Noget om en terapi og at finde sig selv

For nylig tog jeg på en solotur i sommerhus “for at finde mig selv” – (Jeg tror de fleste mennesker kender til det at man føler man er blevet væk for sig selv.. enten når arbejdet fylder for meget eller der kommer pres på – af den ene eller anden årsag ((o: og så må man på jagt efter sin sjæl igen)

Jeg afsluttede den sidste dag med plads til en klients traumeterapi igennem Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi – det var en god og vigtig proces, der havde brug for at blive grebet og processet.

Tilstanden blev første gang aktiveret af en pludselig åbning med kraft og udtryk i en undervisnings situation i traumeterapi og det åbnede til energier i hele gruppefeltet. Nogle få deltagere havde tydelige tegn på at der var vagt energier og tilstande som kom i bevægelse. Nogen mere tydeligt fysisk end andre og vi tog os af det og så faldt der ro på.

Derefter hvilede processen og det forunderlige var at den fortsatte, da vi mødtes igen efter flere uger. 

Sådan er det med den krop – den er klog, den kan vente til mennesket nærværsmæssigt, og kognitivt er klart og der er tryghed og kontakt , den kan stoppe op og så kan den arbejde videre når den bliver mødt igen. Tænk en gang hvor smart en organisme vi er.. 

orange petaled flowers on person s back
Photo by Life Of Pix on Pexels.com

Vi fandt ud af at lægge en terapi ind i forbindelse med min “finde mig selv rejse”, så impulsen hos klienten kunne blive mødt.
Det slog mig bagefter hvor virksomt og godt det var, også for mig, at være terapeut på denne måde. Det var meningsfuldt både terapeutisk processuelt og for mig som terapeut, det at flytte sig fra de gængse rammer til et andet sted. Et sted hvor der er mennesker, der har brug for at finde frem til egne ressourcer og når processen “banker på”.

“Hvor der er vilje er der en vej” – et ordsprog der nok er anvendt i andre sammenhæng og med anden forforståelse, men det giver så meget mening også i denne sammenhæng på alle planer og på den måde udvider horisonten sig og vi kan  måske åbne til mere i vores bevidsthed.

Hvad skete der?

Processen var dyb og meget godt skete i de forskellige energetiske lag som vi består af – også i de lag, som refererer til tiden før vi fødes, var aktive i terapien. Her tænker jeg på det embryologiske lag.

Inden jeg går videre er det måske vigtigt for dig som læser at får lidt mere indblik i begreberne.

Billede: En zygote, en ægcelle der lige er befrugtet af en sædcelle

Her er en ultrakort kort setting for tilstanden Embryor: 

Før baby i mors mave, er vi en embryor ( Jaap van der Wal, Embryolog og forsker,  i et interview om embryologi) og før det er vi en Zygote (der sker også lidt før vi er en Zygotet, men det venter jeg lidt med at skrive om) og før det en ubefrugtet ægcelle og sædcelle. Det er måske ikke uden grund jeg skriver det i den rækkefølge, for det var i den omvendte rækkefølge klienten arbejdede – fra – fødsel til – embryor og måske også zygote, som en repetition af noget gennemlevet. Jaap van der Wal taler også om at når vi fødes – så dør vi – fordi det allerførste vi består af i mors mave, er placenta – vores moderkage – det er en spændende tanke at have med i vores overvejelser omkring liv, og livsformer. Han taler ligeledes om at liv er en proces – vi er en embryor hele livet – vores krop og krops system udvikler sig hele livet og bliver til mere af det vi udsætter os for og det vi indtager af føde og det vi oplever. Den udfoldelse fortsætter til vi dør. I et traumeperspektiv ser jeg bevægelser og processer, der giver mening når jeg tager Jaap van der Wal´s briller på.

Processen

Processen tog form som en Embryor, der i sin vorden, bliver foldet ud og ind i flere omgange. Kroppen bevægede sig først den ene vej i en sammenfoldning og derefter i en bagudfoldning og igennem flere omgange med samme eller lignende mønstre. Indimellem var det bevægelser, der var horisontale og indimellem vertikale (på langs eller opad og nedad) 

Kroppen lavede små ryk forskellige steder i kroppen og forskellige muskler bevægede sig. Ryk som de ryk vi ser bitte-små tidlige babyer har i mors mave. Først skete det rundt over det hele i kroppen og dernæst så som om det rettede sig mod midtlinjen. Det var så tydeligt for os begge, at der var gang i noget vi ikke kunne sætte ord på og at det var noget meget tidligt for det var en kropslighed, der havde sit eget mønster og bevægelser, der ikke rigtig gav mening, umiddelbart.  Klienten sagde i forløbet: “nu føles det som om det hele retter sig ind mod midten”.  Ja der var en retning af bevægelse og energi mod midtlinjen, jeg sansede det også. Derefter blev der stille igen en dynamisk stilhed – et kort sus og et dybt åndedræt fik plads og så stilhed igen over alt, inden i og omkring os.

Diafragmer blev aktive i flere lag i kroppen. Bækkenet tvistede og vred og strækkede sig, og kæben klikkede, åbnede og strakte sig. Mellemrum opstod med stor stilhed i kroppen og i rummet og alt føltes, som det opløstes og svævede i et vægttomt rum. Ingen modstand, ingen vægt – kun blødhed og svævende energi i kontakten. “Long tide” opstod, en tilstand hvor kroppen bevæger sig mod homøostase, og mere balance. Et sted hvor der er stille og meget langsom energi. Alt foregik i et nærværende rum, i lavt tempo – hvor vi kunne undre os sammen, udveksle viden, grine og samtale imens kroppen arbejdede i lavt tempo, men i eget tempo.

Kroppen fandt sig til rette og fandt ro, hvile og energi og årvågenhed blev vagt.

Det var en god dag

Processing…
Success! You're on the list.

Embryologi – menneske og sjæl

“Vi er embryor “ – vores liv starter måske længe før vi selv aner det. 

Jaap Van der Wal , embryologist er et af vor tids meget spændende forskere i embryologi. Tiden i “ mors mave” og måske før, har han gjort til sit forskningsfelt. 

Når vi ser på “liv” med Jaaps briller bliver vi mere forstående og nysgerrige for hvad liv er eller kan være. 

Det stiller samtidig et stort spørgsmål til hvad der sker i den kunstige befrugtning? 

Sker der skade på sjælen? Eller sker der skade på embryologien? 

Jaap taler om at embryor er der hvor sjælen manifesteres. Det er igennem embryor vi kommer til live… hvis vi bare lige stopper op et øjeblik og tænker over hvad det i virkeligheden betyder, så åbner der sig hundredevis af nye spørgsmål om liv og livsformer, sundhed, traumer, handicap, og spørgsmål som hvor stammer liv fra og hvem er vi? osv.

Når vi er i et terapiforløb giver det mening at inddrage disse lag i en her og nu bevidsthed og finde sproglighed i det område, så der kan blive åbning til at integrere tidlige lag af tilknytning og regulering i kontakt. Det område er jeg lidt nørdet omkring – for graderne af “kontakt” er den opmærksomhed vi må have som terapeut, når vi skal kunne tilbyde klienter rette mængde af nærvær, som netop matcher klientens behov og traumatisering.

Jeg arbejder med den bevidsthed ind i mine terapier, det åbner til dybe eksistentielle lag og dyb forståelse til processerne. Det er meningsfuldt og et nænsomt arbejde jeg sætter utroligt stor pris på at varetage.

Lyt til Jaap Van der Wal, forsker i embryologien. 


Kranio Sakral Terapi og hjernerystelse

Hjernerystelse – handler om meget andet end hjernen.

Der er alt for lidt opmærksomhed på at man skal have hurtig hjælp når man får hjernerystelse. Der er selvfølgelig for skellige tilgange alt efter hvor stor grad af hjernerystelse patienten får og hvilke ulykke der ligger bag.

Men jeg vil altid anbefale at man får hjælp hurtigst muligt og at det er væsentligt at regulerer i traumet på så nænsom en måde som muligt.

Den biodynamiske kranie sakrale terapi er en nænsom måde at regulerer i traume på. Fordi den ikke hverken “brækker”, “vrider” eller “skubber” på klienten – og fordi der er fokus på at lade klientens egne ressourcer arbejde under terapien. Vi ser ofte at klienten finder tilbage til en balance der var tilstede inden ulykken. Det betyder ikke at kroppen har let ved det – men den laver ofte det vi kalder “unwinding” for at fjerne bruddet eller den låste situation der er i kroppen, nakken eller ansigtet. Jo tidligere vi får klienterne ind i terapien jo bedre og hurtigere sker traumereguleringen. Dr.dk har i dag en artikel om problematikken omkring manglende eller usammenhængende behandling for hjernerystelsespatienter -og om senskader fordi traumet ikke bliver reguleret eller noget andet sker som følge af hjernerystelsen. Der er ligeledes mulighed for at høre Podcastet om hjernerystelse og det usynlige smertehelvede mange oplever efterfølgende. Navnet på podcastet er: Den usynlige fjende, faldet – mysteriet om de rystede hjerner. Dansk Center for hjernerystelse har arbejdet for at finde data på hjernerystelser og følgeskader hvis du vil læse i dybden har de udgivet en rapport for hjernerystelse børn og voksne. Der er vigtig viden at hente for både lægmand og behandlere. Kranio-Sakral Terapi har haft hjernerystelse og piskesmeld som et område i mange år og kstforeningen lavede nogle videoer om dette for et par år siden vil du se dem ligger de på forsiden af hjemmesiden i bunden.


Grooming

Kroppen ved meget mere end vi husker og den fortæller os det også når vi ikke ved det #relationeltraumeterapi #lindacallesen #Grooming

“Grooming” refererer til den måde, en misbruger gradvist arbejder hen imod at opnå tillid og kærlighed fra en “sårbar” person, så de senere kan manipulere og udnytte denne. Grooming indebærer at opbygge en følelsesmæssig forbindelse og skabe en følelse af afhængighed, før man begynder at teste offerets grænser. Ofrene er normalt børn eller teenagere, men det kan også være unge voksne eller voksne. Gerningsmanden er ofte nogen, offeret allerede kender.

Mennesker, der bruger grooming adfærd for at komme tættere på deres ofre, gør det ofte af seksuelle årsager, men ikke altid. Fysisk misbrug, økonomisk udnyttelse, som f.eks. at tage lån i den sårbares navn og følelsesmæssig manipulation, og dominans kan også være målene.

Denne adfærd kan være svær at opdage, før misbruget rent faktisk er sket. Den virker ofte helt normal, hvilket gør det svært at definere og identificere. Der kan være små glimt af reaktioner som man slår hen som – “nåh det er nok fordi han har en dårlig dag” – eller “Han har brug for at hvile sig, han er ikke så god til at være sammen med andre” osv.

Misbrug af begrebet og dets konsekvenser

I de senere år har der været øget opmærksomhed på fænomenet og det er måske også blevet misbrugt i sammenhænge hvor det ikke hører hjemme.

Hvis man spreder falske budskaber om grooming, nedvurderes de virkelige ofres oplevelser, og opmærksomheden fjernes fra reelle tilfælde af seksuelt misbrug af børn. For at beskytte ofre og sårbare mennesker er det vigtigt at være opmærksom på, hvad grooming virkelig er, og hjælpe med at afvise falske rygter om det.

Hvordan ser grooming-processen ud?

Grooming kan foregå online eller i kontakt mellem to eller flere personer. Over 90% af seksuelt misbrug af børn begås af nogen, som barnet allerede kender, såsom et familiemedlem, en familiens ven, en lærer, en leder af en fællesskabsgruppe eller en anden person, som offeret regelmæssigt interagerer med.

Der er forskellige trin i grooming-processen

  1. At finde et offer: En gerningsmand kan målrette et barn eller en teenager med specifikke sårbarheder, såsom mangel på tilsyn eller social støtte.
  2. Etablering af adgang og tillid: En gerningsmand vil lytte til offerets problemer og give støtte for at opnå deres venskab og tillid. De vil også arbejde på at opbygge tillid til offerets omsorgspersoner og fællesskab.
  3. At tilfredsstille et behov: Gerningsmænd tilbyder ofre noget, de mangler, som opmærksomhed, forståelse eller en følelse af tilhørsforhold.
  4. At isolere offeret: Gerningsmænd kan tilbyde at tage deres offer til steder, de har brug for eller ønsker at gå, hvilket giver adgang til offeret alene.
  5. At holde forholdet hemmeligt: Gerningsmanden benytter sig af offerets kærlighed, frygt for at blive bebrejdet eller trusler for at forhindre dem i at tale om forholdet.
  6. Misbrug af offeret: Gerningsmænd kan gradvist eskalere fysisk kontakt, aktiviteter og samtaler for at gøre det lettere i sidste ende at begå en misbrugshandling – ofte seksuelle overgreb.
  7. Kontrol af offeret: Når misbruget er begyndt, vil gerningsmanden arbejde på at bevare kontrollen over offeret og sørge for, at misbruget ikke bliver afsløret.

For mere information om, hvordan du spotter og reagerer på groomingadfærd, kan du udforske nogle af de danske organisationer der varetager området; Børns vilkår, Dansk Stalking center og en udenlandsk organisation, Federal Bureau of Investigation. Der kan du hente tips om beskyttelse af børn.

Det er nemmere end nogensinde før at målrette mod ofre online på grund af sociale medier, spilsider, fora og andre platforme, hvor børn og unge befinder sig. En britisk undersøgelse baseret på data fra lokale politistyrker viste, at online-grooming er steget med 84 % i de seneste fire år.

Politiet registrerede 70 forskellige apps og spil, der blev brugt til grooming-forbrydelser, og Snapchat var en af ​​de mest populære platforme. Gerningsmænd kan bruge falske profiler til at udgive sig for en person på samme alder som deres offer og bruge smiger eller bestikkelse for at vinde deres tillid. Når en gerningsmand har opbygget en forbindelse med sit offer, kan de manipulere dem til at sende eksplicitte billeder eller videoer eller deltage i seksuelle samtaler. De kan også true med at dele ofrets eksplicitte indhold med deres familie eller venner for at forhindre dem i at tale om, hvad der sker.

Er Grooming en forbrydelse?

Grooming er en strafbar handling i mange lande. Den amerikanske straffelov definerer grooming som forførelse eller bevidst at overtale, lokke eller tvinge ethvert barn under 18 til at deltage i prostitution eller kriminelle seksuelle aktiviteter. Straffe omfatter bøder og op til 20 års fængsel i USA.

I Danmark er lovgivningen på området

“Grooming skal fremover kriminaliseres med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som justitsministeren i dag har fremsat i Folketinget. Forslaget medfører, at det fremover kan straffes med op til 2 års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til forurettede med det formål senere at udsætte forurettede for et seksuelt overgreb. Den forurettede skal være under 18 år.”

Nyt lovforslag skal kriminalisere grooming

22. februar 2023 fra justitsministeriet. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag med en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder en ny selvstændig groomingbestemmelse, der forbyder grooming af personer under 18 år. Lovforslaget strammer samtidig straffelovens regler om sextortion og sidestiller tilsnigelse af samleje med voldtægt.

Advarselstegn

At anerkende Grooming adfærd er nøglen til at forhindre misbrug. Forældre, omsorgspersoner, pædagoger og alle andre i en autoritetsposition over sårbare mennesker bør være opmærksomme på, hvordan man kan spotte tegn, så de kan gribe tidligt ind og beskytte offeret mod udnyttelse. Tegn på, at en voksen kan Groome et barn inkluderer:

  1. Udviser overdreven interesse for barnet. Forsøger at bruge tid alene med barnet.
  2. At tilbyde særlige privilegier til barnet, såsom at køre dem til og fra steder.
  3. At være ven af ​​familien, men vise mere interesse for at udvikle en relation til barnet end til de voksne
  4. At vise favorisering over for barnet
  5. At give barnet gaver ud over det sædvanlige
  6. At bade barnet
  7. Går ind til et barn, der skal skiftes om eller går på toilettet
  8. Beder barnet om at være med på badeværelset
  9. At diskutere seksuelle emner med barnet
  10. At komme med upassende kommentarer om barnets krop eller udseende
  11. Lege spil med barnet, der involverer fysisk kontakt
  12. At tage billeder af børn i undertøj, badedragter og så videre
  13. Deling af seksuelt eksplicitte billeder med barnet

Tegn på, at et barn eller en teenager kan være et offer for misbrug omfatter:

  1. Øget snak om eller interesse for seksuelle emner
  2. At holde på hemmeligheder eller virke mere stille end normalt
  3. Ikke at ville stå alene med visse mennesker
  4. Ønsker at bruge usædvanlig meget tid alene
  5. Modstand mod at skifte tøj eller bade
  6. Regressiv adfærd, såsom at suge tommelfinger eller sengevædning
  7. Overdreven medgørlig adfærd
  8. Upassende seksuel adfærd
  9. Ændringer i spise- eller sovevaner
  10. Ændringer i humør, såsom aggression eller vedvarende tristhed
  11. Nedsat selvtillid eller selvværd
  12. Øget angst, bekymring eller frygt
  13. Uforklarlige fysiske sundhedsproblemer, såsom mavepine eller hovedpine
  14. Tab af interesse for skole, aktiviteter og venner
  15. Dårlige præstationer i skolen
  16. Selvskadende adfærd Stofmisbrug, herunder stoffer eller alkohol
  17. Selvmordstanker
  18. Tegn på fysisk misbrug, såsom blå mærker eller blødning
  19. Seksuelt overførte infektioner

Indvirkningen på ofrene Seksuelt misbrug af børn kan have ødelæggende psykologiske virkninger på ofre og overlevende, herunder:

  1. Angst Depression Posttraumatisk stresslidelse (PSTD)
  2. Stofmisbrug Spiseforstyrrelser Seksuel risikoadfærd (såsom at have ubeskyttet sex)
  3. Ustabile forhold
  4. Tillidsproblemer
  5. Frygt for intimitet
  6. Seksuel dysfunktion
  7. Trusler eller voldshandlinger under plejeprocessen er forbundet med mere alvorlige traumesymptomer, og voksne overlevende efter seksuelt misbrug af børn er mere tilbøjelige til at opleve problemer med at opfatte farlige situationer.
  8. Det anslås, at 50 % af ofre for seksuelt misbrug af børn oplever reviktimisering. , hvilket betyder, at de er mere tilbøjelige til at blive misbrugt igen i fremtiden.

Sådan får du hjælp – internationalt og lokalt

Hvis du er opmærksom på eller har mistanke om en grooming situation, kan det være svært at vide, hvad du skal gøre. Hvis du mener, at nogen er i fare, skal du straks rapportere det. I USA håndteres hændelser med seksuelt misbrug af børn af lokale og statslige myndigheder.

Ring til dit lokale politi for at starte rapporteringsprocessen – eller ring 911/ USA eller 114 Dansk Politi, hvis der er en umiddelbar trussel mod nogens sikkerhed. Hvis du er mistænksom i forhold til en Grooming situation, men ikke har mistanke om, at nogen er i umiddelbar fare, skal du kontakte Børns Vilkår. Har I brug for en terapeut i forbindelse med regulering af traumatiseringen, så kan I booke en tid her

I USA National Sexual Assault Hotline ved at ringe til 800-656-HOPE (4673) eller bruge online chat. Hotlinen tilbyder gratis, sikre og fortrolige tjenester fra uddannede medarbejdere, som kan hjælpe dig med at finde passende information, ressourcer, sundhedsfaciliteter, langsigtet support og meget mere.

Underretning

Hvis den mistænkelige situation involverer et barn, kan du kontakte Børns Vilkår eller dansk politi. Hvis du kender til barnets hjemkommune kan du ligeledes lave en underretning til kommunen. En underretning giver sagsbehandleren mulighed for at handle aktivt for at hjælpe barnet. Hvis du er fagperson har du skærpet underretningspligt.

Pårørende

Hvis du er pårørende til et barn eller en ung der har været udsat for Grooming, vil det være hensigtsmæssigt for dig at du også får hjælp til at regulerer i det retraumatiserende der foregår i Grooming.

Processing…
Success! You're on the list.

(I USA Childhelp National Child Abuse Hotline ved at ringe eller sms’e 800-422-4453. Professionelle kriserådgivere er tilgængelige til at tale gennem situationer med børnemisbrug, yde støtte og hjælpe dig med at finde yderligere ressourcer.)

Tekst oversat fra www.therapist.com og tilrettet til danske forhold.

https://therapist.com/behaviors/grooming/?utm_campaign=tcom_articles&utm_medium=email&_hsmi=297941897&_hsenc=p2ANqtz-8J-Npw9kQA1hZU2o_4Hcj4PD8c9ZiOAAlME82BsYEhWzoe-qfufPoqrb8jN8F60dR_G5v-ZBfzdHFekpz45byUd2o10w&utm_content=297941668&utm_source=hs_email


Vagus nerven

Hvad stiller vi op med stress når vi bliver for overvældede, ikke kan sove og måske har fysiske symptomer i hovedet, halsen og brystkassen? Der kan være mange forskellige ting på færde og en af dem kan være at vores vagus nerve er i for høj arausal. Det betyder den er for spændt og alt for “tændt”.

Det er en svær en at få fat i fordi den ligger inde i kroppen og går ned i de inderste lag til alle organer og er en del af centralnervesystemet.

Alligevel er der forskellige ting vi kan gøre og en af dem som måske de fleste ikke helt bryder sig om at gøre eller synes er noget mærkeligt noget at gøre – det er at bruge vores stemmebånd.

Se på videoen her så får du en god fornemmelse af hvorfor stemmebåndet kan bruges her:

En Vagus-øvelse


Kærligheden er nogen gange ikke nok

Nogen gange ved vi ikke hvorfor en klient har det som hun/ han har det.

Derfor er det nærliggende også at se på før-fødselstilstande, man taler om præ-perinatal psykologi. 

Hvis et barn udvikler stress og skolevægring i skolealderen eller senere som ung

kan det have noget at sige om barnet i mors mave har fået en prægning af nervesystemet

med øget kortisol.

Det kan både være tilstande som eks. vis samfundsstrukturelle kriser, krig, og hungersnød etc.

Det kan være at moderen som krop og psyke kan have været i øget beredskab i nervesystemet af forskellige psykologiske eller relationelle årsager og har dermed præget forsterets nervesystem.

Det er det der er så svært ved at være menneske

-at vi kommer til at have indflydelse på hinanden

-også selvom vi ikke tror det eller virkelig ikke ønsker at det skulle lade sig gøre.

Jeg vil genfortælle om et eksempel fra den virkelige verden, historien er fortalt af Henrik Dybvad Larsen (HDL), i bogen om fostrets og fødslens psykologi:

Historien handler om skolevægring

En psykisk sårbar dreng på 10 år får en skade ved et fald og kan ikke gå pga. smerter i hoften.

Han bliver undersøgt grundigt af forskellige fagfolk og får at vide at han ikke er skadet men at man mener det er af psykologisk karakter.

Han bliver ved med at falde når han bliver sendt i skole og må tilbage med sin mor – hjem igen uden at være i skole.

Han får efter en behandling i skoletandplejen talebesvær efter han har været i lokalbedøvelse. 

Måske er det belastningsreaktioner, fordi i historien forlyder det at han bliver hjulpet med sit talebesvær igennem hypnose og hans bevægeapparat bliver også bedre. 

HDL undersøger fødselshistiorikken. Moderen fortæller at hun har forsøgt to gange at blive gravid inden drengen kom til. Hun havde en nærdødsoplevelser under fødslen af drengen fordi hun fik forkert medicinering, blev lammet og kunne ikke give udtryk for at hun ikke kunne trække vejret. 

Når et foster udsættes for bedøvelse igennem sin mor er fosteret jo ikke særlig stort og får samme dosis som et voksent menneske. Det er nærliggende at overveje om det har indvirkning på nervesystemet på fosteret og det er også nærliggende at tænke at fosteret har mærket de mange stresshormoner og angsten under kampen for livet da moderen bliver lammet og ikke kan trække vejret. 

Enden på historien – er at HDL ikke får mulighed for at gøre det han har impuls til for at give drengen mulighed for at få det bedre, da forældrene ikke skønner det er nødvendigt. 

Embyrologiske overvejelser i terapien

Som Traumeterapeut og Biodynamisk kranio-sakral terapeut kan jeg gøre noget

-men på en endnu mere nænsom måde. Det er det vi arbejder bevidst med at give plads til når vi har en baby eller et barn i klinikken.  

Forskellen er at jeg ikke præsenterer hvad barnet skal føle eller opleve men jeg præsenterer et rum og kontakt og nærvær “godt nok” for barnet eller babyen til at der bliver plads til – alt det der måtte være i hukommelsen i hjernen, hjertet, nervesystemet og kroppen. 

Det vil måske tage et par gange inden baby er tryg nok i relationen og at de voksne kan observerer at der sker fremskridt, men jeg plejer at sige: “det er de små skridt der er de store skridt.” Det er det vi må have tillid til.

Vi ved ikke altid hvilken vej heling skal ske men hvis vi giver kroppen og sjælen lov til selv at gribe sit rum, så skal der nok ske heling. Hvis du vil læse om en traumeregulering sammen med en baby og mor – så følg linket her i indlæg


En biodynamisk historie

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

En historie om lille “Mikkel” (synonym) 4 mdr.

Mikkel har fået henvisning til kiropraktor og været afsted 2 gange, hvor første gang var med 3 besøg og 2. gang 2 besøg og han fejler ikke noget mener kiropraktor. Mor er stadig lidt bekymret om Mikkel har noget i ryggen for han vil kun ligge på ryggen og ikke dreje hovedet til den ene side. Hun synes også at hovedet er blevet lidt fladt af det.

Mor ankommer med Mikkel og mormor er chauffør, så hun kommer med. Jeg modtager dem udenfor døren og hilser på. De voksne taler sammen og jeg viser Mikkel jeg har set ham med mit blik, men siger ikke så meget til ham. Ser lidt forbi og hen på mor og mormor. Vi går ind i klinikken og mormor får henvist en stol lidt væk fra mor og Mikkel. 

Baby Trivsels Terapi_ Linda Callesen, Traumeterapeut

Jeg fortæller mor at lige nu skal Mikkel synes det er ok jeg er til stede, så det er vigtigt at hun sidder med ham lidt endnu. Mikkel synes stadig ikke det er ok at jeg sidder der – hvor jeg troede jeg skulle sidde, så jeg trækker mig længere væk og forklarer at det er ok – også for mor, så hun kan følge med i hvad vi har gang i. 

Jeg beder mor om at fortælle hvordan hendes graviditet har været og imens sidder jeg med en kajdukke og en babydimsebold (o:

Jeg kikker stadig kun i små øjeblikke på Mikkel og ser efter hvordan hans mimik er – er han tilpas eller er han urolig? – har han rynker i panden eller er kroppen spændt? eller bevæger kroppen sig? Eller er den stiv? – imens fortæller mor om graviditeten. Vi taler sammen og jeg spørger hende om hun ved hvordan Mikkel har haft det inden i maven.

Jeg ser efter kommunikationen og genfortæller for Mikkel, det mor lige har sagt. Slipper øjenkontakten og spørger til fødslen – jeg genfortæller det mor har sagt til Mikkel og siger “hold da op du har siddet fast i bækkenet i mange timer” – og spørger: “du blev måske bange”? Slipper kontakten igen.

Mor bliver opmærksom på at der måske netop her var noget vigtigt, for der bliver helt stille i rummet. Mikkel bliver stille og rummet fyldes af stilhed.Ved en indskydelse fortæller jeg om hjertet under fødslen – den transformation, der sker når barnet skal til at trække vejret selv. Jeg spurgte om mor var ok med at der gik så mange timer? “Nej! jeg råbte højt og sagde nu må det stoppe”, svarer hun. Jeg tager igen kontakt til Mikkel og siger: “hold da op mor råbte højt og sagde det skulle stoppe” – Mikkel kikker mere intenst på mig og begynder at bevæge kroppen endnu mere. 

Jeg kan komme tættere på nu og tager let kontakt til fødderne. Han er lidt tilbageholdende igen – så jeg går langsomt tilbage igen og så frem – det tager ca. en halv time med små kontakt-øjeblikke imens Mikkel sidder med mor. Der opstår mere varme på områderne jeg får kontakt til. Mikkel bliver mere og mere aktiv og begynder at savle, hans tunge kommer i bevægelse og nakken bevæger sig mere.

Så spørger jeg Mikkel om jeg må se hvordan han ligger på maven og mor lægger ham på briksen – Kaj og lejedimsen følger med – mor holder øjenkontakt med Mikkel – jeg sanser og tager kontakt til højre side ved maven og nederst på ryggen af Mikkel, der bliver mere bevægelse i kroppen og så stilhed igen. Vi holder den fysiske kontakt et minut eller to, så begynder han at blive træt af at ligge på maven – og jeg siger til Mikkel “nu slipper jeg dig og mor er her”.

Jeg spørger ham igen om jeg må se hvordan han kan ligge på ryggen. Så vender mor Mikkel om på ryggen og mor bliver her ved siden. Mikkel tager kontakt med øjnene – jeg har hænderne på siden og under hans krop og så taler vi sammen Jeg fortæller ham om hans fødsel (jeg ved ikke hvor det kommer fra)- han bliver stille som graven, fødderne er placeret helt stille på underlaget og benene er bøjede så ryggen er helt i underlaget og han bliver mere og mere intens i blikket. Vi taler om at det var hårdt at sidde der i bækkenet i så mange timer – stilhed – så siger jeg imens jeg ser på ham – “Du blev måske bange” – “det kan man godt blive”, jeg siger det på forskellig måde til ham og ser han er i kontakt og så begynder ansigtet i højre side at kramme sammen, somom det ligger i pres. Øjet bliver ligesom mere lukket og det rynker i panden – han trækker ligesom hovedet ned mod skuldren og der bliver fuldstændigt stille i hele rummet – han fastholder mit blik – det føles som en evighed, jeg genkender at øjeblikket er vigtig og det er vigtig med kontakten i øjnene et stykke tid. Derefter begynder han at spejle mit ansigts mimi og sige lyde og tale med mig – jeg mærker intensiteten.

Der går lidt tid og så kan jeg mærke vi skal slippe – jeg siger til ham “jeg kan mærke du synes det er ok og nok nu, så nu slipper jeg dig – men mor er lige her og hun tager dig op når jeg slipper dig” – og da det sker at mor tager Mikkel op, er han træt, varm og mere afslappet i kroppen.

Copyright. Linda Callesen


Sult for noget – eller fantasi

young couple inside an amusement arcade park seriously looking at the camera

Og nu til noget helt andet – “kussesult”. En omdiskuteret podcast med Kim Leine har fået øget opmærksomhed. Fik du ikke lyttet til den kan du finde den blot ved at søge ordet tænker jeg.

Jeg lyttede til den og det slog mig hvor meget den samtale egentlig lød som en terapeutisk samtale. En samtale i et fordumsfrit rum. Et rum der var rummeligt og derfor kunne rumme alt hvad der dukkede op.
Derfor er det heller ikke usædvanligt at den vækker så meget røre i medierne efterfølgende. Fordi samtaler i et fordumsfrit rum ikke altid egner sig til offentligheden. Der er en årsag til at terapeuter har tavshedspligt – det her er en af dem.
Hvis vi som mennesker ikke kan bearbejde vores egen indre autoritet og styring i et terapeutisk rum får vi ikke reguleret vores lyst, intensioner og vores traumer, så vi kan være med os selv og andre.

Lyst og sult hænger sammen – det er grundlæggende vigtigt for, som individ, at kunne føle disse tilstande for at overleve. Når de bliver overstyret af liderlighed, så kan der være risiko for at de er et udtryk for et manglende regulering fra tidlig barndom og eller traumer i barndommen eller øgede kønshormoner eller bare meget kønsdrift. Der er mange teorier omkring det her emne. Mit ståsted her handler om indre styring og autoritetsudvikling, impulser og resonans. Min træning i relationel traumeterapi er det der skaber rammerne for det ståsted.

Samtalen med Kim Leine om mænds fantasier kom til at handle om Kims konkrete fantasier. Fantasier er ikke altid gode at fortælle til hele verden – hvilket kom til at ske her. En fantasi kan indeholde alt. Både grænseoverskridende ting, farlige og forbudte ting, hvad som helst. Når vi siger dem højt fordufter virkningen måske eller den bliver forstærket, alt efter hvem der lytter til den og konteksten.

I denne her sammenhæng sætter fantasien sig imellem flere fraktioner, den bliver grænseoverskridende, og den sætter alle i en situation der vækker alt muligt. Da jeg lyttede til podcastet – blev jeg først og fremmest urolig, og jeg mærkede en afsky over at høre to mænd have en samtale om overgreb på kvinder. Det blev til rå porno på lyd. Det siger jeg fordi jeg tænker andre kan have haft den samme oplevelse.

Antropolog Christian Groes skriver i POV internationel en interessant artikel og et modsvar til podcastet i en kronik hvor han afviser at mænd er nogle sultne ”sex-hunde”. Det forstår jeg godt at det indlæg kom – det måtte komme.

Han taler om en sund kønskultur – det begreb må vi gerne diskuterer noget mere synes jeg. For hvad er sundhed i kønskultur?

Først og fremmest handler det vel om at vi viser anerkendelse for forskelligheden, og for hinandens grænser. Dernæst er det vigtigt at vi som mennesker har mulighed for at forholde os til de ”skævheder” som vi som mennesker har og kunne udleve vores “lyst” og “sult” på en måde hvor vi også er anerkendende for os selv og andre. Christian Groes giver os en god introduktion til antropoligste aspekter omkring kønskultur – jeg kan varmt anbefale dig at læse artikelen her nedenfor.


“Når en ven svigter”

https://lindacallesen.dk/relationeltraumeterapi/

– En fiktiv historie om venner og om stoffer

Du er ung og er sammen med vennerne efter skole og i weekenderne. Det kan indimellem være hårdt at følge med i det sociale, men du holder dig til og ved du kan klare dig. Du er målrettet og ved hvad du vil – måske er det ikke helt så nemt at finde den rigtige uddannelsesretning, men du slår dig på noget som du i hvertfald kan gøre lige nu og som er et sted hvor du også har nogle venner at være sammen med.

En fredag skal du i byen hos en af vennerne og du tager nogle breezere med og en flaske vodka. I skal bare hygge og ha det sjovt.

I løbet af aftenen bliver det, du har med af forskellig spiritus, drukket og det dine venner har med forsvinder også.

I smutter ned i byen og går lidt rundt på må og få og møder nogle andre og går videre i byen.

I besøger en kammerat og der kommer der nye venner på besøg og de har “noget” med.

De andre synes I skal prøve det og du tager ikke stoffer normalt, men du føler dig forført af stemningen og du er alligevel også fuld og ender med at sige ok til at ryge “noget” – egentlig ved du ikke hvad det helt er men du stoler på dine venner. I løbet af natten sker der det at du ikke aner hvad der sker – men du får voldsomme kramper i maven – du kaster op og ryster over det hele. Du får hallucinationer og bliver meget bange, du råber og skriger noget om det du oplever i halucinationerne – søger om hjælp og ved ikke hvordan du skal klare det. Alt bliver væk.

Du vågner efter 5 timer et sted i byen og aner ikke hvad der er sket. Du føler dig meget forvirret, bange og rystet. Du skynder dig ud og ned på gaden og hjem. Hele dagen ligger du under dynen og har det ad helvede tid. Du ringer til en ven og småsnakker lidt om i går.

Din ven siger “det var en fed aften” og spørger om I skal mødes i aften igen. Du hopper med på snakken – griner med og forsøger at glemme hvad du har oplevet, du fortæller ikke om det og siger, ”nej jeg gider ikke idag” og bliver hjemme under dynen.

Du begynder af få svært ved at sove, du gider ikke rigtigt at komme til timerne og du har ofte hovedpine. Du holder dig mere og mere for dig selv og du får ikke rigtigt afleveret opgaverne og dit fravær er blevet skyhøjt.

De andre synes måske du er blevet mærkelig og trækker sig – ringer ikke så tit og indimellem oplever du at blive glemt når vennerne aftaler at mødes.

Læs om stoffer her.

Se det her er en fiktiv historie. Det er en historie som jeg ved mange unge mennesker kan genkende sig selv i. Det er en historie om hvor farligt det kan være at man som gruppe ikke passer på hinanden og hvor farligt det kan være at blive udsat for gruppepres.

Gruppens pres er et grænseoverskridende fænomen, som vi alle oplever fra tid til anden, både i familier, på uddannelser, på arbejdspladsen og i andre større sammenhænge.

Vi er mere sårbare når vi udsættes for gruppepresset fordi vi er i en situation for at blive ekskluderet fra gruppen hvis ikke vi underkaster os gruppens ønsker. Derfor sker det ofte at man lader sig overtale til noget man egentlig ikke ville gøre hvis bare man var sig selv.

I gruppepresset er der risiko for at vi udsætter hinanden for traumatisering og nedbryder de personlige grænser. Jeg vil gerne pointerer at: Det er ikke en sund relation når vi skal undergrave vores egne grænser og integritet, altså selvforståelse om egen værdi for at være en del af et socialt fællesskab.

Jeg får fra tid til anden et menneske i min praksis, der har været igennem sådanne oplevelser og det slår mig at vi skal være mere opmærksomme på vores unge mennesker. Det nutidige samfund er på mange måder fyldt med ressourcer og grænseløse muligheder og på samme tid er det mindst lige så grænseoverskridende og opslidende for det enkelte menneske og for gruppedynamikkerne.

Hvis du, når du læser det her tænker at du eller en anden måske har brug for at få lagt reaktionerne væk fra sådanne eller lignende oplevelser, så ring til mig på 31388968 og få en tid. Det er altid godt at få gjort noget så hurtigt som muligt – lad være med at gå med oplevelserne for længe alene. Se mere om mig og hvad jeg anvender i min terapi

Vi ses måske!


Tingene sker i hjernen

Det er ofte sådan vi tænker, at hjernen kommer først, når vi skal ændre på noget. Men tænk på at det sted der i sin tid formede hjernen flød ned og formede dit hjerte og dernæst din mave. Det ved man fra embryologien, den forsking der arbejder med at afdække fosterudviklingen i mors mave.

Men det er ikke altid først i hjernen at tingene sker. I min terapi sammen med dig arbejder vi med at skabe det rette kontakt og resonansfelt til dig – dine følelser og nervesystem og dine sanser. Vi ved ikke hvornår det ene sker før det andet – men jeg tror de fleste har prøvet at kunne tænke sig til at ændre på det man gerne ville ændre og så alligevel falde tilbage til de gamle vaner og adfærd.

Hver gang vi oplever at det ikke lykkes, så mærker vi at det føles som en fiasko – på en eller anden måde.

Men husk det er bare fordi man starter med det forkerte sted først. Hvordan gør vi det så? – det er forskelligt fra klient til klient. Med min specialisering i relationel traumeterapi er fokus på at arbejde med relationen og vores kontakt – sanser og følelserne på den måde får vi hele kroppen med og nogen gange skal den inviteres mere ind før vi kan arbejde med alt muligt andet.

Kroppen er vores ven og meget klog

Vi tænker ofte at det er i hovedet vi skal ændre på vores tilstand og det er der, der skal ske forandringer. Men det er ikke altid den lineære vej man skal gå. Det kan være at kimen til forandring ligger i en enkelt lille bevægelse, som vi sammen undersøger og – vubti – så sker der en forandring. Bagefter er det ikke en tanke at man skal ændre på sig selv, det sker af sig selv fordi kroppen har opdaget hvor der lå en blokering. Det kan være at du helt glemmer hvad problemet var eller det ændre sig for dig. Mange af mine tidligere klienter har haft den slags oplevelser og hvis jeg spurgte dem – hvilket jeg ikke gør, ville de fleste nok sige noget om det ”finurlige” der skete. Vil du vide lidt om hvilke terapiformer jeg arbejder med så kik på nogle af linksne herfra på siden.

Vil du af med det der forstyrre dit liv og som gør det svært at leve med glæde og lyst? Så ring og bestil din tid på tlf. 31 38 89 68

Måske ses vi!