Kærligheden er nogen gange ikke nok

Nogen gange ved vi ikke hvorfor en klient har det som hun/ han har det.

Derfor er det nærliggende også at se på før-fødselstilstande, man taler om præ-perinatal psykologi. 

Hvis et barn udvikler stress og skolevægring i skolealderen eller senere som ung

kan det have noget at sige om barnet i mors mave har fået en prægning af nervesystemet

med øget kortisol.

Det kan både være tilstande som eks. vis samfundsstrukturelle kriser, krig, og hungersnød etc.

Det kan være at moderen som krop og psyke kan have været i øget beredskab i nervesystemet af forskellige psykologiske eller relationelle årsager og har dermed præget forsterets nervesystem.

Det er det der er så svært ved at være menneske

-at vi kommer til at have indflydelse på hinanden

-også selvom vi ikke tror det eller virkelig ikke ønsker at det skulle lade sig gøre.

Jeg vil genfortælle om et eksempel fra den virkelige verden, historien er fortalt af Henrik Dybvad Larsen (HDL), i bogen om fostrets og fødslens psykologi:

Historien handler om skolevægring

En psykisk sårbar dreng på 10 år får en skade ved et fald og kan ikke gå pga. smerter i hoften.

Han bliver undersøgt grundigt af forskellige fagfolk og får at vide at han ikke er skadet men at man mener det er af psykologisk karakter.

Han bliver ved med at falde når han bliver sendt i skole og må tilbage med sin mor – hjem igen uden at være i skole.

Han får efter en behandling i skoletandplejen talebesvær efter han har været i lokalbedøvelse. 

Måske er det belastningsreaktioner, fordi i historien forlyder det at han bliver hjulpet med sit talebesvær igennem hypnose og hans bevægeapparat bliver også bedre. 

HDL undersøger fødselshistiorikken. Moderen fortæller at hun har forsøgt to gange at blive gravid inden drengen kom til. Hun havde en nærdødsoplevelser under fødslen af drengen fordi hun fik forkert medicinering, blev lammet og kunne ikke give udtryk for at hun ikke kunne trække vejret. 

Når et foster udsættes for bedøvelse igennem sin mor er fosteret jo ikke særlig stort og får samme dosis som et voksent menneske. Det er nærliggende at overveje om det har indvirkning på nervesystemet på fosteret og det er også nærliggende at tænke at fosteret har mærket de mange stresshormoner og angsten under kampen for livet da moderen bliver lammet og ikke kan trække vejret. 

Enden på historien – er at HDL ikke får mulighed for at gøre det han har impuls til for at give drengen mulighed for at få det bedre, da forældrene ikke skønner det er nødvendigt. 

Embyrologiske overvejelser i terapien

Som Traumeterapeut og Biodynamisk kranio-sakral terapeut kan jeg gøre noget

-men på en endnu mere nænsom måde. Det er det vi arbejder bevidst med at give plads til når vi har en baby eller et barn i klinikken.  

Forskellen er at jeg ikke præsenterer hvad barnet skal føle eller opleve men jeg præsenterer et rum og kontakt og nærvær “godt nok” for barnet eller babyen til at der bliver plads til – alt det der måtte være i hukommelsen i hjernen, hjertet, nervesystemet og kroppen. 

Det vil måske tage et par gange inden baby er tryg nok i relationen og at de voksne kan observerer at der sker fremskridt, men jeg plejer at sige: “det er de små skridt der er de store skridt.” Det er det vi må have tillid til.

Vi ved ikke altid hvilken vej heling skal ske men hvis vi giver kroppen og sjælen lov til selv at gribe sit rum, så skal der nok ske heling. Hvis du vil læse om en traumeregulering sammen med en baby og mor – så følg linket her i indlæg


En biodynamisk historie

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

En historie om lille “Mikkel” (synonym) 4 mdr.

Mikkel har fået henvisning til kiropraktor og været afsted 2 gange, hvor første gang var med 3 besøg og 2. gang 2 besøg og han fejler ikke noget mener kiropraktor. Mor er stadig lidt bekymret om Mikkel har noget i ryggen for han vil kun ligge på ryggen og ikke dreje hovedet til den ene side. Hun synes også at hovedet er blevet lidt fladt af det.

Mor ankommer med Mikkel og mormor er chauffør, så hun kommer med. Jeg modtager dem udenfor døren og hilser på. De voksne taler sammen og jeg viser Mikkel jeg har set ham med mit blik, men siger ikke så meget til ham. Ser lidt forbi og hen på mor og mormor. Vi går ind i klinikken og mormor får henvist en stol lidt væk fra mor og Mikkel. 

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

Jeg fortæller mor at lige nu skal Mikkel synes det er ok jeg er til stede, så det er vigtigt at hun sidder med ham lidt endnu. Mikkel synes stadig ikke det er ok at jeg sidder der – hvor jeg troede jeg skulle sidde, så jeg trækker mig længere væk og forklarer at det er ok – også for mor, så hun kan følge med i hvad vi har gang i. 

Jeg beder mor om at fortælle hvordan hendes graviditet har været og imens sidder jeg med en kajdukke og en babydimsebold (o:

Jeg kikker stadig kun i små øjeblikke på Mikkel og ser efter hvordan hans mimik er – er han tilpas eller er han urolig? – har han rynker i panden eller er kroppen spændt? eller bevæger kroppen sig? Eller er den stiv? – imens fortæller mor om graviditeten. Vi taler sammen og jeg spørger hende om hun ved hvordan Mikkel har haft det inden i maven.

Jeg ser efter kommunikationen og genfortæller for Mikkel, det mor lige har sagt. Slipper øjenkontakten og spørger til fødslen – jeg genfortæller det mor har sagt til Mikkel og siger “hold da op du har siddet fast i bækkenet i mange timer” – og spørger: “du blev måske bange”? Slipper kontakten igen.

Mor bliver opmærksom på at der måske netop her var noget vigtigt, for der bliver helt stille i rummet. Mikkel bliver stille og rummet fyldes af stilhed.Ved en indskydelse fortæller jeg om hjertet under fødslen – den transformation, der sker når barnet skal til at trække vejret selv. Jeg spurgte om mor var ok med at der gik så mange timer? “Nej! jeg råbte højt og sagde nu må det stoppe”, svarer hun. Jeg tager igen kontakt til Mikkel og siger: “hold da op mor råbte højt og sagde det skulle stoppe” – Mikkel kikker mere intenst på mig og begynder at bevæge kroppen endnu mere. 

Jeg kan komme tættere på nu og tager let kontakt til fødderne. Han er lidt tilbageholdende igen – så jeg går langsomt tilbage igen og så frem – det tager ca. en halv time med små kontakt-øjeblikke imens Mikkel sidder med mor. Der opstår mere varme på områderne jeg får kontakt til. Mikkel bliver mere og mere aktiv og begynder at savle, hans tunge kommer i bevægelse og nakken bevæger sig mere.

Så spørger jeg Mikkel om jeg må se hvordan han ligger på maven og mor lægger ham på briksen – Kaj og lejedimsen følger med – mor holder øjenkontakt med Mikkel – jeg sanser og tager kontakt til højre side ved maven og nederst på ryggen af Mikkel, der bliver mere bevægelse i kroppen og så stilhed igen. Vi holder den fysiske kontakt et minut eller to, så begynder han at blive træt af at ligge på maven – og jeg siger til Mikkel “nu slipper jeg dig og mor er her”.

Jeg spørger ham igen om jeg må se hvordan han kan ligge på ryggen. Så vender mor Mikkel om på ryggen og mor bliver her ved siden. Mikkel tager kontakt med øjnene – jeg har hænderne på siden og under hans krop og så taler vi sammen Jeg fortæller ham om hans fødsel (jeg ved ikke hvor det kommer fra)- han bliver stille som graven, fødderne er placeret helt stille på underlaget og benene er bøjede så ryggen er helt i underlaget og han bliver mere og mere intens i blikket. Vi taler om at det var hårdt at sidde der i bækkenet i så mange timer – stilhed – så siger jeg imens jeg ser på ham – “Du blev måske bange” – “det kan man godt blive”, jeg siger det på forskellig måde til ham og ser han er i kontakt og så begynder ansigtet i højre side at kramme sammen, somom det ligger i pres. Øjet bliver ligesom mere lukket og det rynker i panden – han trækker ligesom hovedet ned mod skuldren og der bliver fuldstændigt stille i hele rummet – han fastholder mit blik – det føles som en evighed, jeg genkender at øjeblikket er vigtig og det er vigtig med kontakten i øjnene et stykke tid. Derefter begynder han at spejle mit ansigts mimi og sige lyde og tale med mig – jeg mærker intensiteten.

Der går lidt tid og så kan jeg mærke vi skal slippe – jeg siger til ham “jeg kan mærke du synes det er ok og nok nu, så nu slipper jeg dig – men mor er lige her og hun tager dig op når jeg slipper dig” – og da det sker at mor tager Mikkel op, er han træt, varm og mere afslappet i kroppen.

Copyright. Linda Callesen


Sult for noget – eller fantasi

young couple inside an amusement arcade park seriously looking at the camera

Og nu til noget helt andet – “kussesult”. En omdiskuteret podcast med Kim Leine har fået øget opmærksomhed. Fik du ikke lyttet til den kan du finde den blot ved at søge ordet tænker jeg.

Jeg lyttede til den og det slog mig hvor meget den samtale egentlig lød som en terapeutisk samtale. En samtale i et fordumsfrit rum. Et rum der var rummeligt og derfor kunne rumme alt hvad der dukkede op.
Derfor er det heller ikke usædvanligt at den vækker så meget røre i medierne efterfølgende. Fordi samtaler i et fordumsfrit rum ikke altid egner sig til offentligheden. Der er en årsag til at terapeuter har tavshedspligt – det her er en af dem.
Hvis vi som mennesker ikke kan bearbejde vores egen indre autoritet og styring i et terapeutisk rum får vi ikke reguleret vores lyst, intensioner og vores traumer, så vi kan være med os selv og andre.

Lyst og sult hænger sammen – det er grundlæggende vigtigt for, som individ, at kunne føle disse tilstande for at overleve. Når de bliver overstyret af liderlighed, så kan der være risiko for at de er et udtryk for et manglende regulering fra tidlig barndom og eller traumer i barndommen eller øgede kønshormoner eller bare meget kønsdrift. Der er mange teorier omkring det her emne. Mit ståsted her handler om indre styring og autoritetsudvikling, impulser og resonans. Min træning i relationel traumeterapi er det der skaber rammerne for det ståsted.

Samtalen med Kim Leine om mænds fantasier kom til at handle om Kims konkrete fantasier. Fantasier er ikke altid gode at fortælle til hele verden – hvilket kom til at ske her. En fantasi kan indeholde alt. Både grænseoverskridende ting, farlige og forbudte ting, hvad som helst. Når vi siger dem højt fordufter virkningen måske eller den bliver forstærket, alt efter hvem der lytter til den og konteksten.

I denne her sammenhæng sætter fantasien sig imellem flere fraktioner, den bliver grænseoverskridende, og den sætter alle i en situation der vækker alt muligt. Da jeg lyttede til podcastet – blev jeg først og fremmest urolig, og jeg mærkede en afsky over at høre to mænd have en samtale om overgreb på kvinder. Det blev til rå porno på lyd. Det siger jeg fordi jeg tænker andre kan have haft den samme oplevelse.

Antropolog Christian Groes skriver i POV internationel en interessant artikel og et modsvar til podcastet i en kronik hvor han afviser at mænd er nogle sultne ”sex-hunde”. Det forstår jeg godt at det indlæg kom – det måtte komme.

Han taler om en sund kønskultur – det begreb må vi gerne diskuterer noget mere synes jeg. For hvad er sundhed i kønskultur?

Først og fremmest handler det vel om at vi viser anerkendelse for forskelligheden, og for hinandens grænser. Dernæst er det vigtigt at vi som mennesker har mulighed for at forholde os til de ”skævheder” som vi som mennesker har og kunne udleve vores “lyst” og “sult” på en måde hvor vi også er anerkendende for os selv og andre. Christian Groes giver os en god introduktion til antropoligste aspekter omkring kønskultur – jeg kan varmt anbefale dig at læse artikelen her nedenfor.


“Når en ven svigter”

https://lindacallesen.dk/relationeltraumeterapi/

– En fiktiv historie om venner og om stoffer

Du er ung og er sammen med vennerne efter skole og i weekenderne. Det kan indimellem være hårdt at følge med i det sociale, men du holder dig til og ved du kan klare dig. Du er målrettet og ved hvad du vil – måske er det ikke helt så nemt at finde den rigtige uddannelsesretning, men du slår dig på noget som du i hvertfald kan gøre lige nu og som er et sted hvor du også har nogle venner at være sammen med.

En fredag skal du i byen hos en af vennerne og du tager nogle breezere med og en flaske vodka. I skal bare hygge og ha det sjovt.

I løbet af aftenen bliver det, du har med af forskellig spiritus, drukket og det dine venner har med forsvinder også.

I smutter ned i byen og går lidt rundt på må og få og møder nogle andre og går videre i byen.

I besøger en kammerat og der kommer der nye venner på besøg og de har “noget” med.

De andre synes I skal prøve det og du tager ikke stoffer normalt, men du føler dig forført af stemningen og du er alligevel også fuld og ender med at sige ok til at ryge “noget” – egentlig ved du ikke hvad det helt er men du stoler på dine venner. I løbet af natten sker der det at du ikke aner hvad der sker – men du får voldsomme kramper i maven – du kaster op og ryster over det hele. Du får hallucinationer og bliver meget bange, du råber og skriger noget om det du oplever i halucinationerne – søger om hjælp og ved ikke hvordan du skal klare det. Alt bliver væk.

Du vågner efter 5 timer et sted i byen og aner ikke hvad der er sket. Du føler dig meget forvirret, bange og rystet. Du skynder dig ud og ned på gaden og hjem. Hele dagen ligger du under dynen og har det ad helvede tid. Du ringer til en ven og småsnakker lidt om i går.

Din ven siger “det var en fed aften” og spørger om I skal mødes i aften igen. Du hopper med på snakken – griner med og forsøger at glemme hvad du har oplevet, du fortæller ikke om det og siger, ”nej jeg gider ikke idag” og bliver hjemme under dynen.

Du begynder af få svært ved at sove, du gider ikke rigtigt at komme til timerne og du har ofte hovedpine. Du holder dig mere og mere for dig selv og du får ikke rigtigt afleveret opgaverne og dit fravær er blevet skyhøjt.

De andre synes måske du er blevet mærkelig og trækker sig – ringer ikke så tit og indimellem oplever du at blive glemt når vennerne aftaler at mødes.

Læs om stoffer her.

Se det her er en fiktiv historie. Det er en historie som jeg ved mange unge mennesker kan genkende sig selv i. Det er en historie om hvor farligt det kan være at man som gruppe ikke passer på hinanden og hvor farligt det kan være at blive udsat for gruppepres.

Gruppens pres er et grænseoverskridende fænomen, som vi alle oplever fra tid til anden, både i familier, på uddannelser, på arbejdspladsen og i andre større sammenhænge.

Vi er mere sårbare når vi udsættes for gruppepresset fordi vi er i en situation for at blive ekskluderet fra gruppen hvis ikke vi underkaster os gruppens ønsker. Derfor sker det ofte at man lader sig overtale til noget man egentlig ikke ville gøre hvis bare man var sig selv.

I gruppepresset er der risiko for at vi udsætter hinanden for traumatisering og nedbryder de personlige grænser. Jeg vil gerne pointerer at: Det er ikke en sund relation når vi skal undergrave vores egne grænser og integritet, altså selvforståelse om egen værdi for at være en del af et socialt fællesskab.

Jeg får fra tid til anden et menneske i min praksis, der har været igennem sådanne oplevelser og det slår mig at vi skal være mere opmærksomme på vores unge mennesker. Det nutidige samfund er på mange måder fyldt med ressourcer og grænseløse muligheder og på samme tid er det mindst lige så grænseoverskridende og opslidende for det enkelte menneske og for gruppedynamikkerne.

Hvis du, når du læser det her tænker at du eller en anden måske har brug for at få lagt reaktionerne væk fra sådanne eller lignende oplevelser, så ring til mig på 31388968 og få en tid. Det er altid godt at få gjort noget så hurtigt som muligt – lad være med at gå med oplevelserne for længe alene. Se mere om mig og hvad jeg anvender i min terapi

Vi ses måske!


Tingene sker i hjernen

Det er ofte sådan vi tænker, at hjernen kommer først, når vi skal ændre på noget. Men tænk på at det sted der i sin tid formede hjernen flød ned og formede dit hjerte og dernæst din mave. Det ved man fra embryologien, den forsking der arbejder med at afdække fosterudviklingen i mors mave.

Men det er ikke altid først i hjernen at tingene sker. I min terapi sammen med dig arbejder vi med at skabe det rette kontakt og resonansfelt til dig – dine følelser og nervesystem og dine sanser. Vi ved ikke hvornår det ene sker før det andet – men jeg tror de fleste har prøvet at kunne tænke sig til at ændre på det man gerne ville ændre og så alligevel falde tilbage til de gamle vaner og adfærd.

Hver gang vi oplever at det ikke lykkes, så mærker vi at det føles som en fiasko – på en eller anden måde.

Men husk det er bare fordi man starter med det forkerte sted først. Hvordan gør vi det så? – det er forskelligt fra klient til klient. Med min specialisering i relationel traumeterapi er fokus på at arbejde med relationen og vores kontakt – sanser og følelserne på den måde får vi hele kroppen med og nogen gange skal den inviteres mere ind før vi kan arbejde med alt muligt andet.

Kroppen er vores ven og meget klog

Vi tænker ofte at det er i hovedet vi skal ændre på vores tilstand og det er der, der skal ske forandringer. Men det er ikke altid den lineære vej man skal gå. Det kan være at kimen til forandring ligger i en enkelt lille bevægelse, som vi sammen undersøger og – vubti – så sker der en forandring. Bagefter er det ikke en tanke at man skal ændre på sig selv, det sker af sig selv fordi kroppen har opdaget hvor der lå en blokering. Det kan være at du helt glemmer hvad problemet var eller det ændre sig for dig. Mange af mine tidligere klienter har haft den slags oplevelser og hvis jeg spurgte dem – hvilket jeg ikke gør, ville de fleste nok sige noget om det ”finurlige” der skete. Vil du vide lidt om hvilke terapiformer jeg arbejder med så kik på nogle af linksne herfra på siden.

Vil du af med det der forstyrre dit liv og som gør det svært at leve med glæde og lyst? Så ring og bestil din tid på tlf. 31 38 89 68

Måske ses vi!


Biodynamisk Kranio Sakral Terapi

orange petaled flowers on person s back

Når det gør ondt fysisk og psykisk kan det være svært at finde ud af hvad man skal gribe og gøre i.

Der findes forskellige retninger inden for KST, Kranio-Sakral Terapi – der er mekanisk og biodynamisk overordnet set.

Jeg tilbyder den biodynamiske Kranio Sakral Terapi hvor vi arbejder med kroppens selvhelende kræfter og det omgivende felts ressourcer.

Hvis du vil se lidt om hvordan sådan en behandling foregår så lægger jeg denne video fra KST Instituttet der som den eneste skole i Danmark tilbyder hele KST uddanelsen som Biodynamisk. Anney og Heather står bag skolen og er også praktikerne bag behandlingsformen.

Jeg hjælper mennesker med forskellige kropslige smerter og utilpasheder, som kan være opstået igennem nylige eller tidlige hændelser. Tilstande der gør hverdagen ulidelig og svært at gennemskue hvornår de holder op.

Som Relationel Traumeterapeut har jeg det ekstra lag af kompetence ind i KST behandlingen til dig. Det betyder at du kan være sikker på at vi kommer godt omkring dit behov.

Den biodynamiske KST er en fantastisk metode der indkluderer hele dig, dine følelser og tilstande og så du kommer til at mærke din egen kraft og dine ressourcer.

Giv dig lidt tid til at se filmen her på siden og hold dig ikke tilbage med at stille spørgsmål hvis der dukker nogle op.

Har du slået hovedet eller kroppen og synes det er svært at komme videre så vil jeg anbefale dig at booke din første tid hos mig.

Nænsomhed skal der til for at kroppen søger efter en balance på flere planer.

Hold dig ikke tilbage hvis du har et spørgmål eller er usikker på om dette kan være en hjælp for dig.

Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut


Skyggesider og masker

Vi ved hvad vi ved – men vi ved ikke hvad vi ikke ved…

– tænk over det , hvordan knækker vi den nød? Det skal der nogle forskellige tilstande til for at åbne for de nye horisonter.

Skyggesider ligger altid under maskerne – de masker vi tager på os, når vi skal til den årlige julefrokost med kollegaerne, eller familien man ikke ser så tit. Eller når vi sidder med bankmanden/kvinden, eller når vi er sammen med vennerne, så tager vi masker på. Det er sjældent maskerne giver os dybere tryghed – de lægger en distance til relationerne. Igennem maskerne er vi mere sårbare end vi går og tror. For vi relaterer ikke sådan rigtigt hverken til os selv eller de andre.

Når vi går med vores masker i det ubevidste, så spiller skyggesiderne en større rolle for os end vi aner. Det er ofte også mere svært at “være sig selv” i relationerne uden at være meget “på” i situationerne.

Jeg tror alle mennesker kender situationer, hvor vi er meget spændte eller meget angste for at være til et møde, i en situation hvor vi føler os usikre på roller og normer eller når vi f.eks. skal sige noget i forsamlinger. Der opstår der for mange en følelse af angst og for nogen panikagtig angst for at fejle eller gøre noget forkert, og at ikke kunne “det” man skal. Sveden pipler frem på huden og hænderne bliver klamme, halsen strammer til og vi skal hoste eller munden bliver tør og tungen føles somom den er forstørret.

Vi behøver ikke hele livet være underkastet en angst for at fejle eller angst for at gøre noget forkert, som får os til at fejle. Det betyder at vi skal turde kikke ind i det uvisse, ind under maskerne, og sætte lys på det mørke – det usete og umærkede. Men vi skal gøre det med nænsomhed og venlighed til os selv.

Igennem det arbejde får vi mere plads til lyset og mere åbenhed i vores sind til vores egne kræfter og ressourcer. Skyggesiderne bliver mindre tunge når vi er sammen med andre og vi får et langt bedre liv fordi vi kan smide maskerne og “være os selv”. Mærk engang og forestil dig hvor befriende det vil være – at være sammen med andre uden at skulle tage maske på – for at beskytte dig selv. I virkeligheden beskytter maskerne ikke – de lægger et filter på vores relationer, så vi ikke kommer tættere på andre og derigennem os selv.

Tør du finde dig selv? Vil du vide mere om priser og hvad jeg kan tilbyde?


Barndommens påvirkning i voksenalderen

Kroppen ved meget mere end vi husker og den fortæller os det også når vi ikke ved det #relationeltraumeterapi #lindacallesen

Vi bliver kodet fra undfangelsen og frem til 3-4 års alderen.

Evnen til at mærke sig selv

Der er mange årsager til at man får stress. En af dem, der gør sig gældende for, om du udvikler stress, er din evne til at mærke dig selv også efter lang tids pres. Mærke dine behov i forskellige situationer og din evne til at mærke, når du får brug for at ændre på dine opgaver, eller relationen til andre mennesker. Altså har vores evne til at regulerer på ydre og indre pres en faktor for om vi bliver overbelastede og bliver stressede. Den evne bliver ofte mindre effektiv når vi er belastede følelsesmæssigt. Når det sker så bliver vores kognitive evner belastede og vi bevæger os længere ned af en negativ spiral. Det kan sætte alle mulige tilstande igang og vi kan tro at vi fejler alle mulige sygdomme.

Tilknytning

Vi har forskellige baggrunde for disse evner, langt hen ad vejen er det vores opvækst, iflg. nyere tilknytningsforskning, der gør sig gældende for, om og hvordan vi er i stand til at mærke vores behov og at regulere i kontakt med andre. Vi kan også være i en sammenhæng, hvor vi ikke når at mærke hvilke behov vi har – det er en vinkel, som jeg ikke beskriver her for der bevæger vi os over i emner som manipulation, gaslightning og lignende. Derudover er der spørgsmål, som hormoner og mangel på hormoner, som kan have indvirkning på om du har stresslignende tilstande, eller om du har mave-, tarm problemer, som nyere forskning også peger på, kan have indflydelse på psykiske tilstande. Det bliver heller ikke beskrevet her. Men du kan få det undersøgt hos egen læge, om du er i underskud eller har ubalance i dine hormoner – og du kan også hente mere viden i bogen: Naturlig hormonterapi. Skrevet af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin. Hvis du vil vide mere om mave-tarm området kan jeg anbefale at læse bogen: Tarme med charme. Skrevet af Giulia Enders PhD. Det er en let tilgængelig bog om emnet om tarmenes rolle ifht. Vores hjerne og trivsel.

Starten på livet lærer os at knytte an eller ikke..

Vores tilknytningsmønstre, bliver etableret i de spæde år af vores liv, og er afgørende for vores evne til at gribe, holde og slippe kontakt til andre mennesker. Kontaktfærdighederne bliver udviklet i relation med de omsorgsgivere og forældre vi får.

Se engelsk video om tilknytning

Disse mønstre vil understøtte vores måde at være i relation med andre i vores liv og voksne liv. Vi ved ikke præcis hvad der gør sig gældende for udviklingen af mønstrene, men vi ved, at kontakten mellem mor og barn under amning og bleskift har stor indvirkning på udviklingen af kontaktfærdighederne for et menneske. Samtidig ved vi også at den måde, de voksne er sammen på, når barnet er lille, har lige så stor indvirkning på, hvordan barnet oparbejder sin tilknytning til andre mennesker og ser sig selv som trygt menneske. Man siger, at barnets første år er af afgørende betydning for dets evne til at indgå i relationer og have udviklede kontaktfærdigheder, der understøtter det gode sociale liv. Altså – at barnet får oparbejdet evnen til at regulerer i kontakt med andre mennesker uden at overskride egne og andres grænser og at gøre det med anerkendelse for sig selv og andre mennesker.

Traumeteorien arbejder med en forståelse af arousal tilstande i det autonome nervesystem og vores emotioner. Det system der styrer vores indre organer, muskler og tilstande i kroppen. Vores arousal niveau stiger – det betyder at vi “tænder” bl.a for amygdala, som er den del i hjernen, der sørger for at hjælpe os, når vi skal undvige noget der er livstruende for os. Her er reaktioner, du sikkert kan nikke genkendende til:

  • Du vil være ekstra opmærksom på det, der ikke virker. Du vil også være i dårligere humør med vrede eller ked-af-det-hed.
  • Måske får du større reaktioner end normalt på noget du oplever. Der vil være en forøget puls og evt. hjertebanken.

Altsammen fordi hjernen er ekstra opmærksom og dermed bliver vores nervesystem også ekstra opmærksomt.

Arausal Tilstande

Arousal tilstande befinder sig i det autonome nervesystem, og det øger indflydelse på vores sanser. Tilstandendende kan være det vi kalder Hyper- eller Hypo arousal – tænk på at “hyper” betyder at energien er opad og udadrettet – der er energi igang til noget. Hypo arousal er energi der er stille – eller som er gået helt i stå – den tilstand er hjælpsom, når vi skal blive “usynlige”, undvige noget eller nogen eller når muskler skal slappe af og nogle gange går i kollaps. Energien i hypo er altså, at den ikke aktiverer noget, men paralyserer eller skaber stilstand. Musklerne kan på den måde have en tilstand af hyperrespons (kontrol) eller hyporespons (opgivelse

Hvad hjælper energi for?

De forskellige reaktioner, om det er meget energi, så vi kan flytte os eller om det er ingen energi, kan være hjælpsomme for os, når vi skal passe på os selv overfor noget, der kan være livstruende. Måske har du hørt om de tre måder man gør det på; frys, flygt eller kæmp. Det er farereaktioner, som er genetisk kodet i os. Vi reagerer automatisk og forskelligt i forskellige situationer. Vi reagerer forskelligt, om vi er alene eller hvis vi er sammen med andre mennesker. Alt er afhængigt af hvem du er sammen med og hvilke roller og normer der er tilstede. Måske er vi slet ikke klar over hvordan vi reagerer i forskellige krisesituationer. Det er noget vi oftest opdager efterfølgende en krise. Når vi efterrationaliserer og fortæller om det vi har oplevet, finder vi ud af, hvordan vi reagerede og nogle gange opdager vi, at vi har gjort noget helt anderledes end vi havde forestillet os at gøre. Det kan frembringe reaktioner bl.a. med skyld, frygt, skuffelse eller skam. Specielt hvis vi reagerer på en måde, som ikke er repræsenteret af de normer vi gebærder os med eller som andre ser på os med.

Kunsten at skabe balance

Det der er kunsten når man skal undgå mere stress, er at skabe balance imellem disse to tilstande, høj og lav energi, for at skabe robusthed og en tilgængelighed til livsenergi og handlemuligheder.

Det kræver tid og mulighed for restitution så nysgerrigheden kan begynde at blive vagt. Igennem nysgerrigheden får vi livskraft og så begynder den sunde spiral at få fat. 

Led efter din nysgerrighed – og giv plads til det der opstår ved det 

Artikel skrevet i 2015 og udgivet på mindrestress hjemmeside.

Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut


Emotionerne kan drive os til vanvid

collage photo of woman

Emotionerne kan drive os til vanvid specielt når de ikke bliver mødt eller ikke må eksisterer.  

Forrældrer rollen er dybt kompleks – fordi når vi bliver forældre, så dukker vores egne tilknytningsadfærd, mønstre, roller og normer op 

Vores traumer bliver sat i spil og vi ved det ikke som udgangspunkt.  

Vi kender ikke til kompleksiteten, der spiller sig ud. Den spiller sig ud i relationerne, i familien på arbejdet og imellem vennerne. Den spiller sig ud i vores livsgnist og vores seksualitet og generelle livsførelse.  Ofte ved vi ikke hvad der er på færde og hvorfor vores børn mistrives – og i det bliver vi presset af smerten over mistrivslen. Angsten for at vores børn ikke kan leve “normalt” – hvad det mon så indebærer. Tænk over hvad barnet har af historie og hvilken historie du og I har som forældre.

Mærk om der er emotioner du er låst af – er der skam eller vrede, der gemmer sig i historien? Det er normalt. Det normale for et menneske er at livet kan være hårdt, det kan være vanvittigt, det kan være skræmmende og det kan være fantastiskt.  Og det er individuelt hvad vi gør med det. Og det har konsekvenser for os selv og vores relationer – måden vi takler det hele på. 

Når et øget pres er tilstede- opstår der enten modpres eller kollaps. Det kan man ændre på menneskeligt – og ved et nænsomt møde. Et møde med anerkendelse, omsorg og tydelighed. 

Lukker vi for “synapserne” – lukker vi for reguleringen af emotionerne.

Der er stigning i medicinering af børn og unge og for den sags skyld også voksne. Det er set udfra et medmenneskeligt hensyn ikke hensigtsmæssigt – for vi fastlåser traumatisering og retraumatisering i relationerne.


Det er heller ikke hensigtsmæssigt set udfra et samfundsmæssigt perspektiv for vi ved at når medicineringen kommer i spil opstår der et afhængighedsforhold, der er komplekst.
Både kemisk, institutionelt og relationelt.
Der bliver ikke reguleret i emotionerne og tilknytningen igennem medicinen.
Desværre så “let” er det ikke. Der er andre veje. Vejen hvor man selv deltager med sin opmærksomhed, emotioner og sanser. En vej der bliver en nærværende vej.

Skrevet af Linda Callesen, Relationel Traumetreapeut 2021

MAD IN AMERIKA skriver om det øget medicinforbrug til børn og unge og om den manglende evidens bag ( på engelsk).