Gruppedynamikker og personlighedsmønstre, nøglen til indre fred

Om gruppe dynamikker og personligheds mønstre

Hører du historier om “nogen”? 

Er der en “venlig” sjæl der fortæller dig om at nogen har en mening om dig, en mening som måske ikke er så rar at høre? Det sker måske i et “venskabeligt lag” som oftest hvor dine egne parader selv er sænkede og snakken flyder og man har det sjovt sammen, måske flyder smalltalken og forsøstringen eller forbrødringen er i gang. Man føler sig set og hørt -og timerne flyder afsted og man har egentligt ikke planlagt at det skulle tage så lang tid, “men det var hyggeligt” siger du til dig selv.

Du føler dig udkørt eller træt efter “kaffeaftalen”

Det kan være når man efter nogle gentagende gange har drukket kaffe sammen eller været til et fælles arrangement hvor personen deltager og virker sjov og hyggelig, omsorgsfuld og hjælper dig faktisk ind imellem. Måske er det noget med at tilbyde sin hjælp. Du føler dig set og tænker på personen, som en der er en ven eller veninde. Det er jo det vi alle gerne vil opleve sammen med andre mennesker.

Så begynder noget at ske, forsøstringen, eller forbrødringen bliver mere intens og personen begynder at fortælle hvad andre har sagt om dig eller om at andre måske ikke bryder sig om dig. Du falder måske i “gryden” og begynder at sige en masse om dem, måske for at beskytte dig selv eller lukke af for det smertefulde i at blive sat udenfor eller blive beskyldt for noget eller blive gjort til skyldig i noget som ikke passer eller som har en anden fortælling. Det kommer måske til at fylde så meget at du efterfølgende ligefrem begynder at lede efter tegn, der bekræfter hvad du har fået fortalt af denne “nogen”. Men husk hvem der kaster terningerne. Husk at der altid er “6 sider” på en terning.

Husk hvem der kaster terningerne

Vi taler ofte om at nogen “støber kuglerne”, men jeg holder af at bruge en anden analogi og fjerne fokus fra at det er kugler, for de kan vælte og de kan skyde nogen,  lad os hellere tale om terninger. Terninger bliver kastet i et spil, for at nogen skal vinde og nogen skal tabe. Et spil der sættes op med kendte regler og konsekvenser. Den eneste fejl i dette spil jeg taler om her, er at det kun er terningekasteren, der kender reglerne.

Det er kun terningekasteren der kender reglerne i spillet

Terningekasteren kender vejen – ubevidst eller bevidst

En person, der kaster terningerne, “Terningekasteren”, er en person der har udset sig et “offer” men ser ikke personen som offer, nærmere som en “person”, de ønsker at have for sig selv” eller en de vil bestemme over eller en de udser sig, pga. vrede eller giver skylden for deres egen utilstrækkelighed og spillet er til for at sikre “terningekasteren” endelig kontrol og isolerer personen så andre ikke kan lide personen eller ser skævt til personen. Det kan i sidste ende give “terningekasteren” en fornemmelse af at blive frisat eller have kontrol.

Det kan være et langstrakt forløb, og strække sig over flere år. Planen bliver måske lagt løbende og nogen gange strækker den sig ud og ind af forskellige relationer, for at vedkommende skal sikre sig hvor der er alliancemuligheder. Det kan også opstå uden at der ligger en plan, men som en ubevidst adfærd, der bare involverer andre mennesker og som tiden går bliver der indsamlet data. Denne adfærd bliver oftest aktiveret af triggere. For nogle mennesker er triggere hverdagsudfordringer og for andre sker de når noget overvældende sker.

En trigger kan vare i årevis – og i et sekund

Der vil ofte ikke være nogen vej tilbage – hvis der er en virkelig hård trigger. En trigger kan for eksempel aktiveres, ved at man bliver presset uden at vide det, feks. ved en ferie eller en familie fest. Måske har man lavet en aftale med nogle venner om fælles ferie og når man så er igang med ferien – aktiveres gamle traumer og utrygge tilstande, der så aktiverer overlevelsesmønstre. 

Disse overlevelsesmønstre  kan være ret potente, og vil involverer gruppedynamikker og gruppedeltagernes øvrige mønstre. Alle mennesker har triggere, nogen er helet og andre ligger og hviler under overfladen. Nogle mennesker er bevidste om sine triggere og andre tænker at “det er sådan livet er”. Det er ikke i almindelighed at man forholder sig til en trigger – hvad skal man også stille op i almindelighed?

Et overlevelsesmønster kan være: 

-at overkompenserer og hjælpe andre – uden at hjælpe sig selv, det kan være at gå i kamp og forsvarer andre eller sig selv, det kan også være mere subtilt, som man ikke rigtig opdager, som f.eks. at gå i “meget høj tempo”, så andre ikke kan følge med eller uden tanke for om andre kan følge med. Det kan være at man hele tiden “går væk” fra gruppen og forsvinder så gruppen bliver aktiveret til at lede efter vedkommende og utryghed aktiveres. Hvilket også aktiverer gruppedeltagernes stressniveauer og for nogles vedkommende traumemønstre og triggere. Det vækker ofte vrede, frustration og frygt og meget andet. 

Tempoet stiger i gruppen og vedkommende med den aktive trigger begynder synligt at “manipulerer” med sin omverden, måske med vrede, ked-af-det-hed, hovedpine og migræne og når det sker så bliver hele systemet aktiveret i højere og højere grader af stress. 

Lav et stop

Stress i nervesystemet på 2. og 3. grads niveauer er noget man er nødt til at tage alvorligt. For hvis man ikke laver et STOP, så fortsætter tiggerne og personlighedsstrukturerne i gruppen og det kan ende helt fatalt og galt i gruppen. Det er at gøre det fysisk – at stoppe op. At sige man har brug for et stop. Alt mærke det og blive i det i den tid man kan mærke man har brug for. I starten kan man måske slet ikke mærke hvorlænge det stop skal være – så giv dig selv lov til at sige det højt, “Jeg ved ikke hvorlænge det skal være – det vil jeg gerne have lov til at mærke efter”. Mærk hvad det gør for dig at sige det, så ved du om du får plads i presset.

STOP`et kan også opleves af den der kaster terningerne som en provokation og så er man måske lige vidt. Men det er afgørende for om konfliktniveauet eskalerer.

Det bedste råd jeg vil give er at afgrænse til personen og have venlighed og åbenhed til at der er et system, der kæmper, indad og udad. Have venlighed og nænsomhed til sig selv fordi man mærker et stop og praktiserer det, og samtidig have bevidsthed om egne mønstre. Du har fået en gave – det er ikke sikkert du ser det sådan men jeg ser det som en foræring at en viser os sine triggere, så vi kan blive klogere på os selv.

Omvendt vil vi gøre det værre ved at “alieniserer” personen med triggeren og så bliver alting værre og giver kraft til de energier, der er rodløse hos personen og som aktiverede ikke-regulerede tilstande i gruppefeltet.

“Hvis man ikke kan holde sine grænser – må man gå væk

Hvis man ikke kan holde sine grænser må man gå væk.

Det kan betyde at man må fravælge kontakten til relationen. Melde sig ud af vennegruppen, holde sig væk fra familierelationen, stoppe ferieaktiviteten eller finde sig en anden fritidsaktivitet og for manges vedkommende finde et andet job. Næste er at have venlighed og nænsomhed til sig selv for at gøre dette fordi man passer på sig selv og håbe på at de der er impliceret får mere ro på i nervesystemet til at kunne orienterer sig og måske nå til en form for anerkendelse for situationen. Men du skal ikke regne med at det er det første, der sker og lykkes. Måske lykkes afgrænsningen kun for dig selv. Men det er afgørende for at man bliver trukket med ind i de energier, der er desorganiserede. Når desorganiserede energier er igang – trækker de endnu mere med sig på individniveau og gruppe niveau – hvis gruppen ikke er funderet godt nok. Hvis du ønsker at se lidt mere omkring disse emner kan jeg anbefale et par forskellige film og bøger.

Anbefalinger

Christian Jungersteds bog – “Undtagelsen” er værd at læse en gang til hvis du ikke har læst den, så kan jeg anbefale dig den – den viser et godt billede af hvad der nogen gange foregår under hverdagslivet i en arbejdsgruppe. 

Eller den seneste Serie på Apple TV – BAD SISTERS, Viser hvor voldsomme sårede mennesker kan være og agerer i en familiestruktur. Et tip, når du ser den! Kik efter “klistret” det der gør det muligt at udøve manipulationen. 

Jeg holder af at “se” mønstre – det er her vi kan få øje på forskelle og hvad der faktisk sker, se denne animation om mønstre.


Lytte til “fremtiden”

Jeg tror Steen Hildebrandt er det menneske indenfor ledelse jeg har lyttet mest til igennem årene. Nok fordi jeg tidligere har arbejdet som proceskonsulent, coach og supervisor i offentlige organisationer og større mellemstore virksomheder.

Charlotte Toft og Steen Hildebrandt har en samtale om at lytte med udgangspunkt i Otto Scharmers teori “U”. Det er et digert værk – en betonklods af en bog om teorien. Som nok skræmte mange fra at læse den i starten.

Her er der en god lille appetizer (her eller på linket nederst i teksten), om det at lytte med udgangspunkt i Scharmers teori. 

Da jeg læste om teorien – var den hypet som noget helt fantastisk og nyt i ledelsessammenhæng, og når jeg sanser og reflekterer ind i det handler teorien om at integrere mere terapeutisk forholden i ledelse. 

Når Otto Schamer taler om at vi kan lytte til fremtiden – så er det ikke det samme som at fremsige hvad vi tror der bliver fremtiden, i min optik. Schamer er Senior Lektor på MIT og stifter af Presenning Institute som bygger på Teori U.

Ud fra min position som Traumeterapeut – så giver det mening for hvis vi som mennesker og ledere arbejder med vores eget homøostasesystem så bliver vi også i stand til at opdage når fremtiden fortæller os hvad der er på færde. 

Det manifesterer sig i vores krop, nervesystem og sanser. Når vi er i balance så forstår vi at vi får besked fra det kollektive felt. På den måde er det også som om tid opløses eller kalder på en ny definition. Fremtid bliver til nutid på et gruppedynamisk felt og påvirker individet på sanser, følelser, kroppen og hjernen arbejder med at forstå.

For at du måske kan følge med i min tankegang og erfaringer vil jeg dele med dig hvad der skete for mig for to dage siden. Jeg opdager pludselig at jeg får mere og mere kraft i kroppen og mit fokus bliver meget intenst. Vi er hos min mor, der er syg og hjælper lidt med aftensmaden og rydder op. Pludselig bliver jeg meget klar i mine tanker og jeg kan mærke vrede som en klar information og energien er lineær – og forstår ikke i første omgang hvad det betyder – men sidder efterfølgende på vejen hjem og brokker mig over det sædvanlige mellem mig og min mor, til min mand der kører bilen (o:. Han siger til mig at han også lagde mærke til at jeg var vred. Da vi kommer hjem er det sent og jeg lægger mig til ro og tror jeg skal sove – men kroppen er vågen og benene er urolige, specielt skinnebenet, og jeg kan ikke sove og ligger hele natten for at finde lidt ro i mit system. Jeg ved at det måske kan være meget andet end mit eget og begynder at undersøge, hvad der er på færde. Som jeg mærker ind i det begynder det at gå det op for mig at det føles som energier fra et gruppefelt. Når jeg spørger mig selv, “er det gruppefeltet”? Så forsvinder og reduceres symptomerne og jeg ved med min træning at så er det gruppefelts information, der er på færde. Det gruppefelt jeg skal mødes med om 14 dage – hvor vi skal arbejde med seksualitet og traumer i gruppefelts sammenhæng. Og pludselig giver alt mening.

Vi er ikke alene – vi er et hele og gruppedynamisk er vi forbundne, på godt og ondt. Med eller uden grænser.
Det er både en god og dårlig nyhed. For hvis vi begynder at integrere denne bevidsthed – må vi uvægerligt blive mere opmærksomme på eget ansvar og andres ansvar, vel at mærke når empatien er til stede.


Barn af misbrugere – bliver sårede voksne

En opvækst i familier med misbrug er ikke alene skadelig for misbrugerne – det er mindst lige så skadeligt for relationerne og børnene.

Nogle lever et helt liv med men af opvækst i familier med bl.a. alkoholmisbrug. Tabet af kontakt og nærvær i relationerne, utryghed i relationerne, og fysisk og psykisk vold der følger pga misbrug påvirker opvæksten og tilknytningssystemet. TUBA har lavet nogle fantastisk gode film – se MIT BARN ca. 20 min


Noget om en terapi og at finde sig selv

For nylig tog jeg på en solotur i sommerhus “for at finde mig selv” – (Jeg tror de fleste mennesker kender til det at man føler man er blevet væk for sig selv.. enten når arbejdet fylder for meget eller der kommer pres på – af den ene eller anden årsag ((o: og så må man på jagt efter sin sjæl igen)

Jeg afsluttede den sidste dag med plads til en klients traumeterapi igennem Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi – det var en god og vigtig proces, der havde brug for at blive grebet og processet.

Tilstanden blev første gang aktiveret af en pludselig åbning med kraft og udtryk i en undervisnings situation i traumeterapi og det åbnede til energier i hele gruppefeltet. Nogle få deltagere havde tydelige tegn på at der var vagt energier og tilstande som kom i bevægelse. Nogen mere tydeligt fysisk end andre og vi tog os af det og så faldt der ro på.

Derefter hvilede processen og det forunderlige var at den fortsatte, da vi mødtes igen efter flere uger. 

Sådan er det med den krop – den er klog, den kan vente til mennesket nærværsmæssigt, og kognitivt er klart og der er tryghed og kontakt , den kan stoppe op og så kan den arbejde videre når den bliver mødt igen. Tænk en gang hvor smart en organisme vi er.. 

orange petaled flowers on person s back
Photo by Life Of Pix on Pexels.com

Vi fandt ud af at lægge en terapi ind i forbindelse med min “finde mig selv rejse”, så impulsen hos klienten kunne blive mødt.
Det slog mig bagefter hvor virksomt og godt det var, også for mig, at være terapeut på denne måde. Det var meningsfuldt både terapeutisk processuelt og for mig som terapeut, det at flytte sig fra de gængse rammer til et andet sted. Et sted hvor der er mennesker, der har brug for at finde frem til egne ressourcer og når processen “banker på”.

“Hvor der er vilje er der en vej” – et ordsprog der nok er anvendt i andre sammenhæng og med anden forforståelse, men det giver så meget mening også i denne sammenhæng på alle planer og på den måde udvider horisonten sig og vi kan  måske åbne til mere i vores bevidsthed.

Hvad skete der?

Processen var dyb og meget godt skete i de forskellige energetiske lag som vi består af – også i de lag, som refererer til tiden før vi fødes, var aktive i terapien. Her tænker jeg på det embryologiske lag.

Inden jeg går videre er det måske vigtigt for dig som læser at får lidt mere indblik i begreberne.

Billede: En zygote, en ægcelle der lige er befrugtet af en sædcelle

Her er en ultrakort kort setting for tilstanden Embryor: 

Før baby i mors mave, er vi en embryor ( Jaap van der Wal, Embryolog og forsker,  i et interview om embryologi) og før det er vi en Zygote (der sker også lidt før vi er en Zygotet, men det venter jeg lidt med at skrive om) og før det en ubefrugtet ægcelle og sædcelle. Det er måske ikke uden grund jeg skriver det i den rækkefølge, for det var i den omvendte rækkefølge klienten arbejdede – fra – fødsel til – embryor og måske også zygote, som en repetition af noget gennemlevet. Jaap van der Wal taler også om at når vi fødes – så dør vi – fordi det allerførste vi består af i mors mave, er placenta – vores moderkage – det er en spændende tanke at have med i vores overvejelser omkring liv, og livsformer. Han taler ligeledes om at liv er en proces – vi er en embryor hele livet – vores krop og krops system udvikler sig hele livet og bliver til mere af det vi udsætter os for og det vi indtager af føde og det vi oplever. Den udfoldelse fortsætter til vi dør. I et traumeperspektiv ser jeg bevægelser og processer, der giver mening når jeg tager Jaap van der Wal´s briller på.

Processen

Processen tog form som en Embryor, der i sin vorden, bliver foldet ud og ind i flere omgange. Kroppen bevægede sig først den ene vej i en sammenfoldning og derefter i en bagudfoldning og igennem flere omgange med samme eller lignende mønstre. Indimellem var det bevægelser, der var horisontale og indimellem vertikale (på langs eller opad og nedad) 

Kroppen lavede små ryk forskellige steder i kroppen og forskellige muskler bevægede sig. Ryk som de ryk vi ser bitte-små tidlige babyer har i mors mave. Først skete det rundt over det hele i kroppen og dernæst så som om det rettede sig mod midtlinjen. Det var så tydeligt for os begge, at der var gang i noget vi ikke kunne sætte ord på og at det var noget meget tidligt for det var en kropslighed, der havde sit eget mønster og bevægelser, der ikke rigtig gav mening, umiddelbart.  Klienten sagde i forløbet: “nu føles det som om det hele retter sig ind mod midten”.  Ja der var en retning af bevægelse og energi mod midtlinjen, jeg sansede det også. Derefter blev der stille igen en dynamisk stilhed – et kort sus og et dybt åndedræt fik plads og så stilhed igen over alt, inden i og omkring os.

Diafragmer blev aktive i flere lag i kroppen. Bækkenet tvistede og vred og strækkede sig, og kæben klikkede, åbnede og strakte sig. Mellemrum opstod med stor stilhed i kroppen og i rummet og alt føltes, som det opløstes og svævede i et vægttomt rum. Ingen modstand, ingen vægt – kun blødhed og svævende energi i kontakten. “Long tide” opstod, en tilstand hvor kroppen bevæger sig mod homøostase, og mere balance. Et sted hvor der er stille og meget langsom energi. Alt foregik i et nærværende rum, i lavt tempo – hvor vi kunne undre os sammen, udveksle viden, grine og samtale imens kroppen arbejdede i lavt tempo, men i eget tempo.

Kroppen fandt sig til rette og fandt ro, hvile og energi og årvågenhed blev vagt.

Det var en god dag

Processing…
Success! You're on the list.

Embryologi – menneske og sjæl

“Vi er embryor “ – vores liv starter måske længe før vi selv aner det. 

Jaap Van der Wal , embryologist er et af vor tids meget spændende forskere i embryologi. Tiden i “ mors mave” og måske før, har han gjort til sit forskningsfelt. 

Når vi ser på “liv” med Jaaps briller bliver vi mere forstående og nysgerrige for hvad liv er eller kan være. 

Det stiller samtidig et stort spørgsmål til hvad der sker i den kunstige befrugtning? 

Sker der skade på sjælen? Eller sker der skade på embryologien? 

Jaap taler om at embryor er der hvor sjælen manifesteres. Det er igennem embryor vi kommer til live… hvis vi bare lige stopper op et øjeblik og tænker over hvad det i virkeligheden betyder, så åbner der sig hundredevis af nye spørgsmål om liv og livsformer, sundhed, traumer, handicap, og spørgsmål som hvor stammer liv fra og hvem er vi? osv.

Når vi er i et terapiforløb giver det mening at inddrage disse lag i en her og nu bevidsthed og finde sproglighed i det område, så der kan blive åbning til at integrere tidlige lag af tilknytning og regulering i kontakt. Det område er jeg lidt nørdet omkring – for graderne af “kontakt” er den opmærksomhed vi må have som terapeut, når vi skal kunne tilbyde klienter rette mængde af nærvær, som netop matcher klientens behov og traumatisering.

Jeg arbejder med den bevidsthed ind i mine terapier, det åbner til dybe eksistentielle lag og dyb forståelse til processerne. Det er meningsfuldt og et nænsomt arbejde jeg sætter utroligt stor pris på at varetage.

Lyt til Jaap Van der Wal, forsker i embryologien. 


Kranio Sakral Terapi og hjernerystelse

Hjernerystelse – handler om meget andet end hjernen.

Der er alt for lidt opmærksomhed på at man skal have hurtig hjælp når man får hjernerystelse. Der er selvfølgelig for skellige tilgange alt efter hvor stor grad af hjernerystelse patienten får og hvilke ulykke der ligger bag.

Men jeg vil altid anbefale at man får hjælp hurtigst muligt og at det er væsentligt at regulerer i traumet på så nænsom en måde som muligt.

Den biodynamiske kranie sakrale terapi er en nænsom måde at regulerer i traume på. Fordi den ikke hverken “brækker”, “vrider” eller “skubber” på klienten – og fordi der er fokus på at lade klientens egne ressourcer arbejde under terapien. Vi ser ofte at klienten finder tilbage til en balance der var tilstede inden ulykken. Det betyder ikke at kroppen har let ved det – men den laver ofte det vi kalder “unwinding” for at fjerne bruddet eller den låste situation der er i kroppen, nakken eller ansigtet. Jo tidligere vi får klienterne ind i terapien jo bedre og hurtigere sker traumereguleringen. Dr.dk har i dag en artikel om problematikken omkring manglende eller usammenhængende behandling for hjernerystelsespatienter -og om senskader fordi traumet ikke bliver reguleret eller noget andet sker som følge af hjernerystelsen. Der er ligeledes mulighed for at høre Podcastet om hjernerystelse og det usynlige smertehelvede mange oplever efterfølgende. Navnet på podcastet er: Den usynlige fjende, faldet – mysteriet om de rystede hjerner. Dansk Center for hjernerystelse har arbejdet for at finde data på hjernerystelser og følgeskader hvis du vil læse i dybden har de udgivet en rapport for hjernerystelse børn og voksne. Der er vigtig viden at hente for både lægmand og behandlere. Kranio-Sakral Terapi har haft hjernerystelse og piskesmeld som et område i mange år og kstforeningen lavede nogle videoer om dette for et par år siden vil du se dem ligger de på forsiden af hjemmesiden i bunden.


Grooming

Kroppen ved meget mere end vi husker og den fortæller os det også når vi ikke ved det #relationeltraumeterapi #lindacallesen #Grooming

“Grooming” refererer til den måde, en misbruger gradvist arbejder hen imod at opnå tillid og kærlighed fra en “sårbar” person, så de senere kan manipulere og udnytte denne. Grooming indebærer at opbygge en følelsesmæssig forbindelse og skabe en følelse af afhængighed, før man begynder at teste offerets grænser. Ofrene er normalt børn eller teenagere, men det kan også være unge voksne eller voksne. Gerningsmanden er ofte nogen, offeret allerede kender.

Mennesker, der bruger grooming adfærd for at komme tættere på deres ofre, gør det ofte af seksuelle årsager, men ikke altid. Fysisk misbrug, økonomisk udnyttelse, som f.eks. at tage lån i den sårbares navn og følelsesmæssig manipulation, og dominans kan også være målene.

Denne adfærd kan være svær at opdage, før misbruget rent faktisk er sket. Den virker ofte helt normal, hvilket gør det svært at definere og identificere. Der kan være små glimt af reaktioner som man slår hen som – “nåh det er nok fordi han har en dårlig dag” – eller “Han har brug for at hvile sig, han er ikke så god til at være sammen med andre” osv.

Misbrug af begrebet og dets konsekvenser

I de senere år har der været øget opmærksomhed på fænomenet og det er måske også blevet misbrugt i sammenhænge hvor det ikke hører hjemme.

Hvis man spreder falske budskaber om grooming, nedvurderes de virkelige ofres oplevelser, og opmærksomheden fjernes fra reelle tilfælde af seksuelt misbrug af børn. For at beskytte ofre og sårbare mennesker er det vigtigt at være opmærksom på, hvad grooming virkelig er, og hjælpe med at afvise falske rygter om det.

Hvordan ser grooming-processen ud?

Grooming kan foregå online eller i kontakt mellem to eller flere personer. Over 90% af seksuelt misbrug af børn begås af nogen, som barnet allerede kender, såsom et familiemedlem, en familiens ven, en lærer, en leder af en fællesskabsgruppe eller en anden person, som offeret regelmæssigt interagerer med.

Der er forskellige trin i grooming-processen

  1. At finde et offer: En gerningsmand kan målrette et barn eller en teenager med specifikke sårbarheder, såsom mangel på tilsyn eller social støtte.
  2. Etablering af adgang og tillid: En gerningsmand vil lytte til offerets problemer og give støtte for at opnå deres venskab og tillid. De vil også arbejde på at opbygge tillid til offerets omsorgspersoner og fællesskab.
  3. At tilfredsstille et behov: Gerningsmænd tilbyder ofre noget, de mangler, som opmærksomhed, forståelse eller en følelse af tilhørsforhold.
  4. At isolere offeret: Gerningsmænd kan tilbyde at tage deres offer til steder, de har brug for eller ønsker at gå, hvilket giver adgang til offeret alene.
  5. At holde forholdet hemmeligt: Gerningsmanden benytter sig af offerets kærlighed, frygt for at blive bebrejdet eller trusler for at forhindre dem i at tale om forholdet.
  6. Misbrug af offeret: Gerningsmænd kan gradvist eskalere fysisk kontakt, aktiviteter og samtaler for at gøre det lettere i sidste ende at begå en misbrugshandling – ofte seksuelle overgreb.
  7. Kontrol af offeret: Når misbruget er begyndt, vil gerningsmanden arbejde på at bevare kontrollen over offeret og sørge for, at misbruget ikke bliver afsløret.

For mere information om, hvordan du spotter og reagerer på groomingadfærd, kan du udforske nogle af de danske organisationer der varetager området; Børns vilkår, Dansk Stalking center og en udenlandsk organisation, Federal Bureau of Investigation. Der kan du hente tips om beskyttelse af børn.

Det er nemmere end nogensinde før at målrette mod ofre online på grund af sociale medier, spilsider, fora og andre platforme, hvor børn og unge befinder sig. En britisk undersøgelse baseret på data fra lokale politistyrker viste, at online-grooming er steget med 84 % i de seneste fire år.

Politiet registrerede 70 forskellige apps og spil, der blev brugt til grooming-forbrydelser, og Snapchat var en af ​​de mest populære platforme. Gerningsmænd kan bruge falske profiler til at udgive sig for en person på samme alder som deres offer og bruge smiger eller bestikkelse for at vinde deres tillid. Når en gerningsmand har opbygget en forbindelse med sit offer, kan de manipulere dem til at sende eksplicitte billeder eller videoer eller deltage i seksuelle samtaler. De kan også true med at dele ofrets eksplicitte indhold med deres familie eller venner for at forhindre dem i at tale om, hvad der sker.

Er Grooming en forbrydelse?

Grooming er en strafbar handling i mange lande. Den amerikanske straffelov definerer grooming som forførelse eller bevidst at overtale, lokke eller tvinge ethvert barn under 18 til at deltage i prostitution eller kriminelle seksuelle aktiviteter. Straffe omfatter bøder og op til 20 års fængsel i USA.

I Danmark er lovgivningen på området

“Grooming skal fremover kriminaliseres med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som justitsministeren i dag har fremsat i Folketinget. Forslaget medfører, at det fremover kan straffes med op til 2 års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til forurettede med det formål senere at udsætte forurettede for et seksuelt overgreb. Den forurettede skal være under 18 år.”

Nyt lovforslag skal kriminalisere grooming

22. februar 2023 fra justitsministeriet. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2023.

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag med en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder en ny selvstændig groomingbestemmelse, der forbyder grooming af personer under 18 år. Lovforslaget strammer samtidig straffelovens regler om sextortion og sidestiller tilsnigelse af samleje med voldtægt.

Advarselstegn

At anerkende Grooming adfærd er nøglen til at forhindre misbrug. Forældre, omsorgspersoner, pædagoger og alle andre i en autoritetsposition over sårbare mennesker bør være opmærksomme på, hvordan man kan spotte tegn, så de kan gribe tidligt ind og beskytte offeret mod udnyttelse. Tegn på, at en voksen kan Groome et barn inkluderer:

  1. Udviser overdreven interesse for barnet. Forsøger at bruge tid alene med barnet.
  2. At tilbyde særlige privilegier til barnet, såsom at køre dem til og fra steder.
  3. At være ven af ​​familien, men vise mere interesse for at udvikle en relation til barnet end til de voksne
  4. At vise favorisering over for barnet
  5. At give barnet gaver ud over det sædvanlige
  6. At bade barnet
  7. Går ind til et barn, der skal skiftes om eller går på toilettet
  8. Beder barnet om at være med på badeværelset
  9. At diskutere seksuelle emner med barnet
  10. At komme med upassende kommentarer om barnets krop eller udseende
  11. Lege spil med barnet, der involverer fysisk kontakt
  12. At tage billeder af børn i undertøj, badedragter og så videre
  13. Deling af seksuelt eksplicitte billeder med barnet

Tegn på, at et barn eller en teenager kan være et offer for misbrug omfatter:

  1. Øget snak om eller interesse for seksuelle emner
  2. At holde på hemmeligheder eller virke mere stille end normalt
  3. Ikke at ville stå alene med visse mennesker
  4. Ønsker at bruge usædvanlig meget tid alene
  5. Modstand mod at skifte tøj eller bade
  6. Regressiv adfærd, såsom at suge tommelfinger eller sengevædning
  7. Overdreven medgørlig adfærd
  8. Upassende seksuel adfærd
  9. Ændringer i spise- eller sovevaner
  10. Ændringer i humør, såsom aggression eller vedvarende tristhed
  11. Nedsat selvtillid eller selvværd
  12. Øget angst, bekymring eller frygt
  13. Uforklarlige fysiske sundhedsproblemer, såsom mavepine eller hovedpine
  14. Tab af interesse for skole, aktiviteter og venner
  15. Dårlige præstationer i skolen
  16. Selvskadende adfærd Stofmisbrug, herunder stoffer eller alkohol
  17. Selvmordstanker
  18. Tegn på fysisk misbrug, såsom blå mærker eller blødning
  19. Seksuelt overførte infektioner

Indvirkningen på ofrene Seksuelt misbrug af børn kan have ødelæggende psykologiske virkninger på ofre og overlevende, herunder:

  1. Angst Depression Posttraumatisk stresslidelse (PSTD)
  2. Stofmisbrug Spiseforstyrrelser Seksuel risikoadfærd (såsom at have ubeskyttet sex)
  3. Ustabile forhold
  4. Tillidsproblemer
  5. Frygt for intimitet
  6. Seksuel dysfunktion
  7. Trusler eller voldshandlinger under plejeprocessen er forbundet med mere alvorlige traumesymptomer, og voksne overlevende efter seksuelt misbrug af børn er mere tilbøjelige til at opleve problemer med at opfatte farlige situationer.
  8. Det anslås, at 50 % af ofre for seksuelt misbrug af børn oplever reviktimisering. , hvilket betyder, at de er mere tilbøjelige til at blive misbrugt igen i fremtiden.

Sådan får du hjælp – internationalt og lokalt

Hvis du er opmærksom på eller har mistanke om en grooming situation, kan det være svært at vide, hvad du skal gøre. Hvis du mener, at nogen er i fare, skal du straks rapportere det. I USA håndteres hændelser med seksuelt misbrug af børn af lokale og statslige myndigheder.

Ring til dit lokale politi for at starte rapporteringsprocessen – eller ring 911/ USA eller 114 Dansk Politi, hvis der er en umiddelbar trussel mod nogens sikkerhed. Hvis du er mistænksom i forhold til en Grooming situation, men ikke har mistanke om, at nogen er i umiddelbar fare, skal du kontakte Børns Vilkår. Har I brug for en terapeut i forbindelse med regulering af traumatiseringen, så kan I booke en tid her

I USA National Sexual Assault Hotline ved at ringe til 800-656-HOPE (4673) eller bruge online chat. Hotlinen tilbyder gratis, sikre og fortrolige tjenester fra uddannede medarbejdere, som kan hjælpe dig med at finde passende information, ressourcer, sundhedsfaciliteter, langsigtet support og meget mere.

Underretning

Hvis den mistænkelige situation involverer et barn, kan du kontakte Børns Vilkår eller dansk politi. Hvis du kender til barnets hjemkommune kan du ligeledes lave en underretning til kommunen. En underretning giver sagsbehandleren mulighed for at handle aktivt for at hjælpe barnet. Hvis du er fagperson har du skærpet underretningspligt.

Pårørende

Hvis du er pårørende til et barn eller en ung der har været udsat for Grooming, vil det være hensigtsmæssigt for dig at du også får hjælp til at regulerer i det retraumatiserende der foregår i Grooming.

Processing…
Success! You're on the list.

(I USA Childhelp National Child Abuse Hotline ved at ringe eller sms’e 800-422-4453. Professionelle kriserådgivere er tilgængelige til at tale gennem situationer med børnemisbrug, yde støtte og hjælpe dig med at finde yderligere ressourcer.)

Tekst oversat fra www.therapist.com og tilrettet til danske forhold.

https://therapist.com/behaviors/grooming/?utm_campaign=tcom_articles&utm_medium=email&_hsmi=297941897&_hsenc=p2ANqtz-8J-Npw9kQA1hZU2o_4Hcj4PD8c9ZiOAAlME82BsYEhWzoe-qfufPoqrb8jN8F60dR_G5v-ZBfzdHFekpz45byUd2o10w&utm_content=297941668&utm_source=hs_email


Kvinders seksualitet og livskraft

Jeg stiller mig ofte spørgsmålet: Er det mig, eller skyldes det, at andre ikke forstår, hvad det vil sige at være kvinde? Inden for de seneste år har jeg endelig anerkendt min oplevelse af ikke at passe ind i systemerne eller i sundhedsområdet som kvinde. I mange år har jeg følt mig lidt forvirret, når jeg skulle tale med en læge. Først da jeg oplevede noget, der næsten kostede mig livet, fordi systemet ikke tog sig af “kvinden med smerter i underlivet”, begyndte jeg at stille krav til, om min læge var kvinde eller mand, når jeg skulle have en tid hos lægen.

Det var en befrielse at være skeptisk, men det var også lidt besværligt for min omverden. Skammen og skylden over ikke at have taget mig ordentligt af mig gjorde, at folk gjorde sig umage. Men det var ikke nemt at stå fast på mine behov, og jeg måtte ofte forklare mine valg til andre. Generelt blev der ikke anerkendt, at jeg ønskede en kvindelig læge frem for en mandlig. Måske skulle jeg selv have haft en snak den gang med en læge om en henvisning til en omsorgsfuld terapeut

De samme udfordringer findes også inden for området for psykisk mistrivsel, da det primært er kvinder, der bliver tilknyttet psykiatrien. Man må spørge sig selv, om der er en årsag til det. I tidligere århundreder opstod begrebet “hysterika”, som handlede om, at kvinder udviklede en form for “hysteri”. Det var noget, de mandlige læger kaldte det, og Sigmund Freud (også en mand) udviklede en masse teorier om det.
Hvorfor kommer vi i terapien? https://lindacallesen.dk/jeg-kommer-her-ikke-fordi/

Jeg har intet imod mænd eller ser dem som forkerte i forhold til kvinder, men de har defineret vores verden, en verden der består af lige så mange kvinder som mænd. Vi er nødt til at åbne op for de behov, kvinder har, som mænd ikke har. Vi er nødt til at finde ud af, om der er andre behov, der skal tages højde for i alle livets domæner. Historien om kvinders hysteri er muligvis set rigtigt fra S. Freuds perspektiv, da det handlede om undertrykt seksualitet og måske også undertrykkelse af kvinden som et ligeværdigt menneske i forhold til manden. Ligeværdighed giver den enkelte mulighed for forandring, som Axel Honneth taler om i sin teori om anerkendelse. Først når der er anerkendelse til stede, sker der udvikling.

Anerkendelsen skal komme fra alle tre domæner: familiens sfære, den juridiske sfære og den sociale sfære. Lad os se lidt nærmere på det faktum, at kvinder fylder meget i sygedagpengeområdet og i psykiatrien. Hvorfor sker det? Mine overvejelser går i retning af, at der mangler anerkendelse på flere områder i forhold til kvinderne. Den juridiske sfære giver ikke kvinder lige muligheder for at optjene pension, hvis de bidrager med at føde nye mennesker til samfundet. Tværtimod reduceres deres økonomi kraftigt, og mange bliver mindre tilknyttet arbejdsmarkedet og har dermed færre økonomiske muligheder for forfremmelse og indkomststigning. De oplever ofte at blive frasorteret, især i den private sektor, når de er i den fødedygtige alder. (Det sker også i den offentlige sektor.)

Kranio-Sakral Terapi – Biodynamisk (BKST)

Det løses ikke ved at dele barslen med mændene. Det er ikke den løsning, der skal til for at skabe anerkendelse for kvinder i samfundet og familien. Hvis vi skal anerkende kvinder i den fødedygtige alder, skal de have en “statsløn” og lovning om at kunne tage uddannelse eller efteruddannelse efter fødsel og barsel.

Det er fantastisk at se, at der er en stigende opmærksomhed omkring kvinders rettigheder og ligebehandling. Det er afgørende at anerkende kvinders unikke bidrag til samfundet, herunder deres rolle som fødedygtige. Der bør være tiltag, der støtter kvinder i at balancere deres biologiske opgaver og deres karriere.

Et uddannelsessystem, der tager højde for kvinders behov og giver dem mulighed for at tage uddannelse eller efteruddannelse efter fødsler og barsel, er et vigtigt skridt mod at sikre lige muligheder for kvinder på arbejdsmarkedet og optjening til pension. Det ville også være gavnligt at have en form for “statsløn” eller støtte, der anerkender kvinders bidrag som fødedygtige og giver dem økonomisk sikkerhed under barselsperioden.

Det er positivt at se, at der allerede er debatører og initiativer, der arbejder på at styrke kvinders rettigheder og ligebehandling. Denne bevægelse er afgørende for at skabe en mere retfærdig og inkluderende verden, og det er vigtigt, at den fortsætter med at vokse og udvikle sig.

Podcast – Kvinde, Liv & Lyst


Vagus nerven

Hvad stiller vi op med stress når vi bliver for overvældede, ikke kan sove og måske har fysiske symptomer i hovedet, halsen og brystkassen? Der kan være mange forskellige ting på færde og en af dem kan være at vores vagus nerve er i for høj arausal. Det betyder den er for spændt og alt for “tændt”.

Det er en svær en at få fat i fordi den ligger inde i kroppen og går ned i de inderste lag til alle organer og er en del af centralnervesystemet.

Alligevel er der forskellige ting vi kan gøre og en af dem som måske de fleste ikke helt bryder sig om at gøre eller synes er noget mærkeligt noget at gøre – det er at bruge vores stemmebånd.

Se på videoen her så får du en god fornemmelse af hvorfor stemmebåndet kan bruges her:

En Vagus-øvelse


Jeg kommer her ikke fordi..

Jeg kommer her ikke fordi du skal li mig..
Du skal se mig.
Jeg kommer her ikke fordi du skal elske mig..
Du skal lære mig at elske.
Jeg kommer her ikke fordi du skal hade mig..
Du skal lære mig at hade.
Jeg kommer her ikke fordi du skal væmmes ved mig.. 
Du skal lære mig at væmmes.
Jeg kommer her ikke fordi du skal blive ked af mig..
Du skal lære mig at sørge.
Jeg kommer her ikke fordi jeg skal have et nyt hjerte
Du skal hjælpe mig med at åbne det.
Jeg kommer her ikke fordi jeg ved hvem jeg er.. 
Du skal tage mig i hånden om mig selv.
Jeg kommer her ikke fordi du skal fixe mig..
Du skal lære mig at være.
Jeg kommer her ikke fordi du er her..
Du skal vise mig at du er her.
Jeg kommer her ikke fordi jeg skal høre på hvad du føler..
Jeg skal sanse det.
Jeg kommer ikke fordi jeg kan mærke mig selv..
Du skal lære mig at mærke.
Jo - jeg kom måske fordi du skal fixe mig..
Jeg ved nu at vejen er min egen.
Jeg kommer her fordi..

Digt af Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut 2023