring eller frygt
  13. Uforklarlige fysiske sundhedsproblemer, såsom mavepine eller hovedpine
  14. Tab af interesse for skole, aktiviteter og venner
  15. Dårlige præstationer i skolen
  16. Selvskadende adfærd Stofmisbrug, herunder stoffer eller alkohol
  17. Selvmordstanker
  18. Tegn på fysisk misbrug, såsom blå mærker eller blødning
  19. Seksuelt overførte infektioner

Indvirkningen på ofrene Seksuelt misbrug af børn kan have ødelæggende psykologiske virkninger på ofre og overlevende, herunder:

  1. Angst Depression Posttraumatisk stresslidelse (PSTD)
  2. Stofmisbrug Spiseforstyrrelser Seksuel risikoadfærd (såsom at have ubeskyttet sex)
  3. Ustabile forhold
  4. Tillidsproblemer
  5. Frygt for intimitet
  6. Seksuel dysfunktion
  7. Trusler eller voldshandlinger under plejeprocessen er forbundet med mere alvorlige traumesymptomer, og voksne overlevende efter seksuelt misbrug af børn er mere tilbøjelige til at opleve problemer med at opfatte farlige situationer.
  8. Det anslås, at 50 % af ofre for seksuelt misbrug af børn oplever reviktimisering. , hvilket betyder, at de er mere tilbøjelige til at blive misbrugt igen i fremtiden.

Sådan får du hjælp – internationalt og lokalt

Hvis du er opmærksom på eller har mistanke om en grooming situation, kan det være svært at vide, hvad du skal gøre. Hvis du mener, at nogen er i fare, skal du straks rapportere det. I USA håndteres hændelser med seksuelt misbrug af børn af lokale og statslige myndigheder.

Ring til dit lokale politi for at starte rapporteringsprocessen – eller ring 911/ USA eller 114 Dansk Politi, hvis der er en umiddelbar trussel mod nogens sikkerhed. Hvis du er mistænksom i forhold til en Grooming situation, men ikke har mistanke om, at nogen er i umiddelbar fare, skal du kontakte Børns Vilkår. Har I brug for en terapeut i forbindelse med regulering af traumatiseringen, så kan I booke en tid her

I USA National Sexual Assault Hotline ved at ringe til 800-656-HOPE (4673) eller bruge online chat. Hotlinen tilbyder gratis, sikre og fortrolige tjenester fra uddannede medarbejdere, som kan hjælpe dig med at finde passende information, ressourcer, sundhedsfaciliteter, langsigtet support og meget mere.

Underretning

Hvis den mistænkelige situation involverer et barn, kan du kontakte Børns Vilkår eller dansk politi. Hvis du kender til barnets hjemkommune kan du ligeledes lave en underretning til kommunen. En underretning giver sagsbehandleren mulighed for at handle aktivt for at hjælpe barnet. Hvis du er fagperson har du skærpet underretningspligt.

Pårørende

Hvis du er pårørende til et barn eller en ung der har været udsat for Grooming, vil det være hensigtsmæssigt for dig at du også får hjælp til at regulerer i det retraumatiserende der foregår i Grooming.

Processing…
Success! You're on the list.

(I USA Childhelp National Child Abuse Hotline ved at ringe eller sms’e 800-422-4453. Professionelle kriserådgivere er tilgængelige til at tale gennem situationer med børnemisbrug, yde støtte og hjælpe dig med at finde yderligere ressourcer.)

Tekst oversat fra www.therapist.com og tilrettet til danske forhold.

https://therapist.com/behaviors/grooming/?utm_campaign=tcom_articles&utm_medium=email&_hsmi=297941897&_hsenc=p2ANqtz-8J-Npw9kQA1hZU2o_4Hcj4PD8c9ZiOAAlME82BsYEhWzoe-qfufPoqrb8jN8F60dR_G5v-ZBfzdHFekpz45byUd2o10w&utm_content=297941668&utm_source=hs_email


AV!

“Av det gør ondt – jeg slog min fod”!

“Det skal jeg nok fikse for dig”

“Av det gør ondt jeg slog min arm”!

“Det skal vi lige se på det går over igen”

“ Av jeg faldt og slog mig”!

“Op igen det var ikke slemt”

“Av jeg har mistet min bedste ven”

“Du skal se det går over”

“Av jeg har ondt i mine led”!

“Tag det her – så mærker du det ikke”

“Av jeg har ondt i maven!”

“Har du spist noget du ikke kan tåle?”

“Av jeg har ondt i hovedet!”

“Tag det her – så går det over!”

“Av jeg er ked af det og det gør mig mere ked af det!”

“Tag det her – så går det over”

“Av jeg vil ikke være her !”

“Tag det her – så går det over”

“Av jeg er så vred!”

“Tag det her – så går det over”

“Av jeg har det ikke godt!”

“Tag det her – så går det over”

Digt af Linda Callesen, 2022, fra en samling af digte og tekster


En biodynamisk historie

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

En historie om lille “Mikkel” (synonym) 4 mdr.

Mikkel har fået henvisning til kiropraktor og været afsted 2 gange, hvor første gang var med 3 besøg og 2. gang 2 besøg og han fejler ikke noget mener kiropraktor. Mor er stadig lidt bekymret om Mikkel har noget i ryggen for han vil kun ligge på ryggen og ikke dreje hovedet til den ene side. Hun synes også at hovedet er blevet lidt fladt af det.

Mor ankommer med Mikkel og mormor er chauffør, så hun kommer med. Jeg modtager dem udenfor døren og hilser på. De voksne taler sammen og jeg viser Mikkel jeg har set ham med mit blik, men siger ikke så meget til ham. Ser lidt forbi og hen på mor og mormor. Vi går ind i klinikken og mormor får henvist en stol lidt væk fra mor og Mikkel. 

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

Jeg fortæller mor at lige nu skal Mikkel synes det er ok jeg er til stede, så det er vigtigt at hun sidder med ham lidt endnu. Mikkel synes stadig ikke det er ok at jeg sidder der – hvor jeg troede jeg skulle sidde, så jeg trækker mig længere væk og forklarer at det er ok – også for mor, så hun kan følge med i hvad vi har gang i. 

Jeg beder mor om at fortælle hvordan hendes graviditet har været og imens sidder jeg med en kajdukke og en babydimsebold (o:

Jeg kikker stadig kun i små øjeblikke på Mikkel og ser efter hvordan hans mimik er – er han tilpas eller er han urolig? – har han rynker i panden eller er kroppen spændt? eller bevæger kroppen sig? Eller er den stiv? – imens fortæller mor om graviditeten. Vi taler sammen og jeg spørger hende om hun ved hvordan Mikkel har haft det inden i maven.

Jeg ser efter kommunikationen og genfortæller for Mikkel, det mor lige har sagt. Slipper øjenkontakten og spørger til fødslen – jeg genfortæller det mor har sagt til Mikkel og siger “hold da op du har siddet fast i bækkenet i mange timer” – og spørger: “du blev måske bange”? Slipper kontakten igen.

Mor bliver opmærksom på at der måske netop her var noget vigtigt, for der bliver helt stille i rummet. Mikkel bliver stille og rummet fyldes af stilhed.Ved en indskydelse fortæller jeg om hjertet under fødslen – den transformation, der sker når barnet skal til at trække vejret selv. Jeg spurgte om mor var ok med at der gik så mange timer? “Nej! jeg råbte højt og sagde nu må det stoppe”, svarer hun. Jeg tager igen kontakt til Mikkel og siger: “hold da op mor råbte højt og sagde det skulle stoppe” – Mikkel kikker mere intenst på mig og begynder at bevæge kroppen endnu mere. 

Jeg kan komme tættere på nu og tager let kontakt til fødderne. Han er lidt tilbageholdende igen – så jeg går langsomt tilbage igen og så frem – det tager ca. en halv time med små kontakt-øjeblikke imens Mikkel sidder med mor. Der opstår mere varme på områderne jeg får kontakt til. Mikkel bliver mere og mere aktiv og begynder at savle, hans tunge kommer i bevægelse og nakken bevæger sig mere.

Så spørger jeg Mikkel om jeg må se hvordan han ligger på maven og mor lægger ham på briksen – Kaj og lejedimsen følger med – mor holder øjenkontakt med Mikkel – jeg sanser og tager kontakt til højre side ved maven og nederst på ryggen af Mikkel, der bliver mere bevægelse i kroppen og så stilhed igen. Vi holder den fysiske kontakt et minut eller to, så begynder han at blive træt af at ligge på maven – og jeg siger til Mikkel “nu slipper jeg dig og mor er her”.

Jeg spørger ham igen om jeg må se hvordan han kan ligge på ryggen. Så vender mor Mikkel om på ryggen og mor bliver her ved siden. Mikkel tager kontakt med øjnene – jeg har hænderne på siden og under hans krop og så taler vi sammen Jeg fortæller ham om hans fødsel (jeg ved ikke hvor det kommer fra)- han bliver stille som graven, fødderne er placeret helt stille på underlaget og benene er bøjede så ryggen er helt i underlaget og han bliver mere og mere intens i blikket. Vi taler om at det var hårdt at sidde der i bækkenet i så mange timer – stilhed – så siger jeg imens jeg ser på ham – “Du blev måske bange” – “det kan man godt blive”, jeg siger det på forskellig måde til ham og ser han er i kontakt og så begynder ansigtet i højre side at kramme sammen, somom det ligger i pres. Øjet bliver ligesom mere lukket og det rynker i panden – han trækker ligesom hovedet ned mod skuldren og der bliver fuldstændigt stille i hele rummet – han fastholder mit blik – det føles som en evighed, jeg genkender at øjeblikket er vigtig og det er vigtig med kontakten i øjnene et stykke tid. Derefter begynder han at spejle mit ansigts mimi og sige lyde og tale med mig – jeg mærker intensiteten.

Der går lidt tid og så kan jeg mærke vi skal slippe – jeg siger til ham “jeg kan mærke du synes det er ok og nok nu, så nu slipper jeg dig – men mor er lige her og hun tager dig op når jeg slipper dig” – og da det sker at mor tager Mikkel op, er han træt, varm og mere afslappet i kroppen.

Copyright. Linda Callesen


Skyggesider og masker

Vi ved hvad vi ved – men vi ved ikke hvad vi ikke ved…

– tænk over det , hvordan knækker vi den nød? Det skal der nogle forskellige tilstande til for at åbne for de nye horisonter.

Skyggesider ligger altid under maskerne – de masker vi tager på os, når vi skal til den årlige julefrokost med kollegaerne, eller familien man ikke ser så tit. Eller når vi sidder med bankmanden/kvinden, eller når vi er sammen med vennerne, så tager vi masker på. Det er sjældent maskerne giver os dybere tryghed – de lægger en distance til relationerne. Igennem maskerne er vi mere sårbare end vi går og tror. For vi relaterer ikke sådan rigtigt hverken til os selv eller de andre.

Når vi går med vores masker i det ubevidste, så spiller skyggesiderne en større rolle for os end vi aner. Det er ofte også mere svært at “være sig selv” i relationerne uden at være meget “på” i situationerne.

Jeg tror alle mennesker kender situationer, hvor vi er meget spændte eller meget angste for at være til et møde, i en situation hvor vi føler os usikre på roller og normer eller når vi f.eks. skal sige noget i forsamlinger. Der opstår der for mange en følelse af angst og for nogen panikagtig angst for at fejle eller gøre noget forkert, og at ikke kunne “det” man skal. Sveden pipler frem på huden og hænderne bliver klamme, halsen strammer til og vi skal hoste eller munden bliver tør og tungen føles somom den er forstørret.

Vi behøver ikke hele livet være underkastet en angst for at fejle eller angst for at gøre noget forkert, som får os til at fejle. Det betyder at vi skal turde kikke ind i det uvisse, ind under maskerne, og sætte lys på det mørke – det usete og umærkede. Men vi skal gøre det med nænsomhed og venlighed til os selv.

Igennem det arbejde får vi mere plads til lyset og mere åbenhed i vores sind til vores egne kræfter og ressourcer. Skyggesiderne bliver mindre tunge når vi er sammen med andre og vi får et langt bedre liv fordi vi kan smide maskerne og “være os selv”. Mærk engang og forestil dig hvor befriende det vil være – at være sammen med andre uden at skulle tage maske på – for at beskytte dig selv. I virkeligheden beskytter maskerne ikke – de lægger et filter på vores relationer, så vi ikke kommer tættere på andre og derigennem os selv.

Tør du finde dig selv? Vil du vide mere om priser og hvad jeg kan tilbyde?


Barndommens påvirkning i voksenalderen

Kroppen ved meget mere end vi husker og den fortæller os det også når vi ikke ved det #relationeltraumeterapi #lindacallesen #Grooming

Vi bliver kodet fra undfangelsen og frem til 3-4 års alderen.

Evnen til at mærke sig selv

Der er mange årsager til at man får stress. En af dem, der gør sig gældende for, om du udvikler stress, er din evne til at mærke dig selv også efter lang tids pres. Mærke dine behov i forskellige situationer og din evne til at mærke, når du får brug for at ændre på dine opgaver, eller relationen til andre mennesker. Altså har vores evne til at regulerer på ydre og indre pres en faktor for om vi bliver overbelastede og bliver stressede. Den evne bliver ofte mindre effektiv når vi er belastede følelsesmæssigt. Når det sker så bliver vores kognitive evner belastede og vi bevæger os længere ned af en negativ spiral. Det kan sætte alle mulige tilstande igang og vi kan tro at vi fejler alle mulige sygdomme.

Tilknytning

Vi har forskellige baggrunde for disse evner, langt hen ad vejen er det vores opvækst, iflg. nyere tilknytningsforskning, der gør sig gældende for, om og hvordan vi er i stand til at mærke vores behov og at regulere i kontakt med andre. Vi kan også være i en sammenhæng, hvor vi ikke når at mærke hvilke behov vi har – det er en vinkel, som jeg ikke beskriver her for der bevæger vi os over i emner som manipulation, gaslightning og lignende. Derudover er der spørgsmål, som hormoner og mangel på hormoner, som kan have indvirkning på om du har stresslignende tilstande, eller om du har mave-, tarm problemer, som nyere forskning også peger på, kan have indflydelse på psykiske tilstande. Det bliver heller ikke beskrevet her. Men du kan få det undersøgt hos egen læge, om du er i underskud eller har ubalance i dine hormoner – og du kan også hente mere viden i bogen: Naturlig hormonterapi. Skrevet af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin. Hvis du vil vide mere om mave-tarm området kan jeg anbefale at læse bogen: Tarme med charme. Skrevet af Giulia Enders PhD. Det er en let tilgængelig bog om emnet om tarmenes rolle ifht. Vores hjerne og trivsel.

Starten på livet lærer os at knytte an eller ikke..

Vores tilknytningsmønstre, bliver etableret i de spæde år af vores liv, og er afgørende for vores evne til at gribe, holde og slippe kontakt til andre mennesker. Kontaktfærdighederne bliver udviklet i relation med de omsorgsgivere og forældre vi får.

Se engelsk video om tilknytning

Disse mønstre vil understøtte vores måde at være i relation med andre i vores liv og voksne liv. Vi ved ikke præcis hvad der gør sig gældende for udviklingen af mønstrene, men vi ved, at kontakten mellem mor og barn under amning og bleskift har stor indvirkning på udviklingen af kontaktfærdighederne for et menneske. Samtidig ved vi også at den måde, de voksne er sammen på, når barnet er lille, har lige så stor indvirkning på, hvordan barnet oparbejder sin tilknytning til andre mennesker og ser sig selv som trygt menneske. Man siger, at barnets første år er af afgørende betydning for dets evne til at indgå i relationer og have udviklede kontaktfærdigheder, der understøtter det gode sociale liv. Altså – at barnet får oparbejdet evnen til at regulerer i kontakt med andre mennesker uden at overskride egne og andres grænser og at gøre det med anerkendelse for sig selv og andre mennesker.

Traumeteorien arbejder med en forståelse af arousal tilstande i det autonome nervesystem og vores emotioner. Det system der styrer vores indre organer, muskler og tilstande i kroppen. Vores arousal niveau stiger – det betyder at vi “tænder” bl.a for amygdala, som er den del i hjernen, der sørger for at hjælpe os, når vi skal undvige noget der er livstruende for os. Her er reaktioner, du sikkert kan nikke genkendende til:

  • Du vil være ekstra opmærksom på det, der ikke virker. Du vil også være i dårligere humør med vrede eller ked-af-det-hed.
  • Måske får du større reaktioner end normalt på noget du oplever. Der vil være en forøget puls og evt. hjertebanken.

Altsammen fordi hjernen er ekstra opmærksom og dermed bliver vores nervesystem også ekstra opmærksomt.

Arausal Tilstande

Arousal tilstande befinder sig i det autonome nervesystem, og det øger indflydelse på vores sanser. Tilstandendende kan være det vi kalder Hyper- eller Hypo arousal – tænk på at “hyper” betyder at energien er opad og udadrettet – der er energi igang til noget. Hypo arousal er energi der er stille – eller som er gået helt i stå – den tilstand er hjælpsom, når vi skal blive “usynlige”, undvige noget eller nogen eller når muskler skal slappe af og nogle gange går i kollaps. Energien i hypo er altså, at den ikke aktiverer noget, men paralyserer eller skaber stilstand. Musklerne kan på den måde have en tilstand af hyperrespons (kontrol) eller hyporespons (opgivelse

Hvad hjælper energi for?

De forskellige reaktioner, om det er meget energi, så vi kan flytte os eller om det er ingen energi, kan være hjælpsomme for os, når vi skal passe på os selv overfor noget, der kan være livstruende. Måske har du hørt om de tre måder man gør det på; frys, flygt eller kæmp. Det er farereaktioner, som er genetisk kodet i os. Vi reagerer automatisk og forskelligt i forskellige situationer. Vi reagerer forskelligt, om vi er alene eller hvis vi er sammen med andre mennesker. Alt er afhængigt af hvem du er sammen med og hvilke roller og normer der er tilstede. Måske er vi slet ikke klar over hvordan vi reagerer i forskellige krisesituationer. Det er noget vi oftest opdager efterfølgende en krise. Når vi efterrationaliserer og fortæller om det vi har oplevet, finder vi ud af, hvordan vi reagerede og nogle gange opdager vi, at vi har gjort noget helt anderledes end vi havde forestillet os at gøre. Det kan frembringe reaktioner bl.a. med skyld, frygt, skuffelse eller skam. Specielt hvis vi reagerer på en måde, som ikke er repræsenteret af de normer vi gebærder os med eller som andre ser på os med.

Kunsten at skabe balance

Det der er kunsten når man skal undgå mere stress, er at skabe balance imellem disse to tilstande, høj og lav energi, for at skabe robusthed og en tilgængelighed til livsenergi og handlemuligheder.

Det kræver tid og mulighed for restitution så nysgerrigheden kan begynde at blive vagt. Igennem nysgerrigheden får vi livskraft og så begynder den sunde spiral at få fat. 

Led efter din nysgerrighed – og giv plads til det der opstår ved det 

Artikel skrevet i 2015 og udgivet på mindrestress hjemmeside.

Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut


Emotionerne kan drive os til vanvid

collage photo of woman

Emotionerne kan drive os til vanvid specielt når de ikke bliver mødt eller ikke må eksisterer.  

Forrældrer rollen er dybt kompleks – fordi når vi bliver forældre, så dukker vores egne tilknytningsadfærd, mønstre, roller og normer op 

Vores traumer bliver sat i spil og vi ved det ikke som udgangspunkt.  

Vi kender ikke til kompleksiteten, der spiller sig ud. Den spiller sig ud i relationerne, i familien på arbejdet og imellem vennerne. Den spiller sig ud i vores livsgnist og vores seksualitet og generelle livsførelse.  Ofte ved vi ikke hvad der er på færde og hvorfor vores børn mistrives – og i det bliver vi presset af smerten over mistrivslen. Angsten for at vores børn ikke kan leve “normalt” – hvad det mon så indebærer. Tænk over hvad barnet har af historie og hvilken historie du og I har som forældre.

Mærk om der er emotioner du er låst af – er der skam eller vrede, der gemmer sig i historien? Det er normalt. Det normale for et menneske er at livet kan være hårdt, det kan være vanvittigt, det kan være skræmmende og det kan være fantastiskt.  Og det er individuelt hvad vi gør med det. Og det har konsekvenser for os selv og vores relationer – måden vi takler det hele på. 

Når et øget pres er tilstede- opstår der enten modpres eller kollaps. Det kan man ændre på menneskeligt – og ved et nænsomt møde. Et møde med anerkendelse, omsorg og tydelighed. 

Lukker vi for “synapserne” – lukker vi for reguleringen af emotionerne.

Der er stigning i medicinering af børn og unge og for den sags skyld også voksne. Det er set udfra et medmenneskeligt hensyn ikke hensigtsmæssigt – for vi fastlåser traumatisering og retraumatisering i relationerne.


Det er heller ikke hensigtsmæssigt set udfra et samfundsmæssigt perspektiv for vi ved at når medicineringen kommer i spil opstår der et afhængighedsforhold, der er komplekst.
Både kemisk, institutionelt og relationelt.
Der bliver ikke reguleret i emotionerne og tilknytningen igennem medicinen.
Desværre så “let” er det ikke. Der er andre veje. Vejen hvor man selv deltager med sin opmærksomhed, emotioner og sanser. En vej der bliver en nærværende vej.

Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumetreapeut 2021

MAD IN AMERIKA skriver om det øget medicinforbrug til børn og unge og om den manglende evidens bag ( på engelsk).